Ordbog: Forklaring af investeringsbegreber.

Lær nogle af de mest almindelige begreber at kende.

A

Afkast: Hvor meget din investering er steget i værdi (positivt afkast) eller faldet i værdi (negativt afkast).

Akkumulerende (acc.): En betegnelse, der bruges om fonde, investeringsforeninger og ETF’er, som ikke udbetaler udbytte til sine investorer. De geninvesterer i stedet udbytterne i fonden for dig. Se også “distribuerende”.

Aktiedepot (AKT): En form for investeringskonto, som du kan købe og sælge værdipapirer fra. Du får automatisk et aktiedepot, når du bliver kunde hos os. Det er din basiskonto. Læs også: “Aktiedepot eller aktiesparekonto?”

Aktieindkomst: Den indkomst du har fra at handle med aktier og andre aktiebaserede investeringer. Du betaler 27% i skat af de første 58.900 kr., du tjener (2023). Hvis din aktieindkomst er over beløbsgrænsen på 58.900 kr., bliver den beskattet med 42%. Se også “kapitalindkomst”, og læs mere her: Skat på investering

Aktier: Et bevis på en ejerandel i et selskab. Se “Hvad er aktier?”

Aktiesparekonto (ASK): En særskilt investeringskonto, som man kun kan have 1 af pr. person, da beskatningen kan være mere attraktiv end på et almindeligt aktiedepot. Læs om forskellen her: “Aktiedepot eller aktiesparekonto?”

Aktionær: En medejer af et selskab. Ejer du fx Novo Nordisk-aktien, er du aktionær i Novo Nordisk.

Aktiv strategi: Her forsøger forvaltere af investeringsfonde at slå markedet ved at håndplukke fx aktier og dermed forsøge at opnå et bedre afkast end aktiemarkedet generelt. Modsætning til en passiv strategi. Se også “passiv strategi”.

Aktiver/aktivklasse: Forskellige typer af investeringer. Aktier er fx en type af aktiver, mens obligationer er en anden type aktiver.

B

Beholdning: Din samling af investeringer. Det kaldes også din “portefølje”.

Benchmark: Er et markedsindeks, der bruges som sammenligningsgrundlag til at måle, om en investering har klaret sig dårligere eller bedre end markedet. Det kan fx være et specifikt aktieindeks, som en fond har som strategi at følge.

Bull- og bear-markeder: Betegnelser for en bestemt udvikling i markedet. Et bull-marked er et marked, som er steget med 20% eller mere. Et bear-marked er et fald i markedet på 20% eller mere.

Børs: En børs er en markedsplads, hvor du kan købe og sælge fx aktier. Den største børs i Danmark hedder Nasdaq Copenhagen.

C

C25: Også kaldet OMX Copenhagen 25, OMXC25, er et indeks med de 25 mest handlede aktier på Nasdaq Copenhagen (børsen i Danmark). I indekset kan du bl.a. finde Novo Nordisk og A.P. Møller - Mærsk. Se også “indeks”.

D

Depot: En form for konto. Til forskel fra din almindelige bankkonto kan du have værdipapirer som aktier og investeringsfonde stående på et depot. Se også “Aktiedepot (AKT)”.

Distribuerende (dist.): En betegnelse, der bruges om fonde, investeringsforeninger og ETF’er, som udbetaler udbytte til sine investorer. Det kan også kaldes for udloddende. Se modsat  “akkumulerende”.

Diversificering: Et andet ord for spredning. At diversificere sine investeringer betyder at sprede sin risiko ved fx at investere i forskellige aktivklasser, sektorer og lande.

Dollar Cost Averaging (DCA): En strategi inden for investering, hvor du handler regelmæssigt og derfor får et jævnt indkøbsniveau, da du investerer, uanset om markedet går op eller ned. Så skal du ikke tænke på at ramme markedet på et bestemt tidspunkt. Det er også den strategi, du følger, hvis du investerer med vores månedsopsparing.

E

Emission: En proces, hvor et selskab udsteder nye aktier til offentligheden eller eksisterende aktionærer. Det gør selskaber for at skaffe ny kapital, fx til at finansiere nye projekter eller reducere gæld.

ESG: Står for Environmental, Social and Governance. Det dækker over, hvordan et selskab forholder sig til miljø, social ansvarlighed og ledelse, og er et område, som får øget opmærksomhed inden for investering. Læs: "Hvad er ESG?"

ETF: Står for Exchange-Traded Fund og er en type investeringsfond, som handles på børsen. En ETF investerer i en samling af aktiver – fx inden for en specifik sektor, branche eller trend – og følger typisk en passiv strategi. Læs mere her: “Hvad er en fond, ETF og investeringsforening?”

F

Fond: En fond investerer i forskellige aktier, obligationer eller andre aktivklasser. Fonde handles ikke på børsen og købes/sælges til “daglige værdier” – også kaldet NAV (Net Asset Value). Fonde kan følge en passiv eller aktiv strategi. Læs mere her: “Hvad er en fond, ETF og investeringsforening?”

Frie midler: Penge, som du frit kan bruge her og nu. Modsat er din pensionsopsparing fx bundet, indtil du når en bestemt pensionsudbetalingsalder.

G

GAK: Gennemsnitlig anskaffelseskurs. Den beregnes ud fra købskursen sammenlagt med kurtagen. Dividerer du det tal med den aktuelle beholdning af aktier, får du din gennemsnitlige anskaffelseskurs.

