I 40'erne? Sådan sparer du bedst op til pension
Hvordan får du mest ud af din opsparing til livet som pensionist? Og er det for sent, når du har rundet de 40, hvis du slet ikke er kommet i gang med pensionsopsparingen endnu?
Tre tips og tommelfingerregler:
Saml dine pensioner samme sted med lave omkostninger. Har du haft mange arbejdsgivere, kan du med fordel samle dine pensionsordninger ét sted. Det giver bedre overblik og mulighed for at holde omkostningerne nede, så du kan beholde flere af dine penge selv. Hold særligt øje med klatpensioner, som kan være i fare for at blive spist helt af gebyrer.
At starte sent er bedre end aldrig. Selvom du ikke får lige så stor gavn af renters rente-effekten og bør lægge flere penge til side til pension nu, er der stadig mange år til din folkepensionsalder, og du kan få meget gavn af en langsigtet investering.
Suppler pension med opsparing af frie midler. Vil du fx tidligere på pension eller have større fleksibilitet i din opsparing, kan du overveje at investere på fx en aktiesparekonto ved siden af og samtidig nedbringe eventuel gæld.
Saml dine pensioner, og hold omkostningerne nede
Mange i 40'erne har i løbet af deres arbejdsliv haft flere jobs. Har du også haft det, kan det betyde, at du også har pensionsordninger hos flere forskellige banker og pensionsselskaber, som er blevet oprettet via tidligere arbejdsgivere. Nogle af dem har du måske helt glemt, og måske er du heller ikke helt klar over, hvad du betaler i omkostninger for at have dem stående.
Det er en god idé løbende at gennemgå og forholde sig til sin pension: Tjek, hvad du betaler i omkostninger, tag stilling til risikoniveauet og hvordan dine pensionspenge bliver investeret, så det passer til din risikovillighed og tidshorisont i dag.
Pas på klatpensioner!
Små pensionsordninger – populært kaldet klatpensioner – skal du være særligt opmærksom på at få flyttet. Det er typisk ordninger med 20.000 kr. eller mindre. Dem skal du holde ekstra øje med, fordi de kan være i risiko for helt at blive spist op af gebyrer. Ved at flytte dem kan du få selv små ordninger investeret uden faste gebyrer, så de har mulighed for at vokse i stedet. Læs mere om klatpensioner her.
Det betyder omkostningerne
Hvad du betaler i omkostninger har stor betydning for størrelsen af den opsparing, du vil få udbetalt i sidste ende.
Ikke for sent at komme i gang i 40'erne
Jo tidligere man kommer i gang med at spare op til pension, desto færre penge skal man lægge til side løbende. Man får nemlig stor gavn af renters rente-effekten, hvis man har mange år til at spare op. Er du i 40'erne stadig ikke kommet i gang med din egen pensionsopsparing, kan du dog nå det endnu. Alt efter hvor stor en samlet formue du ønsker som pensionist, skal du dog lægge en del flere penge til side hvert år. Men måske tjener du også flere penge i dag, end du har gjort tidligere i dit arbejdsliv?
Du kan beregne din folkepensionsalder på bl.a. borger.dk. Den bliver fastlagt og løbende øget fra politisk side. Hvis du er omkring 40 i dag, kan du fortsat have op til 30 år til at give din pensionsopsparing gode vilkår.
Selv lidt kan forsøde tilværelsen som pensionist og evt. supplere den folkepension, du kan få udbetalt som offentlig ydelse under visse betingelser.
Hvor meget bør jeg spare op til pension hver måned?
Prøv vores beregner og se, hvad det kan blive til.
*Det årlige afkast afhænger af en lang række faktorer, eksempelvis markedsudviklingen og sammensætningen af din portefølje. På nordnet.dk finder du information om den historiske udvikling af såvel individuelle værdipapirer som indeks. Bemærk, at tidligere afkast ikke er nogen garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Jeg vil tidligt på pension
Vil du tidligere på pension end ved din forventede pensionsalder, kan en mulighed være at investere for frie midler ved siden af pensionsordningen, hvis der er rum i din økonomi til det (og du har taget stilling til at nedbringe gæld, fx i bolig).
Du skal nemlig huske, at de penge, du indbetaler på en pensionsordning, er bundet og først kan udbetales, når du når din pensionsudbetalingsalder. Frie midler kan derimod bruges når som helst. Hvornår, du tidligst kan få udbetalt dine pensioner, afhænger som udgangspunkt af to ting: hvornår ordningen er oprettet, og hvornår du er født (din folkepensionsalder).
Med et almindeligt aktiedepot eller en aktiesparekonto kan du frit hæve dine penge igen. Og på en aktiesparekonto er der lav beskatning på 17%, hvilket kun er en anelse højere end på et pensionsdepot, hvor man betaler 15,3% i såkaldt PAL-skat af afkast hvert år.
Artiklen er udarbejdet til informationsformål og udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.