Her er de fem spørgsmål, de unge altid stiller os

Hos Nordnet mener vi, at privatøkonomi skal på skoleskemaet. At sunde pengevaner bør være en selvfølge i undervisningen. Derfor har vi det seneste år brugt meget tid på at undervise unge mennesker i hele landet – ligesom vi på Folkemødet havde en stor debat om økonomi på skoleskemaet. Og hver gang vi er ude at møde de unge, støder vi på de samme spørgsmål.

De unge udgør en stor del af Nordnets kunder. Faktisk er 15 procent af alle vores kunder mellem 18 og 25 år. Det synes jeg er et stort tal – især med tanke på, at man som 18-årig selv skal oprette sig som kunde hos Nordnet. For hvor lærer de unge egentlig om investering, når man ikke bliver introduceret for det i uddannelsessystemet? Og hvilken betydning har det for, hvordan de unge starter? Det synes jeg, vores besøg på snart 100 gymnasieklasser i hele landet understreger meget godt.

Jonas Melander Hammer

Hej! Jeg arbejder som pressechef i Nordnet Danmark.
Jeg har efterhånden investeret i en håndfuld år, men selvom jeg beskæftiger mig med investering hver eneste dag, har jeg stadig masser at lære. Én ting har jeg dog lært – investering behøver ikke være svært.

Det er nemlig de samme spørgsmål, vi støder på igen og igen. Det burde i sig selv være årsag nok til, at debatten aldrig forstummer. For vi ved altså, at de unge gerne vil investere. Men vi ved også, at de mangler viden.

Da vi tidligere i år lavede Investeringsundersøgelsen 2025, svarede 84 procent af alle, at de selv havde tillært sig viden om investering. Og hvordan sikrer vi så, at den viden er rigtig? At man ikke ender i kløerne på de lidt for hurtige Instagram-typer? Jeg tror sagtens, vi som samfund kan løfte den opgave der unægteligt ligger i at klæde vores unge godt på. Den undervisning kunne jeg selv have brugt.

Hvad spørger de så om?

Må man investere i aktier i vores alder?
Hos Nordnet kan man investere allerede fra, man bliver født. Eller, det er så alligevel ikke helt rigtigt. For er man under 18 år, skal man have det, der hedder et depot for mindreårige.

Det betyder, at ens forældre skal oprette kontoen på ens vegne – og at man ikke selv kan hverken købe eller sælge aktier. Til gengæld kan man sagtens være med til at investere. Faktisk kan det være en rigtig god måde at tale med sine forældre eller sit barn om netop investering – eller økonomi. Vores investeringscoach Katrine Korning Andersen har tidligere skrevet en god artikel om, hvordan hun gør netop det.

Når man så til gengæld fylder 18 år, kan man investere i lige dét, man har lyst til. Her får man nemlig adgang til sit eget depot.

Det er så desværre her, vi ser en ærgerlig tendens. For når man selv skal tage stilling til, hvorvidt man vil investere, ser vi en stor overvægt af mandlige kunder. Blandt de 18-25-årige er 71% af vores kunder mænd – mens kun 29% er kvinder. Det er i høj grad medvirkende til, at formueforskellene blandt kønnene stiger eksplosivt i takt med alderen.

Hvordan ved man, hvor man skal investere?
Mange unge, vi har mødt, spørger os, hvor man skal investere. Flere har stødt på annoncer på sociale medier, hvor de bliver opfordret til at daytrade på baggrund af aktietips – eller ved at sende penge til de personer, der står bag profilerne. Flere unge har også fortalt os, hvordan de er blevet “scammet” – altså har sendt penge til personer, der har lovet dem et stort afkast – og aldrig set deres penge igen. Det er en enormt ærgerlig start på tilværelsen som investor.

Til gengæld har de fleste hørt om både aktiedepoter, aktiesparekonto og sågar månedsopsparingen. Men hvad de tre ting hver især dækker over, er en anden snak. Vi har derfor gjort meget for at forklare fordelene og ulemperne ved de to kontotyper – og for at fortælle, at månedsopsparingen altså hverken er en kontotype eller et produkt – men en service.

Hvor meget skal jeg investere for om måneden?
Min klare opfattelse er, at de unge synes, det kan være ligegyldigt, hvis man investerer for 100 kroner om måneden. For hvilken forskel gør det egentlig for ens økonomi, hvis man får det historiske afkast på 7% ud af en investering på 1.200 kroner om året?

Til det vil jeg sige: Det gør en kæmpe forskel! Der er ingen, der forventer, at man som studerende kan investere 5.000 kroner om måneden – det kan de færreste voksne. Og som ung skal man have lov at bruge sine penge på en masse dumme ting og oplevelser.

Så kan det godt være, du ikke bliver rig som 19-årig eller 20-årig, hvis du investerer for 100 kroner om måneden. Men det er heller ikke målet. I hvert fald ikke lige nu. Til gengæld tilegner man sig en masse viden om investering – og hvilken type investor man er. Kan jeg lide aktier? Fonde? Høj risiko? Eller skal jeg overhovedet investere? Der er kun én måde at finde ud af det på.

Når man så en dag er færdiguddannet, får “voksenpenge” og har mulighed for og lyst til at skrue op for det beløb, man investerer for – har man allerede lært det basale. Og så er man milevidt foran sine jævnaldrende, der først skal til at starte.

Sådan ser gulvene ofte ud, når vi har været ude at holde oplæg. De unge har forberedt godt med spørgsmål, der typisk går igen hver eneste gang.

Hvad er de største fejl, unge laver, når de begynder at investere?
Fejl er et hårdt ord, synes jeg. For hvor meget kan man egentlig fejle, når man investerer? Ja, vi har alle sammen tabt penge. Ja, vi har alle sammen købt på toppen og solgt på bunden – men det er en del af det at investere.

Hvis man er bange for at lave fejl, kommer man aldrig i gang – og det vil da være den absolut største fejl. Jeg har selv dummet mig mange gange. Men jeg ville aldrig være de skæverter foruden. Nuvel, jeg kunne godt have undværet et par stykker, men det er de skæverter, der har gjort, at jeg i dag føler mig komfortabel i, hvordan jeg investerer.

Så mit bedste råd vil være: byg et sundt, kedeligt fundament af fonde, så din risiko er spredt – og invester kun det, du kan undvære. Det er ærgerligt at hæve sine penge sidst på måneden for at betale regninger eller købe øl, hvis de har tabt værdi. Investering er et spørgsmål om tid.

Det perfekte starttidspunkt findes ikke – og hvis det gjorde, var det alligevel sikkert i går.

Hvad ville I ønske, I havde vidst, da I begyndte at investere?
Jeg ville gerne have vidst, at investering ikke går hurtigt.

Tanken om hurtige og eksplosive afkast er tillokkende. Men som historien om haren og skildpadden meget godt illustrerer, handler investering om tålmodighed. Og kan man slå den rente, man kan få i banken – samtidig med, at man bibeholder sin købekraft, har man været en succes.

Vi starter altid vores oplæg med at vise dette eksempel. Det viser, hvordan inflationen spiser af ens opsparing – mens et positivt afkast kan give en større købekraft.

Kilde: Egen tilvirkning.Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Den graf ville jeg ønske, at mine lærere havde vist mig, da jeg gik i skole. Og jeg håber inderligt, at lærerne en dag kommer til at vise den i økonomiundervisningen.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.