Thorleif Jackson
Er aktier bedre og mere sikre investeringer end traditionelle alternativer som guld og obligationer? Det argumenterer økonomen Jeremy Siegel for i investeringsklassikeren “Stocks for the Long Run”. Bogen er berømt for en graf, der viser udviklingen i aktiemarkedet siden 1801. Jeg ser nærmere på udviklingen i artiklen her. For hvad kommer der til at ske fra 2023 og frem?
Aktier og obligationer: 54,15 mio. dollars til forskel
Den berømte graf i bogen viser, at en dollar investeret i amerikanske aktier i december 1801 er steget i værdi til 54,2 millioner dollars i december 2021. Det resultat virker umiddelbart utroligt. Dels er det ufatteligt, at en investering kan stige så meget, og dels er resultatet lidt utroværdigt, da en investering på 1 mio. dollars ville være steget til 54.200 mia. dollars. Det er omtrent værdien af alle aktier i hele verden i 2023. Men resultatet er formentlig godt nok. Faktisk svarer afkastet til blot 8,4% pr. år. Og selvom de færreste ved det, kommer langt hovedparten af afkastet fra udbytter snarere end kursstigninger.
Én dollar i 1801 er dermed ”kun” blevet til 1.440 dollars i 2021 før udbytter. Resten af afkastet er kommet som udbytter.
I perioden fra 1871 til 2021, hvor vi har pålidelige data, kom 60% af afkastet fra udbytter, mens blot 40% kom fra kursstigninger. Hvis det også var tilfældet i perioden 1801 til 1871, har kursafkastet kun været ca. 3,36% i perioden, mens udbytteafkastet var 5,04% pr. år. Én dollar i 1801 er dermed ”kun” blevet til 1.440 dollars i 2021 før udbytter. Resten af afkastet er kommet som udbytter. Kun hvis alle udbytter er geninvesteret løbende i aktier uden handelsomkostninger og skat, kan man nå op på 54,2 mio. dollars i 2021. I praksis ville udbytterne nok være blevet brugt undervejs til diverse formål, herunder til betaling af skat. Men resultatet er som nævnt godt nok. Aktiemarkedet er de seneste 220 år steget ca. 8,4% pr. år inkl. udbytter og før skatter og omkostninger.
Sammenligner vi udviklingen på aktiemarkedet med 10-årige amerikanske statsobligationer, er de ifølge Jeremy Siegel steget svarende til 5,0% pr. år.
Måske lyder forskellen mellem 5,0% og 8,4% ikke af meget, men forskellen bliver altså til utrolige 54,15 mio. dollars på 220 år.
En dollar investeret i lange obligationer i december 1801 er således blevet til 50,206 dollars i december 2021. Igen forudsat at alle renter og provenuer er geninvesteret løbende i tilsvarende lange obligationer, og at der ikke betales skat og omkostninger. Måske lyder forskellen mellem 5,0% og 8,4% ikke af meget, men forskellen bliver altså til utrolige 54,15 mio. dollars på 220 år.
Historiske afkast renset for inflation
Jeremy Siegel har også lavet en version af grafen, der viser de historiske afkast renset for inflation. Den viser, at aktiemarkedet (amerikanske aktier) er steget svarende til 6,9% p.a. før inflation, så en dollar i december 1801 er blevet til 2,33 mio. dollars i december 2021. Igen inkl. geninvesterede udbytter og uden skat og omkostninger i øvrigt. Det fremgår af grafen, at aktiemarkedet i 220 år meget nøje har fulgt en meget veldefineret trendlinje, der stiger ca. 6,7% pr. år. Lange obligationer har til sammenligning givet afkast svarende til 3,6% pr. år. Grafen viser også, at værdien af én dollar er blevet eroderet til 4,3 cent som følge af inflation.
Det fremgår i bogen, at inflationen var 1,4% i perioden. Inflationen var meget lav fra 1801 til 1931 (ca. 0,3% pr. år). I Storbritannien og USA opgav man guldstandarden i 1931 og 1932, hvorefter inflationen har været styret af pengemængden, der i sidste ende er styret af centralbankerne. Som skeptikerne nok forudså, valgte diverse regeringer, herunder den amerikanske, at øge de offentlige budgetter kraftigt igen og igen efter 1932. Først til bekæmpelse af Den Store Depression, dernæst til finansiering af 2. verdenskrig, siden til genopbygning af Europa osv. osv. Senest er budgetterne øget kraftigt til bekæmpelse af Covid-19 og til bekæmpelse af den russiske hær i Ukraine.
