2025 Q3-regnskab
Kun PDF-version
17 dage siden
6,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
1,73 %Direkte afkast
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
9
Sælg
Antal
126
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1 | - | - | ||
| 4 | - | - | ||
| 71 | - | - | ||
| 99 | - | - | ||
| 71 | - | - |
Højest
348VWAP
Lavest
346OmsætningAntal
0,1 354
VWAP
Højest
348Lavest
346OmsætningAntal
0,1 354
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4-regnskab | 19. feb. 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 20. nov. | |
| 2025 Q3-regnskab | 19. nov. | |
| 2025 Q2-regnskab | 28. aug. | |
| 2025 Q2-regnskab | 27. aug. | |
| 2025 Q1-regnskab | 20. maj |
Data hentes fra Quartr, FactSet
Andre har kigget på
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
30. nov.30. nov.Med Vestjysk Banks aflæggelse af regnskab i tirsdags blev leddet lukket efter et tredje kvartal, hvor overraskelserne på regnskabsfronten var få. Men man behøver ikke have luppen frem for at se indikationer på, at fremtidens danske børsnoterede banker risikerer at blive delt op i et A- og et B-hold. Der er enighed blandt bankdirektørerne om, at konsolideringerne fortsat vil bølge ind over branchen; men der er ingen, der kan se sig som andenviolin i en fusion. Denne diskrepans kan give anledning til smil på kort sigt, men på et tidspunkt vil det blive alvorligt for den del af bankerne, der både i relativ og absolut forstand ikke har styr på omkostningerne. Hvor den (næsten) samlede danske erhvervsjournaliststand begrænser deres fremstilling af kvartalsregnskaberne til en sammenligning med tilsvarende kvartal sidste år – og derfor omkring 20 gange efter samme skabelon har måttet konstatere, at nettorenteindtægterne har været faldende – så misser denne skabeloniserede tilgang et helt centralt element i afgørelsen af fremtidens vindere og tabere: Omkostningsstyring. Med mange år som økonomisk rådgiver som ballast har jeg erfaret, at det er i de gode tider, at kaptajnen skal styre økonomien stramt, mens der til krisetider skal være skabt råderum til at kunne bringe skibet trygt i havn – og måske endda lave nogle offensive og endda billige investeringer. Dette grundprincip gælder uagtet om der er tale om en privatøkonomi, en virksomhedsøkonomi eller en nationaløkonomi. Hvor forvalterne af nationaløkonomien alene vælges for en periode af fire år, og ikke nødvendigvis er udvalgt for deres evner eller indsigt i økonomiske forhold, så kan vi kræve at have større forventninger til forvalterne af virksomhederne. Jeg har stor sympati for bankdirektørernes fokus på, at det er andre stakeholdere end blot aktionærerne, hvis interesser skal varetages. Alle interesser skal helt naturligt kalibreres. Der er bare ikke noget naturligt modsætningsforhold i en stram omkostningsstyring og de øvrige stakeholderes interesser. Ja, medarbejderne vil gerne have mere i løn – men også medarbejderne har interesse i levedygtig konstruktion. Og hvis jeg skulle sætte fingeren på ét moment, der i min optik er retningsgivende for de kommende års resultater i bankerne, så er det paratheden til at have den faste hånd på roret på omkostningssiden. Første synlige bevis for dette niveau af bevidsthed er et strategisk mål om en given omkostningsprocent. Hvis I læser bankernes regnskaber, og der ikke er omtalt et mål for omkostningsprocenten, så mener jeg, at vi har et første faresignal. Prøv selv at danne jer holdningen ud fra følgende fire eksempler: 1. Fra Nordfyns Banks årsrapport 2024: ”Koncernens forretningsmodel og vækststrategi betyder, at omkostningsprocenten fortsat vil være relativ høj. Det er ledelsens målsætning, at vækst og effektivisering løbende skal nedbringe omkostningsprocenten.” (jeg påstår vel ikke for meget, hvis jeg mener, at dette er en forholdsvis vag formulering af en målsætning). 