Per Hansen
Aktiemarkederne er kendetegnet ved grundlæggende kortsigtet at være uforudsigelige. Men hvis man zoomer langt ud, er der visse tendenser, som gentager sig i takt med sæsonernes skiften hen over året. Ligesom med vejret.
Husk, der er ingen garanti for, at historien vil gentage sig i fremtiden, men her er nogle observationer, jeg har gjort mig, ved at følge markederne tæt i mange år.
72 års data viser et klart mønster
Kigger man på kursudviklingen i de seneste 72 år for amerikanske aktier (S&P500), tegner der sig et tydeligt billede af, at der har været sæsonmæssige udsving på markederne. Perioden fra oktober til januar har generelt været god, og særligt én måned stikker negativt ud: Nemlig september.
I figuren her kan man se “vejrudsigten” for aktier for hver af årets måneder baseret på data fra Moneychimp.com.
Vinter: Kold men givtig
Starten på året er en af de perioder, hvor man gerne vil være investeret. Det skyldes ikke mindst forventninger til det 4. kvartal og helårsregnskaberne, som plejer at være gode og give afkastenergi.
Januar er normalt et godt tidspunkt at være investeret. Nyt år, nye muligheder og nye penge. Investeringsbøgerne åbnes igen efter den porteføljerengøring, der typisk er foregået i december, hvor investorerne har solgt ud af skuffende aktier, som de ikke vil have hængende på sig, og som de har valgt at realisere et tab på. Typisk af skattemæssige årsager.
Januar er begyndelsen på noget nyt, og forventningerne er oftest i top.
Februar og marts kan være lidt anderledes. Året er i gang. Pengene er blevet (gen)investeret, og efter starten kan der komme et vakuum i februar. Optimismen vender tilbage i marts, forud for 1. kvartalsresultaterne i april. For 1. kvartal tilsiger historien: Januar/marts er gode. Februar not so much.
Forår: En ustadig periode, hvor man må være klar på lidt af hvert
April er normalt en god måned. Investorerne bliver opdaterede på 1. kvartal. Vi er stadig i starten af året, og gode forventninger er intakt. Investorerne er i tilgivelsesmodus og selskaberne har ikke meldt hårde forventninger ud, som de kan blive holdt op på.
Maj har en særlig plads i investorernes bevidsthed på grund af det velkendte mundheld: “Sell in May and go away, don’t come back until St Leger’s Day”, som kort fortalt går ud på, at man skal sælge sine aktier i maj, og købe tilbage sidst i september. Maj måned har historisk set været en blød mellemvare, men har man fulgt mundheldet, er man gået glip af et par gode sommerafkast.
Juni er en måned, som man hverken kan sige noget godt eller skidt om.
Sommer: Lad pengene arbejde, mens du holder fri
Juli har i gennemsnit været en god måned. Mens du er på sommerferie, arbejder aktiemarkedet for dig. Halvårsregnskaberne og ikke mindst forventninger hertil er din medspiller.
I August går sommeren og regnskabssæsonen på hæld. Langsigtet sætter investorerne deres aktiepenge på hold og deres afkastforventninger på pause. August er ikke nogen speciel opløftende måned og forude venter september.
Farlige september!
September måneds langsigtede gennemsnitlige dårlige afkast er trukket ned af et par exceptionelle ”events”, som har fundet sted netop den måned. Blandt andet mega begivenheder som angrebet på World Trade Center 11. september 2001, og Lehman Brothers’ kollaps 15. september 2008. Men også sidste september (2022) fuldender billedet af, at det kan være en svær måned.
Efterår: Højsæson for gode afkast
Oktober er normalt god ved investorerne. Det skyldes ikke kun, at den ligger lige efter en ofte svær september. I oktober venter en ny sæson med kvartalsregnskaber, og normalt er der en god afslutning på året.
November og december er oftest den bedste sammenhængende periode på året, hvor det kan blive dyrt at stå på sidelinjen og ikke være investeret. Hvis du smuttede ud i september, skal du normalt – ingen garantier og ingen anbefaling – huske at komme ind igen her. Når man holder i mente, at januar oftest også er god, giver det 4 måneder på stribe, hvor aktiemarkedet normalt viser sig fra sin bedste side.
Ingen regler uden undtagelser, men
Februar, juni, august og september er gode måneder at akkumulere aktier i. Især september har i nyere tid givet dårlige afkast og været en købsmulighed. Hvis historien gentager sig, er det en god ide at komme tilbage til aktiemarkedet i oktober. Hvis du er optaget i oktober, er der ingen grund til at resignere. November/december er også normalt gode.
Maj er bedre end sit ordsprogsomdømme
Januar, april, juli og oktober-december er måneder, som giver de gennemsnitligt bedste afkast.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Det var måske ikke en ekstra tand “videnskabeligt” at lave en på c25 , og evt Dax.
C25 har levet for kort til at det giver mening at se på. DAX er okay.
Per er en guttermand med forstand. Han har ret i at det eneste/bedste man kan bruge er statistik. Ellers tillad mig at spørge hvad man ellers kan bruge. Og så læs evt. “Thinking Fast – and Slow” af Daniel Kahneman.
Kære Per,
I “Stocks for the Long Run” har Jeremy Siegel en grundig analyse og diskussion af afkastet per måned, ugedag og dag på måneden. Et kig i den bog kan spare en for meget arbejde.
Venlig hilsen,
Peter
Jeg lavede for år tilbage en statistisk model for lottotallene, og gjorde mig umage, men jeg vandt ikke mere af den grund.
Historiske data har ikke noget med fremtiden at gøre, derfor kan den metode ikke bruges på fremtiden.
Interessant! Meeeen – for at udnytte statistikken skal man investere gennem 72 år 🙂 Aktiemarkedet er ugennemskueligt og svært forudsigeligt.
Lige præcis, 72 år i fortiden 🙂