Frank Hvid
2024 er allerede godt i gang og den finansielle og økonomiske sagkundskab har igen pudset krystalkuglen og er den seneste tid kommet med deres bud på, hvad året vil bringe. Prognoserne fra finanshuse herhjemme og udlandet kan lidt forenklet inddeles i fire grupper:
- Den bløde landing/”Guldlok”-scenariet
- Recession
- Stagflation
- Boom/”No landing”
Den bløde landing/”Guldlok”-scenariet: Alt ender godt i 2024 og renterne falder igen
Det her er scenariet flest prognosemagere tror på, fra OECD, Verdensbanken og EU-kommissionen over mange storbanker og finanshuse på Wall Street. Ifølge dem vil 2024 byde på en ”blød økonomisk landing”, hvor væksten dæmpes en anelse for så at tage lidt til igen i 2. halvår. Den rekordlave arbejdsløshed globalt stiger en anelse og inflationen falder ned mod centralbankernes mål på 2%.
Hovedargumentet er, at inflationen de seneste år primært har været presset op af chok til udbudssiden fra bl.a. logistikproblemer i kølvandet på corona og energiprishop efter Ruslands invasion af Ukraine. De choks har nu fortonet sig. Samtidig er det lykkedes centralbankerne med deres kraftige renteforhøjelser at bremse en buldrende efterspørgselsside og derigennem tæmme inflationen.
De seneste måneders lavere end ventede inflationstal i både USA og Europa har øget troen på dette scenarie og fik i sidste måned topfolk i både den amerikanske og europæiske centralbank til pludselig at åbne op for at sænke renterne igen i 2024.
Forventningen er også, at de geopolitiske konflikter imellem hhv. Ukraine og Rusland og Israel og Hamas ikke får nogen synderlig betydning for verdensøkonomien så længe konflikterne ikke breder sig eller påvirker de globale forsyningskæder alt for meget. Præsidentvalget i USA er en risiko, men falder først i november, så det ikke får den store betydning for store del af 2024.
Finanshuse som Bank Credit Analyst og Goldman Sachs og flere med dem er endda endnu mere optimistiske og forudser, at den hastige udbredelse i de her år af brugen af kunstig intelligens ude i virksomhederne både vil bremse lønpresset og inflationen samt øge produktiviteten og virksomhedernes indtjening.
For investorerne er det her scenarie det absolut bedst tænkelige. Med lidt lavere renter vil obligationer give pæne afkast og de højeste vil komme fra de mere risikable virksomhedsobligationer og Emerging Markets obligationer.
Aktier vil også i år give flotte afkast trukket af kvalitets- og vækstaktier. Der er dog også en mulighed for, at den meget smalle aktiefest i 2023 vil brede sig ud til at omfatte flere regioner og sektorer som ikke fuldt ud har været en del af opturen. Defensive aktier, råvare-investeringer og råvare-følsomme aktier vil til gengæld halte efter.
Priserne på de globale ejendomsmarkeder er begyndt at stige lidt igen og i dette scenarie vil de med stor sandsynlighed bevæge sig yderligere op mod nye rekordhøjder.
Recession: Nedturen er forsinket, men nu kommer den
Gruppen af økonomer, der spår en økonomisk nedtur, er svundet kraftigt ind i takt med, at recessionen udeblev i 2023. De tilbageværende tror, at godt nok ramte den økonomiske nedtur ikke i 2023, som de ellers spåede, men den er blot forsinket og rammer i stedet for her i 2024. Nogle af argumenterne for, at recessionen kommer:
- Centralbankernes kraftige renteforhøjelser i 2022/23 rammer forbrugerne og virksomhederne, men med større forsinkelse end sædvanligt, fordi mange optog billige lån, da renten var historisk lav under coronakrisen i 2020/21
- Finanspolitikken vil ikke være helt så løs i 2024 som i 2023
- Forbrugerne er ved at have opbrugt deres ekstraordinære opsparing fra coronatiden og samtidig er jobfesten slut, hvilket svækker privatforbruget
- Skeptiske forbrugere og en overforgældet ejendomssektor trækker væksten i Kina ned mod så lavt som 2.5%
Et stigende antal virksomhedskonkurser og kraftigt voksende kreditkortgæld blandt private tyder på, at renteeffekten er ved at slå igennem i USA. Helt nye tal – som nogle økonomer dog betvivler validiteten af – viser også, at virksomheder i den store servicesektor for første gang i mange år nu gør klar til fyringer. Det samme ses i Europa, hvor erhvervslivet melder om så svigtende ordreindgang, at det nu er nødvendigt at fyre medarbejdere.