2. Fra SJF 3. kvartals-regnskab 2025: ”Vores omkostningsprocent skal nedbringes og senest fra og med regnskabsåret 2026 være under 50 %” 3. Danske Bank har i sin ”Forward 28”-strategi fastlagt et konkret mål om en omkostningsprocent på maksimal 45. 4. Det ultimative bevis for, at stram omkostningsstyring ikke er barriere mod fortsat vækst og succes er Ringkjøbing Landbobank, der er kendte for deres notoriske fokus på omkostningsprocenten. Dette har også betydet, at banken nu er værdiansat efter helt andre multiple end deres konkurrenter. For at identificere forskellene bankerne imellem har jeg lavet en helt simpel analyse af nettorente- og gebyrindtægter ctr. omkostninger til personale og administration i de danske børsnoterede banker fra 1. kvartal 2023 til 3. kvartal 2025. Der kan være mange indvendinger mod forudsætningerne i en sådan analyse: Hvorfor 1. kvartal 2023? Hvorfor sammenholde toplinjen med et enkelt element på omkostningssiden? Mit svar til dette er, at nogle gange kan selv de helt simple analyser godt hjælpe os med at identificere en udviklingsretning. Godt nok er renten faldet i perioden (men det er ens for alle banker), men ellers må det på trods af geopolitiske spændinger og inflationsudfordringer siges at være en ganske stabil periode. Det, jeg forsøger at identificere, er ikke det faktiske niveau (det har vi andre nøgletal til), men alene udviklingen for de enkelte banker over denne periode bestående af 11 kvartaler. Jeg har kun 17 børsnoterede banker med i analysen, da Ringkjøbing Landbobank qua sin historik værdiansættes på en anden måde af analytikere og investorer. Samtidig holder jeg Nordea udenfor, da dens primære notering ikke er i Danmark. (fortsættes)
11. aug.11. aug.Krigserklæring til SJF Bank: Møns Bank åbner en filial i Køge til september. Køge ligger 27 km øst for SJF Banks hovedkvarter i Ringsted. SJF Bank forsøger at omklamre Møns Bank. Det gik så grueligt galt for den store VVS grossist Sanistål, da den omklamrede AO i 00´erne. AO overlevede; det gjorde Sanistål ikke! Så drastisk går det ikke ved denne omklamring, men jeg tager hatten af for Møns Bank.
17. aug.17. aug.SJF har hovedsædet i Holbæk. Men jeg tænkte det samme da jeg så skiltet i køge i dag. At de værner sig for en overtagelse, ved at åbne op i byer hvior SJF har filialer og derved blive mindre atraktiv. Dog vil man kunne modargumenter for ar SJF ved en overtagelse kunne skabe øjeblikkelige besparelser ved filliallukning ved en overtagelse.22. aug.22. aug.Ja, jeg rodede i det: Det er Sjællandske Nyheder, ikke SJF Bank, ,som har hovedsæde i Ringsted. Til gengæld har jeg tænkt på, om Møns Bank eller Lollands Bank er på vej mod København. Det har Skjern Bank har bundlinje succes med (men blev dog snydt af en if. sagsanlæg hvidvaskende - nu tidligere - advokat).- 31. jul.31. jul.Ved fusion er ombytningsforholdet mellem aktierne naturligvis et emne, der er omgivet af blidt sagt levende interesse. :) Summen af Møns Banks aktionærers årsresultater de sidste fem år er 283 mio. kr., mens den er 402 mio. kr. for Lollands Bank. Bruges det, kan Møns Banks aktionærer få 283/(283+402) = ca. 41 % af aktierne i fusionsbanken. To ting kunne tale for, at det blev lidt mere, f. eks. 45 %. Det ene er, at der typisk gives mindste fusionspartner lidt oveni. Det andet er, at Møns Bank vokser hurtigere end Lollands Bank. Om det bliver det ene eller det andet, bør imidlertid ikke være afgørende. Det vigtige er at bremse for SJF Banks opkøb af aktier til udsalgspris. Bare ved at Møns Bank og Lollands Bank fusionerer, stoppes udsalget!
