Jeg hedder Emelie, og jeg arbejder med vores virksomhedskommunikation, f.eks. vores forskellige rapporter. Én af dem er vores Citizenship-rapport, der er navnet på vores grønne regnskab.

Inden for rammerne af Citizenship arbejder vi med mange forskellige dele for at tage ansvar og skabe langsigtet værdi for vores aktionærer ved at påvirke både samfundet, medarbejderne og kunderne positivt, samtidig med at vi mindsker vores negative påvirkning på miljøet.

At være transparent betyder blandt andet at give jer indblik i vores virksomhed. Nogle gange er vi stolte over det, vi kan vise, og nogle gange er vi plagsomt bevidste om, at vi er nødt til at forbedre os. Det, jeg vil fortælle om i dag, havner i begge kategorier. Jeg vil tale om, hvordan det står til med ligestillingen hos os i Nordnet.

Mange kunder har givet det feedback, at vi ikke informerer godt nok om valutaomkostninger ved handel med udenlandske værdipapirer.

Og vi må indrømme, at det er en såkaldt om’er. Selvom vi har haft information på siten, har den ikke været god nok eller let nok at finde. I første omgang har vi samlet nogle af de vigtigste punkter under Kundeservice, og informationen vil også senere blive vist andre steder på nordnet.dk.

Samtidig er der nogle forhold, som gør det hele svært at forklare, nemlig at der ikke er nogen fast standard for, hvordan valutaomkostninger gøres op, og at der er to forskellige måder at veksle på hos os.

Her vil jeg prøve at forklare det hele lidt mere grundigt, så læs videre, hvis du har mod på nogle regneeksempler.

Vi praler normalt med, at vi ikke har nogen faste gebyrer for depoter, og at produkter som Superfondene er helt uden årlige omkostninger. Det er for så vidt sandt, men selvfølgelig tjener vi penge på en eller anden måde. Derfor vil jeg nu gøre et forsøg på at forklare, hvordan Nordnet tjener penge. Man kan sige, at vi tjener penge på fire forskellige måder.