Kommer recessionen i år vil den økonomiske vækst, indtjeningen i virksomhederne og inflationen falde og antallet af konkurser og arbejdsløse stige markant. Renterne vil dykke kraftigt og sikre obligationer omvendt stige kraftigt i værdi. Aktier, virksomhedsobligationer og råvare- og boligpriser vil derimod falde kraftigt.
Defensive aktier efterfulgt af kvalitets- og vækstaktier vil klare sig bedst i et faldende marked, mens value-aktier og cykliske aktier, herunder bankaktier, vil falde mest.
Stagflation og alvorlige økonomiske udfordringer
En lille eksklusiv skare af de mest pessimistiske prognosemagere mener, at verdensøkonomien er på vej ud i store problemer med stagflation, som sidst for alvor plagede verdensøkonomien i 1970’erne. Det vil resultere i stagnerende økonomisk vækst, højere arbejdsløshed og alligevel en fortsat for høj inflation.
John Hussman og Ray Dalio, sidstnævnte er stifter af verdens største hedgefond Bridgewater, er to af de prominente navne, der frygter stagflationen pga. mange års enorm statslig gældsophobning i USA, Europa og Kina og opbygningen af en global boligboble pga. alt for lave renter i for mange år.
De øgede geopolitiske spændinger mellem USA og Kina, en mere fragmenteret verdensøkonomi, stærkere fagforeninger, aldringsbølgen og underinvestering i udvinding af vigtige råstoffer er alt sammen med til at øge inflationen og mindske væksten. Gruppen forventer, at centralbankernes signal om lempeligere pengepolitik i 2024 vil få inflationen til at re-accelerere, lige som det skete i 1970’erne.
Vi så antydninger af stagflationsscenariet i 2022 med stigende renter og faldende aktiekurser og boligpriser, hvilket tydeligt viste, at stagflation er det værst tænkelige scenarie for de finansielle markeder. Siden har især amerikansk økonomi udviklet sig langt bedre end ventet og derfor er stagflationsprognoserne i dag i klart undertal.
Vender vi tilbage til stagflationsscenariet vil vi opleve både svagere vækst, højere inflation, flere arbejdsløse og store tab på bl.a. aktier, ejendomme og de mest risikable obligationstyper og lidt mindre tab på mindre risikable obligationer. Omvendt vil råvare-investeringer og råvare-eksponerede aktier klare sig godt.
Boom: Ingen økonomisk landing, fortsat opsving, inflationspres og høje renter
En anden minoritet blandt prognoserne ser slet ingen opbremsning i den økonomiske vækst i 2024, men i stedet for et fortsat solidt økonomisk opsving trukket af USA, men også en opblussen af inflationen igen.
Forbrugernes privatøkonomier har det godt trods de højere renter. I både USA og Europa stiger husholdningernes reallønninger pænt efter nogle års negativ udvikling. Samtidig fortsætter politikerne i både Europa, Nordamerika og Asien med at køre en meget ekspansiv finanspolitik og hælder enorme beløb ud i deres økonomier for at holde opsvinget i gang og – i et globalt kapløb – for at tiltrække de vigtigste teknologier og virksomhederne bag.
Da centralbankerne samtidig har åbnet for lavere renter, fordi de anser kampen mod inflationen for vundet, vil væksten fortsætte med være stærk i 2024 og efterspørgslen efter arbejdskraft høj. Det vil få inflationen og renterne til at stige igen, med store tab til følge, lige som det skete i 1970’erne. Da anså man også for tidligt inflationen for besejret.
Stærk vækst men højere renter har modsatrettede effekter på aktiemarkederne, hvor især cykliske aktier, value-aktier og råvareeksponerede aktier vil klare sig godt. Defensive aktier og vækstaktier vil omvendt sandsynligvis halte kraftigt efter.
Investorerne skal holde øje med alle 4 scenarier, mod kun 2 scenarier for nogle år siden
Tilbage i 2010’erne var inflationen lav og stabil, og det store spørgsmål for investorerne var primært, om der var vækst eller ej – dvs. den bløde landing eller recession. Her i 2020’erne er investorernes problem, at inflationen nu også er relevant igen, og at ingen af de fire scenarier helt kan afvises. Lige nu er der indikatorer, der peger i retning af alle fire. Det var jobrapporten fra USA i sidste uge det seneste eksempel på.
Som investor kræver det ekstra ydmyghed, når porteføljen skal sammensættes og et øje på, om man nu også har værdipapirer i sin portefølje, der kan klare sig nogenlunde i de forskellige scenarier. De professionelle investorers store problemer de seneste år med at greje, hvilket af de fire scenarier vi er i, maner også til forsigtighed og ydmyghed i troen på, om man kan time markedet. Det er der ingen grund til at bruge for meget af sin tid på.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