- 10. jul.10. jul.HOVSA! Jeg har opdaget noget: Først så jeg kursgrafen for Møns Bank. Derpå tjekkede jeg handelen md aktien på Nasdaq. Så blev det interessant. Og jeg begyndte at tjekke datoer. Teknisk ligger Møns Bank aktien i en positiv kanal siden starten af april. Kanalen er støttet af volumen, dvs. at kursstigningerne sker under stor omsætning. Det er tegn på yderligere stigninger. Lige efter at Nordfyns Bank og Fynske Bank først meddelte deres fusionsplan 6. maj, steg Møns Bank aktien under pæn omsætning. Det samlede billede af dette er, at Møns Bank ses som et fusions eller opkøbs objekt. Men der er mere: SJF Bank havde 25 % af aktierne i Nordfyns Bank, men forholdt sig længe påfaldende tavs om sin holdning til fusionen. Den solgte alle sine i Nordfyns Bank, hvilket blev meddelt børsen d. 23. juni. D. 27. juni steg kursen på Møns Bank meget under stor omsætning. Samme dag blev det oplyst børsen, at SJF Bank havde erhvervet over 10 % af aktierne i Møns Bank. Er det ikke et rigtig godt gæt, at SJF Bank havde EN PLAN allerede i starten af maj lige efter fusionsmeddelelsen på Fyn? Hvis Møns Bank fusionerer med Lollands Bank, stiger kursen. Så får SJF Bank færre aktier for sine penge fremover. Vil det ikke være et godt svar, hvis Møns Bank og Lollands Bank laver EN PLAN for at fusionere?
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder og Analyser
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2025 Q3-regnskab
Kun PDF-version
17 dage siden
6,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
1,73 %Direkte afkast
Nyheder og Analyser
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- 30. nov.30. nov.Med Vestjysk Banks aflæggelse af regnskab i tirsdags blev leddet lukket efter et tredje kvartal, hvor overraskelserne på regnskabsfronten var få. Men man behøver ikke have luppen frem for at se indikationer på, at fremtidens danske børsnoterede banker risikerer at blive delt op i et A- og et B-hold. Der er enighed blandt bankdirektørerne om, at konsolideringerne fortsat vil bølge ind over branchen; men der er ingen, der kan se sig som andenviolin i en fusion. Denne diskrepans kan give anledning til smil på kort sigt, men på et tidspunkt vil det blive alvorligt for den del af bankerne, der både i relativ og absolut forstand ikke har styr på omkostningerne. Hvor den (næsten) samlede danske erhvervsjournaliststand begrænser deres fremstilling af kvartalsregnskaberne til en sammenligning med tilsvarende kvartal sidste år – og derfor omkring 20 gange efter samme skabelon har måttet konstatere, at nettorenteindtægterne har været faldende – så misser denne skabeloniserede tilgang et helt centralt element i afgørelsen af fremtidens vindere og tabere: Omkostningsstyring. Med mange år som økonomisk rådgiver som ballast har jeg erfaret, at det er i de gode tider, at kaptajnen skal styre økonomien stramt, mens der til krisetider skal være skabt råderum til at kunne bringe skibet trygt i havn – og måske endda lave nogle offensive og endda billige investeringer. Dette grundprincip gælder uagtet om der er tale om en privatøkonomi, en virksomhedsøkonomi eller en nationaløkonomi. Hvor forvalterne af nationaløkonomien alene vælges for en periode af fire år, og ikke nødvendigvis er udvalgt for deres evner eller indsigt i økonomiske forhold, så kan vi kræve at have større forventninger til forvalterne af virksomhederne. Jeg har stor sympati for bankdirektørernes fokus på, at det er andre stakeholdere end blot aktionærerne, hvis interesser skal varetages. Alle interesser skal helt naturligt kalibreres. Der er bare ikke noget naturligt modsætningsforhold i en stram omkostningsstyring og de øvrige stakeholderes interesser. Ja, medarbejderne vil gerne have mere i løn – men