I 20'erne? Sådan sparer du bedst op til pension

Selvom der er mange år til, at du skal på pension, er det ikke for tidligt at gå i gang med at spare op, når du er i 20'erne.

Tre tips og tommelfingerregler:

• Udnyt renters rente-effekten. Går du i gang med at spare op allerede nu, kan du lægge færre penge til side løbende, da de vokser eksponentielt.

• Undgå et SU-smæk. Tjener du mere, end du må ved siden af din SU, kan du bede din arbejdsgiver om at indbetale det overskydende beløb til din pensionsopsparing.

• Vælg høj risiko og lave omkostninger. Når der er mange år til pension, lyder tommelfingerreglen, at man bør investere i en stor andel af aktier – og samtidig holde sine omkostninger nede, så de ikke æder opsparingen.

Udnyt renters rente

Måske er der mange andre ting, du hellere vil bruge dine penge på nu og her end langsigtet opsparing. Men har du lidt luft i budgettet, kan du virkelig få god gavn af det, man kalder renters rente-effekten.

Da der er mange år til, at du skal på pension, kan selv små beløb nå at vokse sig store – forestil dig en snebold, der vokser, mens den ruller i sneen – da du over årene også kan få afkast af dit afkast og ikke kun af de beløb, du selv skal have op ad lommen. Og når du får dit første fuldtidsjob, kan du øge det beløb, du lægger til side.

Jo tidligere du kommer i gang, desto mindre beløb skal du altså indbetale løbende for at kunne få råd til det liv, du gerne vil leve som pensionist. Læs også: Hvor meget skal jeg spare op for at kunne leve af formuen?

Undgå et SU-smæk ved at indbetale mere

Er du studerende på SU, er du nok opmærksom på, hvor meget du tjener på dit studiejob ved siden af. Der er nemlig et loft for, hvor mange penge du må tjene om året (dit fribeløb, som du kan tjekke her). Tjener du mere, bliver du ramt af det, nogle kalder et "SU-smæk", hvor du skal betale noget af din SU tilbage. Det kan du undgå, hvis du fx har en ratepension via din arbejdsgiver (det har mange studentermedhjælpere, også selvom de ikke arbejder fuldtid). 

Du kan bede din arbejdsgiver om at indbetale den løn, der overstiger dit fribeløb, til din pensionsordning i stedet for at få den udbetalt. På den måde indgår pengene ikke som en del af din indkomst, der påvirker din SU, og du kan beholde pengene selv på din pensionsopsparing.

Lang tidshorisont: Investér i en større andel aktier

Når du er i 20’erne, er der mange år til, at du når pensionsalderen og kan få udbetalt din pension – du har altså en lang tidshorisont. Derfor lyder tommelfingerreglen, at man kan tåle at løbe en større risiko og investere i en større andel af aktier frem for obligationer. Det kan give flere udsving i pensionsopsparingen, da aktiemarkedet typisk bevæger sig mere op og ned, end fx obligationer vil gøre, men potentielt kan give et større afkast på lang sigt.

Når du har en lang tidshorisont, er det også særligt vigtigt at være opmærksom på, hvad du betaler i omkostninger, så din opsparing ikke bliver ædt op af gebyrer. Hos Nordnet betaler du ikke noget for at have et pensionsdepot og kan investere til lave omkostninger i et stort udvalg, der passer dig.

Så meget betyder 1% i omkostninger

Det lyder måske ikke af meget, men 1% mere eller mindre i årlige omkostninger kan gøre en betydelig forskel for din formues størrelse efter mange år. Omkostninger har en direkte effekt på dit afkast, og hvis du betaler 1% mere i omkostninger, svarer det til at få 1% mindre i afkast.

Opret din ordning i dag – det kan sikre dine vilkår om mange år

Med mange år til at du skal på pension, kan det også vise sig at blive en fordel at oprette din opsparing nu, så du sikrer dig de udbetalingsvilkår, der gælder i dag.

Historisk set har politikerne løbende ændret udbetalingsvilkårene for pensionsopsparinger med det formål at få folk til at gå senere på pension. Det er ikke sikkert, at den tendens fortsætter, men hvis du opretter en pensionsordning i dag, vil du få de vilkår, der gælder nu.