Spring til hovedindhold

Hvordan bygger du en udbytteportefølje?

Jagten på passiv indkomst i form af aktieudbytte er blevet en populær strategi for mange aktionærer. Hvis udbyttet geninvesteres, kan det betyde, at du får et større udbytte næste år.

Udbytte repræsenterer et afkast i form af penge til din konto. Det er værd at bemærke, at alle aktier ikke giver udbytte, men som regel har de større og mere modne virksomheder en så stor fortjeneste, at der er plads til udbytte.

Opbygning af en udbytteportefølje handler stort set om at finde aktier, der har et godt udbytte kombineret med mulighederne for, at udbyttet kan stige i fremtiden. I det følgende ser vi på, hvordan du finder netop disse aktier.

Hvad tjener du på et udbytte?

Et udbytte er penge, som selskabet indgiver til aktionærernes konti. Når udbyttet udbetales til aktionærerne, bør aktiekursen falde tilsvarende med størrelsen på udbyttet. Du skal derfor være opmærksom på, at udbyttet blot er en værdi, der flyttes fra selskabets beholdning til din opsparing. Herefter kan du geninvestere i selskabet, hvis du fortsat ønsker hele beløbet investeret i dét selskab.

Hvornår modtager du udbytte?

En del virksomheder udbetaler udbytte en gang om året, og for at få ret til udbytte skal du eje aktien på dagen for godkendelse af udbytte. Denne godkendelse sker på generalforsamlingen. Du skal altså som investor senest eje og købe aktien på dagen for generalforsamlingen.

Dagen efter generalforsamlingen handles aktien ex-udbytte. På denne dag falder aktien.

Nogle selskaber udbetaler udbytte flere gange årligt. Her er der ingen generalforsamling, som du bør holde øje med, men ofte er det dagen eller dagene efter kvartalsregnskabet, halvårsregnskabet etc., som er X-dagen. Det vil fremgå helt tydeligt af en kvartals- eller halvårsmeddelelse.

Se, hvornår du får udbyttet ind på depotet. (se blog https://www.nordnet.dk/blog/alt-du-skal-vide-om-udbytte/)

Vigtige datoer, du bør kende

Dagen for generalforsamling: Den sidste dag aktien handles, hvor du stadig har ret til at modtage udbytte. På denne dag skal du købe aktien for at modtage et udbytte inden for det pågældende år.

X-dagen: Den dag aktien handles uden retten til at modtage udbytte. Da udbytte er penge, der betales fra selskabet til aktionæren, bør aktien teoretisk set falde i pris med det tilsvarende beløb. I praksis kan aktien dog falde mere eller mindre end udbyttet.

Du kan sælge aktien i løbet af denne dag og stadig have ret til udbytte, men da prisen på aktien med rimelighed er faldet med det samme beløb som udbyttet, er det vanskeligt at skabe en arbitrage-fortjeneste (fri fortjeneste).

X-dagen er god at huske, fordi det netop er denne dag, alle mæglere henviser til. Du skal altså købe en aktie senest en bankdag før X-dagen, hvis du ønsker et udbytte.

Registreringsdato: Registreringsdatoen er den dag, hvor selskabet tjekker aktiebogen for at se, hvem der er berettiget til udbytte.

Udbetalingsdato (PD): Udbetalingsdatoen er den dag, hvor pengene ruller ind på aktionærernes konto. Dette sker normalt tre arbejdsdage efter registreringsdatoen og fem arbejdsdage efter dagen for generalforsamlingen.

Udbytte: en nul-sum-effekt

Lad os sige, at en aktie koster 100 kroner og dertil udlodder fem kroner i udbytte. Grundlæggende forsvinder de fem kroner fra selskabet i forbindelse med udbyttet. Andelen afspejler den grundlæggende værdi af virksomheden, som nu er 95 kroner. På grund af dette falder aktiekursen teoretisk til 95 kroner på udbyttedagen. I praksis kan en andel falde både mere eller mindre end størrelsen på udbyttet.

Udbytte geninvesteret

Geninvestering af dit udbytte kan betyde en del ekstra til dig som investor over en årrække.

