I 50'erne? Sådan sparer du bedst op til pension

Når du begynder at ane pensionsalderen i horisonten, er det vigtigt at være opmærksom på løbende at rebalancere dine investeringer og begynde at planlægge efter, hvornår du kan – og vil – have din pension udbetalt.

Tre tips og tommelfingerregler:

• Følg løbende op på dine investeringer. Mange trapper ned for andelen af aktier og op for obligationer, jo tættere de kommer på udbetalingstidspunktet af deres pensionsopsparing. I 50'erne kan det som tommelfingerregel fortsat være en fordel at være investeret i en større andel af aktier – men du kan begynde at overveje, om du har lyst til at bringe risikoniveauet lidt ned.

• Begynd at planlægge. Hvor længe vil du arbejde? Hvert år kan gøre en forskel for din samlede pensionsopsparing – især hvis du er opmærksom på at holde dine omkostninger nede – og vil du tidligt på pension, er det godt at spare op i fri opsparing ved siden af.

• Stræk udbetalingen? Det er ikke altid en fordel at få din pension udbetalt så tidligt som muligt, fx hvis du har 60-års rettighed og ikke skal bruge pengene med det samme.

Hvornår skal du trappe ned i risiko?

Er du i 50'erne, har du formentlig mellem 10 og 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, inden du skal på pension. Det betyder, at du stadig har en lang tidshorisont på din pensionsopsparing, og at du som tommelfingerregel stadig kan tåle større udsving i din opsparing ved at vælge at investere i en større andel af aktier end obligationer for et potentielt større afkast, når du skal bruge pengene.

Men mærk efter, hvad der giver dig mest ro i maven, når det kommer til dit livs måske vigtigste opsparing, og justér din risiko derefter. 

For at reducere den samlede investeringsrisiko og være mere sikker på opsparingens værdi, når den skal udbetales, vælger mange at trappe gradvist ned for aktier og op for obligationer, når de nærmer sig pensionsalderen og snart skal have pengene udbetalt.

Begynd at planlægge

Hvert år, du arbejder og har mulighed for at indbetale til din pension, gør en stor forskel for din samlede pensionsopsparing. Og den forskel kan blive endnu større, hvis du samtidig er opmærksom på at holde omkostningerne nede.

Derfor kan det være godt at begynde at planlægge, hvor længe du vil arbejde, og hvor mange penge du bør lægge til side nu for at kunne opnå det beløb, du gerne vil have at leve for som pensionist. Du kan prøve vores pensionsberegner her og se, hvor meget du kan øge din pensionsopsparing ved at mindske gebyrerne.

Selv lidt kan forsøde tilværelsen som pensionist og evt. supplere den folkepension, du kan få udbetalt som offentlig ydelse under visse betingelser.

Husk, at dine pensionsmidler er bundet, indtil du når dit udbetalingstidspunkt. Vil du tidligt på pension, er det godt at spare op i fri opsparing ved siden af, fx frie midler på et aktiedepot eller en aktiesparekonto. Er du i 50'erne, har du måske også en bolig, hvor du har betalt af på lånet, eller anden privat opsparing, som er en del af din samlede formue?

Hvornår kan jeg få udbetalt min pension?

Det er lidt komplekst at finde ud af, hvornår en pensionsopsparing kan udbetales fra. Udbetalingstidspunktet afhænger nemlig både af, hvornår du er født (det giver din folkepensionsalder), og hvornår din pensionsordning er oprettet (det afgør dine udbetalingsrettigheder).

Folkepensionsalderen fastsættes politisk og er løbende blevet hævet. Du kan bl.a. se din forventede alder på borger.dk. Alt efter, hvornår din ordning er oprettet for første gang, kan den høre ind under én af tre udbetalingsrettigheder: udbetaling når du fylder 60 år, udbetaling 5 år før din folkepensionsalder og udbetaling 3 år før din folkepensionsalder.

Læs mere og få overblik her: Hvornår kan jeg få min pension udbetalt?