Tre typiske barrierer, når danskerne vil i gang med at investere

Flere og flere danskere er begyndt at investere selv. I 2014 havde vi i Nordnet Danmark 32.800 kunder – i dag er det tal over 450.000. Og er der noget, vi har lært, er det, at mange møder de samme barrierer, når de vil i gang. Her er de tre, vi hører oftest.

Der er ingen dumme spørgsmål

I Danmark lærer vi ikke om aktier, fonde eller skat i skolen. Derfor er der ikke noget at sige til, at mange føler, at de starter fra 0, når de vil i gang med at investere. Det betyder også, at der ikke er nogen dumme spørgsmål. Du er ikke alene med at føle, at der er meget nyt. Det er helt naturligt. Det er bare fedt, at du har taget intiativ til at komme i gang, og så skal resten nok komme.

Den 1. barriere: “Jeg tror ikke, jeg ved nok”

Den barriere vi oftest møder er, at folk har en følelse af, at de ikke ved nok – og derfor aldrig kommer i gang. De skal bare lige vide lidt mere – så starter de, hører vi tit. Og ja, der er rigtig mange begreber, produkter og beskatningsformer at forholde sig til. Men du behøver ikke at vide alt, inden du starter – og du vil lære en masse om din egen risikoappetit ved at starte i det små. Ja, sandheden er, at der vil altid være noget mere at lære. Det bekræftede vores landechef Tine Vestergren Uldal senest, da vi var i Aarhus for at holde oplæg for 100 kvinder:

Jeg har arbejdet med investering i mere end 18 år, og jeg har stadig noget at lære.

Tine Vestergren Uldal, Landechef for Nordnet Danmark

Sådan overkommer du det:
En mulighed for at komme nemt i gang kan være at starte med en månedsopsparing. Det kan være en nem introduktion til investering, hvor du starter med det beløb, du kan undvære hver måned. Det kan for mange føles mere overskueligt end at skulle i gang med at udvælge aktier. Du kan komme i gang for 100 kr. om måneden. Samtidig er det også en investering i at lære mere. Når du opretter en månedsopsparing, vil de fonde, ETF’er eller investeringsforeninger du køber hver måned komme ind på dit depot. Det betyder også, at du vil kunne følge med i din egen udvikling, og du vil over tid føle dig mere tryg ved platformen og alle de mange funktioner, der er her. Du vil også gradvist få en fornemmelse for, hvordan du har det med investeringsrisiko, og hvilket niveau der passer til dig.

Det gælder med investering, som det gør med så mange andre ting. Start ud i det små, og tag ting ind i dit eget tempo. Ingen kan løbe et maraton på første dag. Det er i hvert fald meget få.

Den 2. barriere: “Hvad nu hvis jeg taber alle mine penge?”

Det er ikke mærkeligt, at man gerne vil vide, hvad der sker med ens penge, når man investerer dem. Og frygten for at tabe dem alle er da også en barriere, vi hører, at mange møder.

Først og fremmest er risikoen, der er forbundet med at investere, også den faktor, der betyder, at det overhovedet er muligt at få et afkast. Altså tjene penge. Som tommelfingerregel siger man, at jo højere risiko man tager, des højere afkast kan man potentielt få. Faktisk er risiko, når det handler om investering, ofte et udtryk for, hvor stor en andel af aktier, din investering består af.

Sådan overkommer du barrieren:
Din tidshorisont kan fortælle dig noget om, hvor meget risiko du kan overveje at investere med. Tidshorisont er et andet ord for, hvornår du skal bruge dine investerede penge igen. Det er altså noget, du selv skal svare på. Er de investerede penge nogen, du først skal bruge på lang sigt, eller er de til en større begivenhed eller rejse om et par år?

Jo længere tid der er til, du skal bruge de investerede penge, jo højere risiko kan du typisk ‘tåle’ at tage. Historisk har aktiemarkedet givet et afkast på ca. 7% i gennemsnit de seneste mange år. Billedet nedenfor viser en graf af verdensindekset MSCI World. Her kan man se, at der også har været tider, hvor markedet er gået ned, men det har altid ‘rettet’ sig igen efterfølgende. Og det er derfor, at det er vigtigt at kende din tidshorisont.