også medarbejderne har interesse i levedygtig konstruktion. Og hvis jeg skulle sætte fingeren på ét moment, der i min optik er retningsgivende for de kommende års resultater i bankerne, så er det paratheden til at have den faste hånd på roret på omkostningssiden. Første synlige bevis for dette niveau af bevidsthed er et strategisk mål om en given omkostningsprocent. Hvis I læser bankernes regnskaber, og der ikke er omtalt et mål for omkostningsprocenten, så mener jeg, at vi har et første faresignal. Prøv selv at danne jer holdningen ud fra følgende fire eksempler: 1. Fra Nordfyns Banks årsrapport 2024: ”Koncernens forretningsmodel og vækststrategi betyder, at omkostningsprocenten fortsat vil være relativ høj. Det er ledelsens målsætning, at vækst og effektivisering løbende skal nedbringe omkostningsprocenten.” (jeg påstår vel ikke for meget, hvis jeg mener, at dette er en forholdsvis vag formulering af en målsætning). 2. Fra SJF 3. kvartals-regnskab 2025: ”Vores omkostningsprocent skal nedbringes og senest fra og med regnskabsåret 2026 være under 50 %” 3. Danske Bank har i sin ”Forward 28”-strategi fastlagt et konkret mål om en omkostningsprocent på maksimal 45. 4. Det ultimative bevis for, at stram omkostningsstyring ikke er barriere mod fortsat vækst og succes er Ringkjøbing Landbobank, der er kendte for deres notoriske fokus på omkostningsprocenten. Dette har også betydet, at banken nu er værdiansat efter helt andre multiple end deres konkurrenter. For at identificere forskellene bankerne imellem har jeg lavet en helt simpel analyse af nettorente- og gebyrindtægter ctr. omkostninger til personale og administration i de danske børsnoterede banker fra 1. kvartal 2023 til 3. kvartal 2025. Der kan være mange indvendinger mod forudsætningerne i en sådan analyse: Hvorfor 1. kvartal 2023? Hvorfor sammenholde toplinjen med et enkelt element på omkostningssiden? Mit svar til dette er, at nogle gange kan selv de helt simple analyser godt hjælpe os med at identificere en udviklingsretning. Godt nok er renten faldet i perioden (men det er ens for alle banker), men ellers må det på trods af geopolitiske spændinger og inflationsudfordringer siges at være en ganske stabil periode. Det, jeg forsøger at identificere, er ikke det faktiske niveau (det har vi andre nøgletal til), men alene udviklingen for de enkelte banker over denne periode bestående af 11 kvartaler. Jeg har kun 17 børsnoterede banker med i analysen, da Ringkjøbing Landbobank qua sin historik værdiansættes på en anden måde af analytikere og investorer. Samtidig holder jeg Nordea udenfor, da dens primære notering ikke er i Danmark. (fortsættes)
- 11. aug.11. aug.Krigserklæring til SJF Bank: Møns Bank åbner en filial i Køge til september. Køge ligger 27 km øst for SJF Banks hovedkvarter i Ringsted. SJF Bank forsøger at omklamre Møns Bank. Det gik så grueligt galt for den store VVS grossist Sanistål, da den omklamrede AO i 00´erne. AO overlevede; det gjorde Sanistål ikke! Så drastisk går det ikke ved denne omklamring, men jeg tager hatten af for Møns Bank.17. aug.17. aug.SJF har hovedsædet i Holbæk. Men jeg tænkte det samme da jeg så skiltet i køge i dag. At de værner sig for en overtagelse, ved at åbne op i byer hvior SJF har filialer og derved blive mindre atraktiv. Dog vil man kunne modargumenter for ar SJF ved en overtagelse kunne skabe øjeblikkelige besparelser ved filliallukning ved en overtagelse.22. aug.22. aug.Ja, jeg rodede i det: Det er Sjællandske Nyheder, ikke SJF Bank, ,som har hovedsæde i Ringsted. Til gengæld har jeg tænkt på, om Møns Bank eller Lollands Bank er på vej mod København. Det har Skjern Bank har bundlinje succes med (men blev dog snydt af en if. sagsanlæg hvidvaskende - nu tidligere - advokat).
