Hvad er obligationer?

At investere i obligationer minder på mange måder om investering i aktier. Man køber dem på en børs, de har en kurs, og de findes blandt andet i investeringsforeninger og ETF’er. Men obligationer adskiller sig afgørende fra aktier på flere måder og kan være et godt supplement, når du investerer.

Kort fortalt:

• En obligation er et lån mellem dig, som ejer obligationen (långiver) og en udsteder (låntager).

• Du kan tjene penge på obligationer på to måder: Gennem de renter, du får som långiver, eller ved at sælge obligationen til en højere kurs end den, du købte obligationen til.

• Kursen på obligationer bevæger sig ofte modsat aktier – når aktierne falder, stiger obligationerne og omvendt. Derfor bliver obligationer ofte brugt som supplement til aktier.

• Obligationer har generelt en lav risiko, men som ved alle investeringer er der stadig risiko for, at du kan tabe det beløb, du investerer. Derfor er det godt at være opmærksom på kredit- og renterisiko.

Hvad er en obligation?

Når du investerer i en obligation, laver du en aftale om at låne dine penge til dem, der udsteder obligationen – det kan fx være en stat eller en virksomhed. Stater eller virksomheder udsteder obligationer for at låne penge.

Sagt på en anden måde: En obligation er et lån mellem dig som køber obligationen (långiver) og udstederen (låntager).

Når du køber obligationen, køber du et bevis på, at udstederen vil betale lånet tilbage og løbende betale dig renter.

Fordi obligationer er et lån, har de det, man kalder en rating. Det er en vurdering af udstederens kreditværdighed, altså hvor sikker man er på at få sine penge tilbage ved obligationens udløb. De obligationer, der har høje kreditvurderinger, har en rating fra AAA og ned til BBB. De lavere kreditvurderinger går fra BB til C. Det virker måske komplekst, men er blandt andet vigtigt at kende til for at forstå forskellen på de forskellige typer af obligationer.

Overordnet inddeles obligationer typisk i tre typer:

Hvad er forskellen på aktier og obligationer?

Hvor en obligation er et lån mellem en långiver og en udsteder, repræsenterer en aktie et ejerskab i et selskab.

Fordelen ved obligationer er, at de typisk er mere sikre investeringer end aktier på grund af den fastsatte tidshorisont og de ofte fastsatte kuponrenter. I visse perioder med kraftigt stigende renter og inflation kan der dog være en betydelig risiko ved at handle med obligationer.

Obligationer bliver ofte brugt i kombination med aktier for at balancere den samlede investeringsrisiko i en portefølje. Det skyldes, at de ofte bevæger sig modsat aktier: Når kursen på aktierne stiger, sker der ofte det, at kursen på obligationer falder – og omvendt. Historisk set har der været undtagelser, hvor aktier og obligationer er steget og faldet samtidig, men ofte vil de to aktivklasser bevæge sig modsat hinanden.

Hvad er risikoen?

Selvom obligationer er relativt sikre i forhold til aktier, er der stadig en risiko for at tabe det beløb, du investerer. Jo lavere rating obligationer har, jo større risiko. Det udmønter sig typisk i en højere kuponrente. Det giver investoren en større belønning for at påtage sig en større risiko.

Ved obligationer differentierer man ofte mellem to primære risici: kredit- og renterisiko.

Kreditrisiko

Kreditrisiko betegner risikoen for, at udstederen af obligationen ikke er i stand til at betale de løbende renter til investorerne og til at indfri obligationen ved udløb. Eksempelvis hvis en stat går bankerot, eller en virksomhed går konkurs.

Renterisiko

Kursen på en obligation vil stige, hvis markedsrenterne falder. Stiger markedsrenterne, vil kursen omvendt falde. Jo længere løbetid en obligation har, jo højere vil renterisikoen være som tommelfingerregel. Begrebet varighed bruges som fagudtryk for renterisikoen ved en obligation eller en portefølje af obligationer. Jo højere varighed, jo større renterisiko. Her er tommelfingerreglen, illustreret med et eksempel med en varighed på 7:

• Hvis renterne falder 1%, vil kursen på obligationen stige med 7%.

• Hvis renterne stiger 1%, vil kursen på obligationen falde med 7%.

Hvordan kan jeg tjene penge på obligationer?

Du kan tjene penge på obligationer på to måder: Gennem renter og ved at sælge obligationen videre til en højere kurs, end du købte den til.

Renter

Som betaling for at låne dine penge ud modtager du renter fra de obligationer, du investerer i. I princippet fungerer det på samme måde som andre lån: Den, der låner penge, betaler en rente til den, der låner pengene ud.

Nogle obligationer har fast rente, mens andre har variabel rente.

Det, du kan tjene på obligationer, kan samlet betegnes som den effektive rente. Den effektive rente udtrykkes som dine løbende kuponrenter plus den eventuelle kursgevinst, du får. Omvendt kan du risikere, at kursen er faldet op til indfrielsen.

Kursstigning

Man kan handle obligationer på en børs efter samme principper som aktier, og der er derfor både købs- og salgskurser.

Hvis kursen falder, og du sælger din obligation videre, vil du tabe penge. Hvis du sælger obligationen til en højere kurs, end du købte den til, kan du tjene penge.

Det, du tjener på obligationer, bliver beskattet som kapitalindkomst, når du investerer for det, man kalder frie midler. Læs mere her: "Hvad betaler jeg i skat?"

Tilbagebetaling

Når obligationen udløber, skal udstederen betale lånets hovedstol tilbage til dig, der ejer obligationen, hvis det er et såkaldt stående lån. Hvis der er tale om et annuitetslån, bliver beløbet tilbagebetalt i terminer fx én gang i kvartalet eller én gang om året. Det er fx tilfældet med lange, danske realkreditobligationer.

Hvordan køber jeg obligationer?

Hos Nordnet kan du investere i obligationer gennem investeringsforeninger og ETF’er. 

Se dine investeringsmuligheder her