ETF’er, eller Exchange Traded Funds (børshandlede fonde), var i lang tid været lidt af et mysterium for mig. Det føltes som, at der fandtes en masse af usynlige gebyrer, og jeg forstod ikke, hvad det var. Er det en investeringsforening eller ikke? ETF’er har været på markedet siden starten af 1990’erne, men har de seneste par år fået mere opmærksomhed, da de udgør en attraktivt måde, hvorpå man kan investere billigt og bredt i forskellige indeks.

En ETF er en type af investeringsforening

En ETF er faktisk lige det, som det lyder som, nemlig en fond som man kan handle på børsen. Altså en type af investeringsforening, som giver dig en fordeling af risiko i mange forskellige aktier. Forskellen mellem en ETF og en investeringsforening er, at de absolut langt fleste ETF’er er passive, altså de følger et indeks. Investeringsforeninger kan være både aktive, hvor der sidder analytiker, som prøver at slå markedet, og passive, hvor investeringsforeningen følger et specifikt indeks, det kunne være f.eks. være OMXC25.

Hvad er et indeks så?

Man snakker ofte om indeks, og også om benchmark. Man kan nemt komme til at tro, at der kun findes et indeks/benchmark, men indeks kan være mange ting. Et indeks er f.eks. OMXC25, de 25 mest omsatte selskaber på danske børsen, OMXS30, de 30 mest omsatte selskaber på Stockholmsbørsen, eller S&P 500 – 500 af de største virksomheder i USA, som fælles findes noterede på NYSE og NASDAQ. Hvilke selskaber, som indgår i S&P 500, bestemmes af ‘S&P Dow Jones Indices’. Det findes også et “world index”, f.eks. MSCI World som fanger >1600 selskaber fra >20 forskellige lande. Hvis du har lyst, kan du læse mere på www.msci.com

Forskellige typer af indeks

Men et indeks behøver nødvendigvis ikke kun være i et specifik land, der findes også indeks, som f.eks. tracker selskaber, som er involverede i Robotics, eller Artificial Intelligence (AI). Det findes også indeks, som består af selskaber, som er involverede i “Aging population”, “bæredygtige selskaber”, “selskaber med kvinder i ledelsen” eller med fokus på “udbytteaktier”. Ja, det findes altså et helt hav af forskellige indeks. Med hjælp fra ETF’er kan du vælge mange forskellige eksponeringsoverflader – lande (Danmark, USA, Mexico, Indien), råvarer (f.eks. guld), tema (f.eks. AI eller “Aging population”) etc. Da de nye regler (Mifid2) har gjort det svært at investere i amerikanske ETF’er, vil jeg anbefale jer, som er interesserede, at lige pt søge efter ETFer på den tyske børs Xetra.

Benchmark

Hurtigt tilbage til benchmark, som man ofte læser om, når man kigger på investeringsforeninger. De fleste investorer vil gerne sammenligne deres afkast med, hvad tilsvarende investeringer har givet. Ejer man en investeringsforening, som kun investerer i danske aktier, vil man gerne sammenligne sit afkast med, hvad aktiemarkedet i Danmark generelt har givet. Ville du være tilfreds med et afkast på 6%, hvis hele markedet havde givet 11% det samme år?

Benchmark er altså til for at sammenligne afkast. En passiv investeringsforening vil sammenligne sig med sit indeks, dvs i dette tilfælde er benchmark dette indeks. I aktive investeringsforeninger, hvor man nogen gange har en blanding af aktier og obligationer, behøver man et benchmark, som er korrekt at sammenligne med.

Som eksempel kan man se, at den globale og passive investeringsforening Sparinvest  INDEX Globale aktier har fulgt, og måske klaret sig lidt bedre, end sit benchmark (MSCI World), i dette tilfælde, hvad de globale markedet generelt givet i afkast over tid (graf fra morningstar.dk).

Hvilke typer af ETF’er kan man investere i?