- 31. jul.31. jul.Ved fusion er ombytningsforholdet mellem aktierne naturligvis et emne, der er omgivet af blidt sagt levende interesse. :) Summen af Møns Banks aktionærers årsresultater de sidste fem år er 283 mio. kr., mens den er 402 mio. kr. for Lollands Bank. Bruges det, kan Møns Banks aktionærer få 283/(283+402) = ca. 41 % af aktierne i fusionsbanken. To ting kunne tale for, at det blev lidt mere, f. eks. 45 %. Det ene er, at der typisk gives mindste fusionspartner lidt oveni. Det andet er, at Møns Bank vokser hurtigere end Lollands Bank. Om det bliver det ene eller det andet, bør imidlertid ikke være afgørende. Det vigtige er at bremse for SJF Banks opkøb af aktier til udsalgspris. Bare ved at Møns Bank og Lollands Bank fusionerer, stoppes udsalget!
- 10. jul.10. jul.HOVSA! Jeg har opdaget noget: Først så jeg kursgrafen for Møns Bank. Derpå tjekkede jeg handelen md aktien på Nasdaq. Så blev det interessant. Og jeg begyndte at tjekke datoer. Teknisk ligger Møns Bank aktien i en positiv kanal siden starten af april. Kanalen er støttet af volumen, dvs. at kursstigningerne sker under stor omsætning. Det er tegn på yderligere stigninger. Lige efter at Nordfyns Bank og Fynske Bank først meddelte deres fusionsplan 6. maj, steg Møns Bank aktien under pæn omsætning. Det samlede billede af dette er, at Møns Bank ses som et fusions eller opkøbs objekt. Men der er mere: SJF Bank havde 25 % af aktierne i Nordfyns Bank, men forholdt sig længe påfaldende tavs om sin holdning til fusionen. Den solgte alle sine i Nordfyns Bank, hvilket blev meddelt børsen d. 23. juni. D. 27. juni steg kursen på Møns Bank meget under stor omsætning. Samme dag blev det oplyst børsen, at SJF Bank havde erhvervet over 10 % af aktierne i Møns Bank. Er det ikke et rigtig godt gæt, at SJF Bank havde EN PLAN allerede i starten af maj lige efter fusionsmeddelelsen på Fyn? Hvis Møns Bank fusionerer med Lollands Bank, stiger kursen. Så får SJF Bank færre aktier for sine penge fremover. Vil det ikke være et godt svar, hvis Møns Bank og Lollands Bank laver EN PLAN for at fusionere?
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
9
Sælg
Antal
126
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1 | - | - | ||
| 4 | - | - | ||
| 71 | - | - | ||
| 99 | - | - | ||
| 71 | - | - |
Højest
348VWAP
Lavest
346OmsætningAntal
0,1 354
VWAP
Højest
348Lavest
346OmsætningAntal
0,1 354
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4-regnskab | 19. feb. 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 20. nov. | |
| 2025 Q3-regnskab | 19. nov. | |
| 2025 Q2-regnskab | 28. aug. | |
| 2025 Q2-regnskab | 27. aug. | |
| 2025 Q1-regnskab | 20. maj |
Data hentes fra Quartr, FactSet
2025 Q3-regnskab
Kun PDF-version
17 dage siden
Nyheder og Analyser
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4-regnskab | 19. feb. 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 20. nov. | |
| 2025 Q3-regnskab | 19. nov. | |
| 2025 Q2-regnskab | 28. aug. | |
| 2025 Q2-regnskab | 27. aug. | |
| 2025 Q1-regnskab | 20. maj |
Data hentes fra Quartr, FactSet
6,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
1,73 %Direkte afkast
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- 30. nov.30. nov.Med Vestjysk Banks aflæggelse af regnskab i tirsdags blev leddet lukket efter et tredje kvartal, hvor overraskelserne på regnskabsfronten var få. Men man behøver ikke have luppen frem for at se indikationer på, at fremtidens danske børsnoterede banker risikerer at blive delt op i et A- og et B-hold. Der er enighed blandt bankdirektørerne om, at konsolideringerne fortsat vil bølge ind over branchen; men der er ingen, der kan se sig som andenviolin i en fusion. Denne diskrepans kan give anledning til smil på kort sigt, men på et tidspunkt vil det blive alvorligt for den del af bankerne, der både i