I

Indeks: Et aktieindeks indeholder en samling af aktier, fx de største aktier i et specifikt land, som fx C25 i Danmark, eller aktier inden for et bestemt område, som fx teknologi. Med et indeks kan du følge den generelle udvikling på aktiemarkedet.

Indeksfond: En indeksfond er en investeringsfond, der følger et bestemt indeks. Fx det danske C25-indeks eller det amerikanske indeks S&P 500. En indeksfond er passiv forvaltet,, og derfor vil en indeksfond typisk have lave omkostninger.

IPO - Initial Public Offering: En IPO er en børsnotering, hvor et selskab sælger sine aktier for første gang. Med andre ord: de går på børsen. Efter børsnoteringen er det aktionærerne, der sælger og køber aktier af hinanden. Lær om børsnoteringer her

Investeringsforening: Investeringsforeninger handles på børsen og kan enten følge en aktiv eller passiv strategi. Udbyderne er danske, og foreningerne investerer i flere forskellige værdipapirer. Læs mere her: “Hvad er en fond, ETF og investeringsforening?”

K

Kapitalindkomst: Indkomst fra visse typer af investeringer, fx obligationer, falder ind under din øvrige kapitalindkomst og beskattes med mellem 30-42%. Præcis hvor meget afhænger af din øvrige indkomst. Se også “aktieindkomst”, og læs mere om skat på investering

Kurs: Prisen på fx en aktie. Kursen kan stige eller falde, alt efter hvor mange investorer der er interesserede i at købe eller sælge.

Kurtage: Handelsomkostning ved at købe eller sælge værdipapirer. Se vores prisliste

L

Lagerbeskatning: Ved investeringer, der er lagerbeskattede, betaler du skat af det, du har “på lager”. Det vil sige af realiseret og urealiseret afkast hvert år. Det gælder bl.a. ETF’er og de investeringsforeninger, som ikke udbetaler udbytte (akkumulerende), og for pension. Læs om skat på investering

O

Obligationer: En obligation er et lån mellem dig (långiver) og udstederen (låntager), som ofte er en virksomhed, boligejer eller stat. Se “Hvad er obligationer?”

P

Passiv strategi: Her følger man markedet ved at lægge sig op af et givent benchmark og fx følge et specifikt indeks. Denne tilgang kaldes også “indeksinvestering”. Modsætning til en aktiv strategi. Se også “aktiv strategi”.

Pensionsdepot: Et pensionsdepot er en form for konto, hvor du kan investere i værdipapirer som opsparing til din pension. Der findes forskellige typer af pension: ratepension, aldersopsparing eller kapitalpension. Modsat “frie midler”, dvs. penge på fx et aktiedepot, er din pension bundet, indtil du når din pensionsudbetalingsalder.

Portefølje: Din samling af investeringer. Det kaldes også for din beholdning. Nogle deler deres samlede beholdning op i flere forskellige porteføljer.

R

Realisationsbeskatning: Ved investeringer, der er realisationsbeskattede, betaler du først skat, når du realiserer et afkast – altså når du sælger. Det gælder fx typisk aktier og udbyttebetalende investeringsforeninger (distribuerende). Læs mere om skat på investering.

Renters rente: Renters rente-effekten er det, der kan få dine penge til at vokse eksponentielt over tid. Det dækker nemlig over, at du får renter af dine renter – eller afkast af dit afkast – og altså ikke kun af dit startbeløb.

Risiko: Man kan ikke tale om investering uden også at tale om risiko. Der er altid en risiko ved at investere, da du kan tabe hele eller dele af din investering. Du kan selv gøre meget for at styre risikoen, fx ved at diversificere din portefølje og forholde dig til din tidshorisont.

S

Shorting: Shorthandel – eller shortselling – betyder, at du låner en aktie, som du sælger på børsen. Da du har lånt aktien, skal du senere købe den igen for at levere den tilbage. Hvis kursen på aktien i mellemtiden er faldet, tjener du på handlen. Det kaldes også at shorte.

T

Ticker: Aktier bliver ofte refereret til med en unik referencekode, også kaldet en “ticker”, som repræsenterer aktien. Fx er Apples ticker ‘AAPL’ og ‘Coca-Cola’s ticker ‘KO’.

Tidshorisont: Hvor lang tid, du vil investere over – altså hvornår du skal bruge pengene igen. Det kan have indflydelse på, hvor stor risiko du vil løbe. Tommelfingerreglen lyder: jo længere tidshorisont, jo større risiko kan du typisk tåle.

Trading: Betyder direkte oversat handel med værdipapirer – eller slet og ret investering. Men trading og begrebet 'tradere' bliver ofte brugt om de investorer, der handler ofte.

U

Udbytte: Nogle aktier, fonde, ETF’er og investeringsforeninger udbetaler udbytte. Det betyder, at de sender en del af deres overskud tilbage til investorerne. Hvor ofte, udbytte udbetales, er forskelligt fra værdipapir til værdipapir. Om udbytteaktier

V

Værdipapir: Et værdipapir er en samlet betegnelse for et bevis, der er penge værd. Det kan være en aktie, obligation eller et investeringsbevis. Et investeringsbevis kan fx være en andel i en fond, ETF eller investeringsforening.