Tre ting: Det skal du kunne for at investere din egen pension

Tør jeg? Kan jeg finde ud af det? Og er det overhovedet noget for mig at investere de penge, jeg skal leve for, når jeg bliver gammel? I artiklen her vil jeg fremhæve tre ting, du skal kunne for at træffe beslutningen.

Der gik nogle (en del, faktisk) år, før jeg begyndte at interessere mig for pension. Det virkede alt for langt væk og ikke som noget, jeg behøvede at tage stilling til. Nu er jeg af en helt anden overbevisning. Pension er min allerstørste opsparing her i begyndelsen af mine 30’ere. Og min pension har faktisk ret meget at gøre med investering – som jeg i noget længere tid har interesseret mig for.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen erfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – fx gennem webinarer og til fysiske events.

Hvordan er pensionssytemet bygget op?

Men inden vi når til de tre ting, så lad os starte fra toppen – nemlig med at få klarhed over det danske pensionssystem. For det er min erfaring, at jo bedre vi forstår noget – i det her tilfælde pensionssystemet – jo lettere er det at gøre noget ved. Jeg vil her kigge på pensionssytemet ud fra det, der bliver kaldt for “pensionspyramiden”. Den består af følgende tre dele: 1) de lovbaserede pensioner, 2) arbejdsmarkedspensionerne og 3) de individuelle pensioner:

• Det offentlige står for de lovbaserede, og det er her, folkepensionen og førtidspension eksempelvis indgår.
• Mange har en pension i forbindelse med deres ansættelse. Det kan enten være en arbejdsmarkedspensionsordning eller en firmapensionsordning. Her skal du være opmærksom på, at særligt mindre firmaer kan have en lavere indbetalingsprocent. En lavere indbetalingsprocent betyder, at det er vigtigere, at du skal supplere med private pensioner, hvis du vil fortsætte med at opretholde en vis levestandard, når du går på pension.
• Og så er der de individuelle, som du selv står for. Det kan være en livsvarig pension, privat ratepension eller en aldersopsparing.

Figur 1: Pensionstrekanten. Kilde: borger.dk og Nordnet

Endelig er der også en mening med, hvordan figuren er bygget op. De lovbaserede pensionsordninger er tænkt som det fundament, du skal leve af, når du stopper med at arbejde. Arbejdsmarkedspensionerne er med til at sikre, at du kan være tæt på at opretholde din nuværende levestandard – og endelig er de individuelle der, hvor du kan forsøde din fremtidige pensionisttilværelse, hvis du har råd og rum til det i dit nuværende budget.

1. ting: Du skal vide, hvad du har.

Du har sikkert styr på, hvor du har dine opsparede penge stående. Men har du også styr på, hvilke pensioner du har?

Hvad du kan vælge at flytte til Nordnet, afhænger som nævnt af din ansættelse, og hvad du ellers har stående. Det kan f.eks. være, at du har pensioner fra en tidligere ansættelse. Du kan hurtigt få et overblik over, hvad du har stående, og hvad du kan investere eller flytte til os med vores flytteguide. Det tager fem minutter, er uforpligtende, koster ikke noget – og så giver det dig et godt overblik.

At investere din pension hos os er tæt på den samme oplevelse som at investere på et almindeligt aktiedepot. Hos os kan du investere de individuelle pensioner og arbejdsmarkedspensioner, hvis der ikke længere bliver indbetalt til dem..

Du kan også se, hvilken type pension du har stående – altså om det fx er en ratepension eller livsvarig pension (livrente). Her er PensionsInfo også en rigtig god måde at få et overblik på – også ift., hvad du har af forsikringer på dine pensioner. Det kan f.eks. være tab af erhvervsevne, dækninger ved dødsfald mm.

2. ting: Du skal finde ud af, hvordan du vil investere

Når du har fået et overblik over dine pensioner, kan du også undersøge, hvordan dine nuværende pensionsordninger bliver investeret netop nu. Ofte vil de være investeret i en puljeordning, hvis de står i en bank – der består af både aktier og obligationer. Du kan med stor sandsynlighed også se, hvilken risiko du investerer med.

Hvis du har din pension i et pensionsselskab, kan det også være, at du og din pension har en vis investeringsprofil – fx lav, mellem eller høj (risiko).

For nogle vil det være en stor fordel, at man hos Nordnet kan investere i alt muligt forskelligt. For andre kan det måske blot være endnu en ting at tage stilling til – og dermed blot endnu en hindring for at komme i gang.

I mange pensionsselskaber skal du vælge mellem lav, mellem eller høj risiko – i det, der oftest kaldes puljeordninger. Hos os kan du gøre nogenlunde det samme med den løsning, der hedder Nordnet One. Her skal du også tage stilling til, om du vil investere med lav, mellem eller høj risiko – og så får du en blanding af aktier og obligationer fra hele verden. Samtidig laver fondene det, der hedder rebalancering. Det betyder, at fondene løbende justerer fondens investeringer, så den fastholder sit risikoniveau, så du ikke skal gøre det.

Figur 2: De tre Nordnet One-fonde og deres sammensætning af aktier og obligationer. Bemærk: Jo højere andel af aktier, jo højere risiko. Kilde: Nordnet.

Nordnet One koster 0,5% i årlige omkostninger. Du kan igen undersøge, hvad du betaler for at have din nuværende pension investeret – og prøv eventuelt at regn på, hvor stor en forskel det kan gøre for dig at have din pension investeret til lavere omkostninger. På figuren kan du også se, hvordan de tre Nordnet One-fonde har klaret sig det seneste år.

3. ting: Lav beregningen og find ud af, om det er det værd.

Nu skal du finde ud af, om du synes, det er værd at investere din pension selv. Der vil nok være nogen, der ikke ‘orker’, og som gerne bare vil fortsætte med at lade tingene køre, som de gør. Det er helt okay. Men måske et eksempel og en beregning med dine egne tal kan hjælpe på din motivation.

0,75% kan give dig tæt på 450.000 kroner

Lad os antage, at du har 400.000 kroner stående på en pension i et pensionsselskab, at du indbetaler 5.000 kr. om måneden til din pension, og at du er 40 år. Du planlægger at gå på pension, når du bliver 70 – altså er der 30 år, til du skal begynde at bruge pengene. Vi regner med et gennemsnitligt afkast på 7% om året efter 15,3% PAL-beskatning samt en årlig inflation på 2%. Forskellen? 446.646 kroner.

Figur 3: Forskellen på en pension, der har henholdsvis 1,25% i årlige omkostninger og 0,5% i årlige omkostninger (ÅOP). Forudsætninger: 400.000 kr. i startbeløb, 5.000 kr. månedligt indskud, 7% i årligt afkast, 15,3% PAL-skat samt 2% i inflation. Tidshorisont på 30 år. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Kilde: Egen tilvirkning.

Vil du gerne se med dine egne tal? Så prøv enten vores flytteguide, eller brug dine tal fra PensionsInfo. Når du har dem, kan du lave en beregning og se, hvad det kan betyde for dig.

Jeg kan godt forstå, at det kan føles overvældende og måske endda intimiderende at skulle styre din pension selv. Men faktisk kan det sættes på automatik og gøres med fonde, der passer sig selv og samtidig justerer risikoen løbende via rebalancering – og altså ikke livscyklus (altså alder), som ellers er normalt i pensionsbranchen. Jeg synes også selv, at det var lidt angstprovokerende at få gjort, men jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg tog mig sammen og gjorde noget ved det.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.