relativ og absolut forstand ikke har styr på omkostningerne. Hvor den (næsten) samlede danske erhvervsjournaliststand begrænser deres fremstilling af kvartalsregnskaberne til en sammenligning med tilsvarende kvartal sidste år – og derfor omkring 20 gange efter samme skabelon har måttet konstatere, at nettorenteindtægterne har været faldende – så misser denne skabeloniserede tilgang et helt centralt element i afgørelsen af fremtidens vindere og tabere: Omkostningsstyring. Med mange år som økonomisk rådgiver som ballast har jeg erfaret, at det er i de gode tider, at kaptajnen skal styre økonomien stramt, mens der til krisetider skal være skabt råderum til at kunne bringe skibet trygt i havn – og måske endda lave nogle offensive og endda billige investeringer. Dette grundprincip gælder uagtet om der er tale om en privatøkonomi, en virksomhedsøkonomi eller en nationaløkonomi. Hvor forvalterne af nationaløkonomien alene vælges for en periode af fire år, og ikke nødvendigvis er udvalgt for deres evner eller indsigt i økonomiske forhold, så kan vi kræve at have større forventninger til forvalterne af virksomhederne. Jeg har stor sympati for bankdirektørernes fokus på, at det er andre stakeholdere end blot aktionærerne, hvis interesser skal varetages. Alle interesser skal helt naturligt kalibreres. Der er bare ikke noget naturligt modsætningsforhold i en stram omkostningsstyring og de øvrige stakeholderes interesser. Ja, medarbejderne vil gerne have mere i løn – men også medarbejderne har interesse i levedygtig konstruktion. Og hvis jeg skulle sætte fingeren på ét moment, der i min optik er retningsgivende for de kommende års resultater i bankerne, så er det paratheden til at have den faste hånd på roret på omkostningssiden. Første synlige bevis for dette niveau af bevidsthed er et strategisk mål om en given omkostningsprocent. Hvis I læser bankernes regnskaber, og der ikke er omtalt et mål for omkostningsprocenten, så mener jeg, at vi har et første faresignal. Prøv selv at danne jer holdningen ud fra følgende fire eksempler: 1. Fra Nordfyns Banks årsrapport 2024: ”Koncernens forretningsmodel og vækststrategi betyder, at omkostningsprocenten fortsat vil være relativ høj. Det er ledelsens målsætning, at vækst og effektivisering løbende skal nedbringe omkostningsprocenten.” (jeg påstår vel ikke for meget, hvis jeg mener, at dette er en forholdsvis vag formulering af en målsætning). 2. Fra SJF 3. kvartals-regnskab 2025: ”Vores omkostningsprocent skal nedbringes og senest fra og med regnskabsåret 2026 være under 50 %” 3. Danske Bank har i sin ”Forward 28”-strategi fastlagt et konkret mål om en omkostningsprocent på maksimal 45. 4. Det ultimative bevis for, at stram omkostningsstyring ikke er barriere mod fortsat vækst og succes er Ringkjøbing Landbobank, der er kendte for deres notoriske fokus på omkostningsprocenten. Dette har også betydet, at banken nu er værdiansat efter helt andre multiple end deres konkurrenter. For at identificere forskellene bankerne imellem har jeg lavet en helt simpel analyse af nettorente- og gebyrindtægter ctr. omkostninger til personale og administration i de danske børsnoterede banker fra 1. kvartal 2023 til 3. kvartal 2025. Der kan være mange indvendinger mod forudsætningerne i en sådan analyse: Hvorfor 1. kvartal 2023? Hvorfor sammenholde toplinjen med et enkelt element på omkostningssiden? Mit svar til dette er, at nogle gange kan selv de helt simple analyser godt hjælpe os med at identificere en udviklingsretning. Godt nok er renten faldet i perioden (men det er ens for alle banker), men ellers må det på trods af geopolitiske spændinger og inflationsudfordringer siges at være en ganske stabil periode. Det, jeg forsøger at identificere, er ikke det faktiske niveau (det har vi andre nøgletal til), men alene udviklingen for de enkelte banker over denne periode bestående af 11 kvartaler. Jeg har kun 17 børsnoterede banker med i analysen, da Ringkjøbing Landbobank qua sin historik værdiansættes på en anden måde af analytikere og investorer. Samtidig holder jeg Nordea udenfor, da dens primære notering ikke er i Danmark. (fortsættes)
