Investeringsfonde.

Om investeringsfonde ("UCITS-fonde").

Uanset om du investerer i en investeringsforening, en ETF eller en fond, sætter du dine penge i en ”portefølje” bestående af forskellige finansielle instrumenter som fx aktier og obligationer. Fonden ejes af investorerne i fællesskab og forvaltes af en investeringsforening, et fondsselskab eller lignende. Som investor ejer du en andel af fonden, som modsvarer din investerede kapital. Herved får du ret til en andel af fondens afkast og betaler tilsvarende en andel af fondens omkostninger.

Det er vigtigt, at du som kunde sætter dig ind i investeringsstrategi, risiko og omkostninger i den fond, som du vil investere i. Du finder fx informationen i fondens faktaark (også kaldet central investorinformation for danske investeringsforeninger). Her kan du bl.a. finde fondens risikoprofil, hvor sammenhængen mellem forventet afkast og risiko angives på en skala fra 1 til 7, og hvor 7 angiver det størst mulige afkast, men også den højeste risiko for dig som investor.

Når fonde opfylder kravene fra det europæiske UCITS-direktiv, kaldes de UCITS-fonde. Det indebærer regler for, hvilke typer aktiver, fonden må investere i, og hvor meget et enkelt værdipapir må fylde i porteføljen. Formålet er samlet set at mindske risikoen for dig som investor.

Der findes flere forskellige slags fonde. Forskellen kan fx være, at de investerer i forskellige geografiske markeder eller sektorer. Fondene kan også være både aktivt og passivt forvaltede. Passiv forvaltning betyder, at fonden følger et givet markedsindeks, hvorimod porteføljeforvalterne i en aktiv forvaltet fond tager aktive investeringsbeslutninger og forsøger at slå markedet. En ETF er oftest passivt forvaltet. Som investor kan du derfor vælge netop den investeringstilgang og det risikoniveau, som passer til dig.

En investering via en investeringsforening, ETF eller fond indebærer altid en risiko, der relaterer sig til usikkerheden om, hvordan afkastet på investeringen udvikler sig. I praksis betyder det, at du som investor risikerer at få et lavere (eller et højere) afkast af din investering end forventet, og at du risikerer at miste hele eller dele af din investering.

Hvordan handler du?

• Børsnoterede investeringsforeninger: Handles typisk via børsen som almindelige aktier, og der betales kurtage ved køb og salg. Markedsprisen ligger ofte tæt på den indre værdi (NAV), som er et udtryk for den aktuelle værdi af alle de finansielle instrumenter, der indgår i fonden. Herudover kan der optræde både indtrædelses- og udtrædelsesomkostninger, ligesom der ofte vil være et kursspread (se nærmere i faktaarket for den enkelte fond).

• ETF’er: Handles på samme måde som en børsnoteret investeringsforening, dog er de fleste ETF’er noteret i udenlandsk valuta, hvorfor der også vil være omkostninger i form af valutaveksling.

• Fonde: Handles ikke over en børs, og køb og salg sker til den indre værdi (NAV), der løbende opgøres af fondsselskabet. Ved handel til indre værdi opnår alle investorer samme kurs for både køb og salg. Nogle fonde handles dagligt, andre fx kun en gang om ugen. Der kan også være helligdage på forskellige markeder, der betyder, at handel først kan gennemføres, når indre værdi igen kan opgøres.

Omkostninger.

Ud over evt. handelsomkostninger betaler du typisk to typer af omkostninger ved investering i en fond:

• Forvaltningshonorar: Fonden betaler et forvaltningshonorar til administrationsselskabet til dækning af omkostningerne forbundet med forvaltningen af fonden.

• Administrationsomkostning: Dækker de administrative omkostninger forbundet med at drive fonden samt omkostninger til markedsføring, distribution mv.

Samlet set udtrykkes disse omkostninger som en årlig procent målt i forhold til afdelingens aktiver, og som offentliggøres bl.a. på fondenes informationsside og i faktaark. Omkostningerne fratrækkes dagligt i forbindelse med opgørelsen af indre værdi, så det er således altid den reelle værdi af fonden, som du ser.