Obligationer: Tab på 600 mia. åbner døren til nye muligheder

Indlægget er skrevet af Formuepleje.

Når den gule breaking news-bjælke handler om investeringstab på over 600 mia. kr., tænker de fleste automatisk på aktiemarkedet. De seneste to år er det dog obligationsmarkedet, som har tiltrukket sig negativ opmærksomhed. Renterne er steget, obligationsejere har tabt penge, og de traditionelt mest sikre obligationer har lidt de største tab. Spørgsmålet er: Gemmer der sig en mulighed midt i modgangen?

2021 og 2022 var forfærdelige år for investorerne i danske realkreditobligationer. Med et samlet tab i Nykredits realkreditindeks på over 20% – svarende til ca. DKK 600 mia. – var årene den værste to-års-periode i indeksets historie. Men som talemåden siger, er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.

Konsekvensen af de store kurstab er nemlig en markant forhøjet rente: Afkastudsigterne for obligationsinvestorer er bedre nu end i de seneste 10 år. Alle vestlige obligationsmarkeder har oplevet højere renter i 2021 og 2022 bl.a. på grund af centralbankernes kamp mod inflationen, men danske realkreditobligationer er blevet ekstra hårdt ramt.

Eftersom sikkerheden i det danske realkreditsystem er uændret (det har vel at mærke fungeret siden 1797 uden en eneste konkurs), er det sandsynligt, at markedet har overreageret, og at den nuværende situation er et attraktivt udgangspunkt for en investering i danske realkreditobligationer.

Væk fra minusrenter i rekordfart

Efter i mange år at have ligget tæt på 0%, er de danske statsobligationsrenter steget markant. Aktuelt ligger den 5-årige statsrente på ca. 2,70% svarende til en stigning på 2,90 procentpoint siden begyndelsen af 2021.

På realkreditobligationsmarkedet er renten på en 5-årig obligation steget med 3,65 procentpoint til 5,30%. Rentestigningen overstiger altså langt stigningen på statsobligationerne.

Men hvis der ikke er sket ændringer i sikkerheden bag danske realkreditobligationer, hvorfor er renten så steget så meget mere på realkreditobligationer end på statsobligationer?

Ekstra realkreditobligationer kom fra især to kilder: Ejendomshandler og japanere

Størstedelen af renteforskellen mellem de danske statsobligationer og danske realkreditobligationer skyldes det såkaldte kreditspænd, der i obligationsverdenen traditionelt handler om konkursrisiko på lang sigt – altså risikoen for at man ikke får sine penge tilbage, når obligationen udløber.

På kort sigt kan kreditspændet dog også afspejle fx et misforhold mellem udbud og efterspørgsel. I Formuepleje vurderer vi, at en stor del af det kraftigt forøgede kreditspænd i 2021 og 2022 skyldtes et meget stort udbud af realkreditobligationer, som markedet ikke kunne absorbere uden øgede renter. Sagt med andre ord: Køberne forlangte en højere rente for at skulle købe de store mængder ’ekstra’ realkreditobligationer, der i 2021 og 2022 kom fra især to kilder.

Den første kilde var det brandvarme boligmarked i især første halvdel af 2021. Den øgede mængde bolighandler førte til en overflod af konverterbare realkreditobligationer – alene i 2021 blev der udbudt realkreditobligationer for over 200 mia. kroner i forbindelse med bolighandler. Realkreditobligationer sælges som bekendt i markedet, når bolighandlen effektueres. Derfor er de ikke prisfølsomme, for boligkøber skal bruge pengene med det samme.

Den anden kilde er udlændinges salg af danske realkreditobligationer. Alene i 2022 har udenlandske (især japanske) investorer netto-solgt danske realkreditobligationer for tæt på 100 mia. kroner, hvilket selvsagt har været med til at presse markedet.

Vi forventer den omvendte situation på obligationsmarkedet i 2023

De to kilder til den usædvanlige aktivitet inden for realkreditobligationssalg er dog ved at tørre ud. Aktiviteten på boligmarkedet er faldet betydeligt, og japanerne har allerede skilt sig af med halvdelen af deres danske realkreditobligationer, hvorfor tempoet i frasalget må formodes at falde. Samtidig støttes markedet nu af boligejere, som udnytter de lave realkreditobligationskurser til at reducere restgælden gennem konvertering af eksisterende lån.

I Formuepleje forventer vi derfor, at vores obligationsporteføljer vil lukrere både på den højere rente på de danske realkreditobligationer, og på at kreditspændet vil falde tilbage til mere normale niveauer – en situation, som alt andet lige medfører højere kurser på obligationerne.

Vi har derfor meget positive forventninger til afkastene på de forskellige realkreditobligationsinvesteringer, som er indeholdt i en række af vores investeringsløsninger. Det gælder først og fremmest konceptforeningerne Formuepleje Safe og Formuepleje Penta (som investerer i en balanceret portefølje af aktier og obligationer) og i Formuepleje Fokus, som investerer i en portefølje af danske realkreditobligationer (på gearet basis).

Materialet er produceret af Formuepleje og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om afdelingerne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af  Formuepleje selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Formuepleje. Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation. Informationen findes på  www.formuepleje.dk