Hvis du eksempelvis investerer 100.000 kroner i dag, hvortil vi antager, at du opnår fem procent i afkast hvert år, så vil der efter 20 år være en forskel på cirka 40.000 kroner. Ligesom at trapper vaskes bedst oppefra, så giver det altså også bedst mening at geninvestere dit udbytte.

Rentes rente effekten vil derfor give dig et bedre afkast over tid. 40.000 kroner ekstra i afkast er meget over 20 år med en oprindelig investering på 100.000 kroner.

Afkast med og uden geninvestering af udbytter. I eksemplet er antaget 5% årligt afkast og 3 kr. i udbytte pr. investeringsbevis hvert år. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Eksemplet tager ikke højde for skat eller omkostninger.

Hvordan investerer jeg?

I søgningen efter aktier, der giver et godt udbytte, er det relevant at se på hele virksomhedens forretningsmodel. Du skal afgøre, om det er et selskab, der tjener gode penge og kan levere et godt udbytte. For at finde gode udbytteaktier kan det være relevant at bruge lidt ekstra tid på følgende faktorer:

Hvad er direkte afkast og udbytte?

Udbytte per aktie = Total udbyttebetaling / total antal aktier

Direkte afkast = Udbytte per aktie / pris per aktie

Hvis du gerne vil have et udbytte, er det første trin at finde aktier til den billigste pris i forhold til udbyttet. Dette kan du se under aktien på nordnet.dk under ”om virksomheden”. Her vises ”udbytte/aktie”, der viser størrelsen på det udbytte, som en aktionær kan forvente at modtage for hver aktie. Dette beregnes ved at tage det samlede udbyttebeløb og dividere med det samlede antal udestående aktier.

Det direkte afkast er udtrykt i procent, og kan ligeledes findes under ”om virksomheden” på den pågældende aktie. Det direkte afkast, viser hvor meget et selskab betaler i udbytte i forhold til aktiekursen. Det beregnes ved at tage udbytte pr. aktie og dividere med prisen pr. aktie. Jo højere direkte afkast, jo mere kan du forvente at modtage i udbytte, i forhold til den kurs du køber aktien til.

Eksempler på udbytte:

Aktie A udbetaler årligt 2,00 DKK per aktie. Dette kan du se under virksomheden på Nordnet.dk ved ”Udbytte/aktie”. Da aktiekursen i dette eksempel er 110 DKK, vil det direkte afkast være 1,81%.

Vil du dykke dybere i aktiens udbyttepolitik, kan du se på, hvor meget aktien udbetaler i udbytte i forhold til virksomhedens indtjening. Samtidig se på hvor meget der forventes i fremtidig indtjening og hvordan det påvirker virksomhedens udbytter.

Aktie B har et overskud på 100 millioner danske kroner og fordeler 90 millioner danske kroner til aktionærerne. Det vil sige, at du har en udbetalingsgrad på 90 procent, hvilket er meget generøst. Der kan dog opstå et problem, hvis overskuddet falder næste år til for eksempel 89 millioner danske kroner.

Hvordan vil det påvirke selskabets udbytte? Vil de vælge at fortsætte med at distribuere 90 millioner danske kroner? Således vil de uddele penge fra tidligere årlige overskud og dermed have et udbytte på cirka 101 procent. Så er det mere sandsynligt, at udbyttet sænkes, og aktionærerne får et mindre beløb i år.

Udbyttevækst

Enhver, der ønsker at maksimere sin portefølje med udbytteaktier, bør være på udkig efter aktier med et stigende udbytte – såkaldt udbyttevækst. Virksomheden genererer mere overskud og vælger at øge udbyttet, hvilket giver dig som aktionær endnu flere penge på kontoen i form af udbytte.

Hvordan ser selskabets historiske udbytte ud? Er tendensen stigende? Hvad siger virksomheden selv? Vil de hæve udbyttet i fremtiden? Dette er spørgsmål, som du bør finde svar på.

Hvor kan du finde udbytte?

Du kan nemt sortere aktier efter forskellige nøgletal direkte på aktielisten.

Eller du kan se vores udbytteguide, der opdateres op til hver udbyttesæson.