Morten W. Langer
Vi skrev allerede for en uge siden, at vi efter de seneste massive kursfald ser rigtig gode købsmuligheder i flere stærke danske aktier. Men det er ikke sådan, at vi blot begynder at købe ind i de aktier, som er faldet mest i kurs.
Vi er til gengæld begyndt at købe meget selektivt ind i nogle af de store danske aktier, som fundamentalt er meget stærke, som er mindre konjunkturfølsomme, og som sikkert vil fortsætte deres vækstrejse på trods af vigende økonomisk vækst, og måske en recession.
Vi har allerede givet to eksempler på aktier, som vi mener ligger i denne kategori. Nemlig Netcompany og DSV, hvor den sidstnævnte godt nok er konjunkturfølsom, men hvor vi alligevel forventer en stærk performance. Begge selskaber har også netop leveret 1. kvartalsregnskaber, som efter vores vurdering er overbevisende.
Et eksempel på en stor dansk aktie, som vi ikke kunne drømme om at købe nu, er Ambu. En stribe advarselssignaler har blinket i flere måneder. Blandt andet har shortfondene løbende øget deres positioner. Og værdiansættelsen er efter 75% fald siden maj sidste år fortsat kanonhøj.
Aktien handles til ca. 60 gange det forventede overskud næste år. Så der har været masser af advarsler. Og det er bestemt ikke blevet bedre af, at ledelsen nedjusterede årsforventningen i det netop aflagte regnskab.
De seneste dage har generelt været positive, ikke mindst fredag, hvor det danske aktiemarked var lukket. På anden dag steg det amerikanske tech-indeks Nasdaq med 4%, hvilket betyder et løft på ca. 7% på to dage.
Forklaringen er meget enkel. Der har de seneste 3-4 dage været en tendens til, at de lange obligationsrenter har været faldende, og det samme har været tilfældet for inflationsforventningerne. Endelig er markedets forventning til rentestigninger fra den amerikanske centralbank mere afdæmpede nu end for blot et par uger siden.
Netop udsigten til stigende renter har været gift for de dyreste tech-, biotech- og pharma-aktier, også de selskaber, der tjener mange penge, og som er solide vækstcases. Det er dem, vi har kig på nu. I mange tilfælde er aktiekurserne dykket 30-50%. Og det har fået værdiansættelserne ned på et leje, hvor vi tør begynde at være med. Derfor har vi opkøbt små trinvis portioner i flere af disse aktier.
De faldende lange renter skyldes ikke mindst en stadig mere stålsat forventning om, at de vestlige økonomier er på vej mod en recession næste år, måske før. Bekræftes dette billede, vil de lange renter falde endnu mere. Og måske vil centralbankerne ikke behøve at sætte de korte renter ligeså meget op som tidligere forventet. De korte markedsrenter er allerede steget, og derfor virker bremseeffekterne allerede.
Bider dette scenarie sig fast, vil de konjunkturfølsomme aktier få flere tæsk. Og blandt dem bankerne, som både vil blive ramt af lavere aktivitet i samfundet og måske mindre stigninger i de korte renter. Med dette scenarie ser vi en sektorrotation af kapitalen over i de solide tech-, biotech- og pharma-aktier. Det vil forstærke opfattelsen af, at der er gode investeringsmuligheder her.
Det er endnu for tidligt at sige, at aktiemarkederne har ramt den endelige bund. Vi forventer, at markedsudviklingen herfra bliver præget af meget selektive drivkræfter, hvor de mest konjunkturfølsomme aktier bliver sat meget mere ned, mens de mest lønsomme tech-, biotech- og pharma-aktier vil holde stand herfra eller stige stille og roligt med nogle bump undervejs.
Med den store vægt af pharma og biotek i det danske large cap-indeks forventer vi, at det brede danske aktieindeks vil klare sig bedre end de fleste udenlandske indeks. Vi forventer også, at Nasdaq 100-indeks vil klare sig godt herfra, mens de mindre ulønsomme tech-aktier kan blive sat endnu længere ned.
Vi bemærker, at en mindre dansk investeringsfond med fokus på innovative tech-selskaber i en tidlig vækstfase nu ligger 65% under startpunktet medio sidste år. Det viser for det første, at centralbankstimulanserne skabte en veritabel aktieboble, og for det andet, at risikovilligheden – og dermed værdiansættelserne – nu er ved at komme ned på jorden igen.
At det har været et vanskeligt investeringsmarked på det seneste, fremgår også af, at der stort set ikke har været nogen heller. I Økonomisk Ugebrevs portefølje, og dermed den børsnoterede investeringsfond Aktieugebrevet Invest, har vi en mindre del af kapitalen i ETF’er baseret på guld. Og det har bestemt ikke været den safe heaven, vi havde forventet. Fondens afkast er dog fortsat hæderligt med et aktuelt afkast på 3 procentpoint bedre end C25-indeks.
Prøv Økonomisk Ugebrev FORMUE med handelsbeskeder på SMS og mail. Første måned 1 kr.
Dette materiale er udarbejdet af Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling, dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer imaterialet. Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev har ansvaret for materialets indhold,og at det lever op til gældende lovgivning og regler. Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber.
Nordnet offentliggjorde dettematerialeførste gang den17. maj kl. 14.45.
Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.
Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales i materialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.
Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.
Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