Hvorom alting er, er inflationen steget kraftigt, siden man opgav guldstandarden. I perioden 1946 til 2021 var inflationen eksempelvis 3,7% pr. år. Inflationen var højest i 1970’erne. De seneste 20 år (2000-2021) er inflationen faldet til 2,3% pr. år, hvilket er tæt på centralbankernes langsigtede målsætning på ca. 2%.
Er obligationer mere risikable end aktier?
Forfatteren gør meget ud af at dokumentere og underbygge alle påstande. Han påstår blandt andet, at obligationer er mere risikable end aktier på lang sigt. Det underbygger han ved at oplyse, at der ikke findes en eneste 17-års periode, hvor markedet har givet negative realafkast. Der findes derimod en 35-års periode, hvor obligationsmarkedet gav voldsomme tab. I perioden 1946 til 1981 gav lange amerikanske obligationer realafkast på ca. -2,5% pr. år. 100 dollars investeret i lange obligationer i 1946 blev således til under 40 dollars i 1981, når der korrigeres for inflationens effekt.
Hvad kommer der til at ske fra 2023 og frem?
Som jeg ser det,kan vi i 2023 meget vel stå over for en ny periode på måske 30 år med negative realafkast for lange obligationer. Det kan ske, hvis obligationsrenten i fremtiden stiger fra det nuværende relativt lave niveau, som i 1946, til et højt niveau omkring 14%, som i 1981.
Hvis man i dag ønsker at høste markedsafkastet, kan man med fordel købe en såkaldt indeksfond. Det amerikanske selskab Vanguard har i årtier været førende inden for indeksfonde. En af deres store fonde hedder Vanguard S&P 500. Den følger S&P 500-indekset til lave årlige omkostninger. Der findes naturligvis mange andre indeksfonde, som blandt andet kan handles hos Nordnet.
Hvad synes du om ovenstående analyse? Er du enig med Jeremy Siegel i, at obligationer kan være mere risikable end aktier? Jeremy Siegels bog er let læst og kan varmt anbefales.
Om Stocks for the Long Run
Stocks for the Long Run er skrevet af den amerikanske professor i økonomi Jeremy Siegel.
Bogen udkom første gang i 1994 og er siden udkommet i reviderede udgaver i 1998, 2002, 2008, 2014 og senest i 2023. Den 6. udgave blev færdiggjort i sommeren 2022 og indeholder data til og med december 2021.
Dette er ikke en generel købsanbefaling for aktier eller en general salgsanbefaling for obligationer. Læseren opfordres til at lave egne analyser. Forfatteren er på ingen måder ansvarlig for læserens investeringsbeslutninger. Thorleif Jackson ejer selv aktier. Han ejer ikke obligationer og indeksfonden Vanguard S&P 500 UCITS ETF – (USD) Acc.
Dette materiale er udarbejdet af Thorleif Jackson og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Thorleif Jackson har ansvaret for materialets indhold, og at det lever op til gældende lovgivning og regler.
Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber.
Dette materiale blev offentliggjort første gang den 27. juli 2023 kl. 08:00.
Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.
Thorleif Jackson modtager honorar fra Nordnet. Honoraret er aftalt på forhånd og er ikke afhængig af materialets indhold eller de virksomheder, som er omtalt heri.
Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales i materialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.
Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.
Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Bemærk at den valgte Vanguard S&P500 ikke er aktieindkomstbeskattet (se skats positivliste)
Mange foretrækker aktieindkomst, de fleste iShares er aktieindkomst, så en bedre mulighed for nogen.
Der kan skrives lange bøger om emnet, men det korte svar er, at der, både i Danmark og i udlandet, er lovgivning, som indirekte er med til at understøtte opkøb af (særligt sikre) obligationer. Det drejer sig om finansiel regulering, som indirekte eller direkte medfører, at finansielle virksomheder er nødsaget til at købe obligationer, for at efterkomme lovgivningskrav fx i relation til kapitalisering eller afdækning af forpligtelser.
Er der lovgivning for investering af pensionsmidler som holder hånden under obligationsmarkedet?
Hej Kristian,
Det ved jeg ikke noget om. Måske kan Nordnet svare? BH Thorleif
Hej Kristian
Det korte svar er nej, der er ikke nogen lovgivning for investering af pensionsmidler, der holder hånden under obligationsmarkedet.
Når man handler obligationer, er det altid forbundet med en risiko – på samme måde, som når man handler aktier. Det gør sig også gældende for ens pension. Det vil altid være markedskræfterne, der dikterer udviklingen. Når det drejer sig om pension, er det dog vigtigt at være opmærksom på 20%-reglen, hvis du handler erhvervsobligationer – den kan du læse mere om her https://www.nordnet.dk/faq/2201-hvad-er-20-reglen.