- 11. aug.11. aug.Krigserklæring til SJF Bank: Møns Bank åbner en filial i Køge til september. Køge ligger 27 km øst for SJF Banks hovedkvarter i Ringsted. SJF Bank forsøger at omklamre Møns Bank. Det gik så grueligt galt for den store VVS grossist Sanistål, da den omklamrede AO i 00´erne. AO overlevede; det gjorde Sanistål ikke! Så drastisk går det ikke ved denne omklamring, men jeg tager hatten af for Møns Bank.17. aug.17. aug.SJF har hovedsædet i Holbæk. Men jeg tænkte det samme da jeg så skiltet i køge i dag. At de værner sig for en overtagelse, ved at åbne op i byer hvior SJF har filialer og derved blive mindre atraktiv. Dog vil man kunne modargumenter for ar SJF ved en overtagelse kunne skabe øjeblikkelige besparelser ved filliallukning ved en overtagelse.22. aug.22. aug.Ja, jeg rodede i det: Det er Sjællandske Nyheder, ikke SJF Bank, ,som har hovedsæde i Ringsted. Til gengæld har jeg tænkt på, om Møns Bank eller Lollands Bank er på vej mod København. Det har Skjern Bank har bundlinje succes med (men blev dog snydt af en if. sagsanlæg hvidvaskende - nu tidligere - advokat).
- 31. jul.31. jul.Ved fusion er ombytningsforholdet mellem aktierne naturligvis et emne, der er omgivet af blidt sagt levende interesse. :) Summen af Møns Banks aktionærers årsresultater de sidste fem år er 283 mio. kr., mens den er 402 mio. kr. for Lollands Bank. Bruges det, kan Møns Banks aktionærer få 283/(283+402) = ca. 41 % af aktierne i fusionsbanken. To ting kunne tale for, at det blev lidt mere, f. eks. 45 %. Det ene er, at der typisk gives mindste fusionspartner lidt oveni. Det andet er, at Møns Bank vokser hurtigere end Lollands Bank. Om det bliver det ene eller det andet, bør imidlertid ikke være afgørende. Det vigtige er at bremse for SJF Banks opkøb af aktier til udsalgspris. Bare ved at Møns Bank og Lollands Bank fusionerer, stoppes udsalget!
- 10. jul.10. jul.HOVSA! Jeg har opdaget noget: Først så jeg kursgrafen for Møns Bank. Derpå tjekkede jeg handelen md aktien på Nasdaq. Så blev det interessant. Og jeg begyndte at tjekke datoer. Teknisk ligger Møns Bank aktien i en positiv kanal siden starten af april. Kanalen er støttet af volumen, dvs. at kursstigningerne sker under stor omsætning. Det er tegn på yderligere stigninger. Lige efter at Nordfyns Bank og Fynske Bank først meddelte deres fusionsplan 6. maj, steg Møns Bank aktien under pæn omsætning. Det samlede billede af dette er, at Møns Bank ses som et fusions eller opkøbs objekt. Men der er mere: SJF Bank havde 25 % af aktierne i Nordfyns Bank, men forholdt sig længe påfaldende tavs om sin holdning til fusionen. Den solgte alle sine i Nordfyns Bank, hvilket blev meddelt børsen d. 23. juni. D. 27. juni steg kursen på Møns Bank meget under stor omsætning. Samme dag blev det oplyst børsen, at SJF Bank havde erhvervet over 10 % af aktierne i Møns Bank. Er det ikke et rigtig godt gæt, at SJF Bank havde EN PLAN allerede i starten af maj lige efter fusionsmeddelelsen på Fyn? Hvis Møns Bank fusionerer med Lollands Bank, stiger kursen. Så får SJF Bank færre aktier for sine penge fremover. Vil det ikke være et godt svar, hvis Møns Bank og Lollands Bank laver EN PLAN for at fusionere?
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
9
Sælg
Antal
126
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1 | - | - | ||
| 4 | - | - | ||
| 71 | - | - | ||
| 99 | - | - | ||
| 71 | - | - |
Højest
348VWAP
Lavest
346OmsætningAntal
0,1 354
VWAP
Højest
348Lavest
346OmsætningAntal
0,1 354
Mæglerstatistik
Ingen data fundet