Det er også vigtigt at huske på, at hvis en aktie eller fond du har investeret i, skulle falde i kurs, har du stadig mulighed for at sælge investeringen igen. I sådan et tilfælde vil du kun have tabt det, som aktien er faldet – og ikke alle dine penge. Man taber kun alle sine penge, hvis det selskab, man har investeret i, går konkurs. Det sker relativt sjældent.

Billede fra oplæg i Aarhus med fokus på at komme i gang med at investere. Grafen viser verdensindekset MSCI World, som kan være et godt sted at starte, hvis du vil se, hvordan verdensindekset har udviklet sig over tid. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Den 3. barriere: “..Men hvad skal jeg så investere i?”

Hos Nordnet yder vi ikke investeringsrådgivning. Det betyder også, at vi ikke kan fortælle dig, hvad du skal investere i. Og sandheden er nok også, at det er de færreste, der ved, hvad der sker i morgen. Men vi kan til gengæld hjælpe dig med at finde den investering, der kan være den rigtige for dig gennem inspiration og værktøjer som screenere, der kan sortere i dine investeringsmuligheder.

Sådan overkommer du barrieren (1):
Synes du, at en månedsopsparing lyder interessant, kan du investere i investeringsforeninger, fonde og ETF’er. Det er dem, vi samlet kalder investeringsfonde. Når du investerer i fonde, kan du komme i gang fra bare 100 kr. om måneden. Hvis du investerer gennem en månedsopsparing er minimumsbeløbet på investeringsforeninger og ETF’er dog 500 kr. pr. måned.

Husk, at en månedsopsparing er en tjeneste, som hjælper dig med at investere hver måned. Det er altså ikke en specifik konto, men en tjeneste, som du kan tilknytte dit aktiedepot og dine pensionsdepoter her i Nordnet.

Sådan overkommer du barrieren (2):
Hvis du ikke ved, om du vil investere i aktier eller obligationer, og du måske heller ikke har en foretrukken branche eller region, du vil investere i, kan Nordnet One være et godt sted at starte. Nordnet One er en samlet investeringsløsning, som indeholder tre forskellige fonde. For at komme i gang med Nordnet One skal du blot tage stilling til, hvornår du skal bruge de investerede penge igen, og hvor mange penge du vil investere (om måneden eller via enkeltbeløb). Nordnet Ones fonde har lave årlige omkosntinger (0,5%) og du skal hverken betale handelsomkostninger, når du køber eller sælger Nordnet One-fonde.

Nordnet One er det, man kalder en balanceret fond. Det betyder, at fondene holder den risiko, du har valgt. Du skal derfor ikke bruge meget tid på at ‘passe’ dine investeringer. Du kan både investere i Nordnet One gennem månedsopsparingen, men du kan også investere i fondene via enkeltbeløb. Det er op til dig, hvad du foretrækker.

Billede fra oplæg i Aarhus: De tre grafer viser tre forskellige risikoniveauer. Nordnet One-fonde har hvert deres risikoniveau. Lav, mellem og høj risiko. Jo højere risiko, des højere andel af aktier er der i fondene. Og jo højere risiko, jo større udsving.

Den største begynderfejl

Der kan være meget, der forhindrer dig i at komme i gang. Men når vi har spurgt helt almindelige danskere, der har været igennem helt samme forløb, så er det, de fortryder mest, at de ikke kom i gang noget før. Det går igen hver gang, vi er ude og møde vores kunder. Beskatning, begreber og bekymringen for fejl fylder, men aktiemarkedet kører videre.

Det er som at lære at cykle. Man kan læse nok om teknik, udstyr og træning, men du lærer det først rigtigt, når du selv sætter dig i sadlen. Man kan jo starte i det små.

Rigtig god investeringslyst.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet, og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk. Nordnet modtager provision fra salg af fonde. Se alle satser her.