De forskellige typer af indeks, jeg har nævnt, er bare en lille del af alle de forskellige typer af ETF’er, man kan investere i. Det findes altså et hav af forskellige indeks, man kan tracke med hjælp af ETF’er, hvilket, jeg synes, er en af de absolutte fordele med denne type af produkt.

Man kan også investere i ETF’er med gearing (f.eks. 2x etc), men det kan ikke anbefales til nybegyndere. Måske har du hørt om XACT Bear eller XACT Bull (mere info http://www.xact.se/). Disse produkter følger begge  f.eks. OMXS30, men i to forskellige retninger. I XACT Bull tror du, at OMXS30 skal op, og omvendt i XACT Bear. En gearing i f.eks. XACT Bull 2 betyder, at hvis det indeks, man investerer i, (her OMXS30) går 1% op, så går dine investeringer i dette produkt 2% op. Det er dog vigtigt at vide, at det omvendte, så gælder hvis OMXS30 går ned – en nedgang på -2% i OMXS30 giver dig et afkast i din XACT Bull 2 på -4%. Det er derfor, man ikke skal starte med at investere i gearede produkter, og derfor det er vigtigt, at man ved, hvad man laver, når man investerer i gearede produkter rent generelt. XACT er en udgiver af ETFer, på samme måde som f.eks. iShares, GlobalX  eller ProShares. Bull betyder, at kursen går opad, og Bear betyder, at den går nedad.

Bull market er et positiv marked (tyren stanger OP). Bear market er et negativ marked (Bjørnen slår NED).

Fordele og ulemper

Fordele med ETF’er

• Billige i omkostninger (ned mod 0.1%)
• God spredning
• Der er så mange forskellige. Man kan investere i råvarer (guld, olie f.eks.) og/eller i et indeks for et specifikt land (f.eks. Mexico eller Indien, men også Danmark, Sverige eller USA) direkte.
• Man kan få eksponering mod selskaber og produkter, man ellers ikke kan investere i som privat investor.

Ulemper ved ETF’er

• • Noterede på udenlandske børser
  • Lagerbeskatning – altså du skal betale skat af ETF’er hvert år (ved gevinst) og kan få fradrag hvert år (ved tab). Du er altså  skattepligtig, uanset om du har realiseret en gevinst eller ikke.
  • “Du kan komme til at betale en højere procentsats for dine gevinster i et år, end du kan trække fra eventuelle tab året efter.” Læs mere HER.

• Man skal huske at ikke købe en af ETF:erne med gearing – den kan gå galt, hvis man ikke har 100% styr på det man køber og hvorfor!

//Linnéa

Links

• Penge.dk om ETF’er her: https://penge.dk/investering/hvad-er-en-etf
• Starte en månedsopsparing i ETF’er via Nordnet på dette link: https://www.nordnet.dk/kampagner/manedsopsparing.html 
• Nordnets video om Bull & Bear certifikater: https://www.nordnet.dk/blog/bull-og-bear-certifikater/27/08/2017/?autoplay=1
• Du kan lære mere om, hvordan ETF’er beskattes f.eks. på dette link: https://penge.dk/investering/ekspert-lagerbeskattede-vaerdipapirer-kan-blive-dyre-for-dig
• Om ETF’er på min danske blog
• Jeg har skrevet mere om ETF’er (svensk): http://zacerol.com/detta-med-etfer/  
• iShares har f.eks. et hav af forskellige ETF’er, jeg har skrevet mere her (svensk):
  http://zacerol.com/vad-ar-ishares-och-varfor-jag-gillar-etfer/
• Jeg har fundet nogle bæredygtige ETF’er (svensk): http://zacerol.com/investera-hallbart-med-etfer/

//Disclaimer: Jeg er ikke en økonomisk rådgiver, og jeg skriver om ting, jeg lært hen ad vejen, og som jeg selv synes er vigtigt. Jeg er ikke ansvarlig for, hvad læsere investerer i. //