Novo Nordisk er dansk økonomis fede guldæg

Det er næppe gået nogens opmærksomhed forbi, at Novo Nordisk i øjeblikket oplever stor succes. Og det er især Novo Nordisks forholdsvis nye slankemedicin, der har tiltrukket opmærksomhed både i medierne og på de finansielle markeder. Udviklingen i Novo Nordisks aktiekurs har været intet mindre end spektakulær, og for første gang nogensinde er en dansk virksomhed blevet den største europæiske virksomhed målt på virksomhedens samlede markedsværdi.

Således har Novo inden for den seneste uge overhalet det franske LVMH, som er et konglomerat af luksusvarer såsom Louis Vuitton og Moët Hennessy, som den europæiske virksomhed med den største aktiemarkedsværdi. Novos markedsværdi er nu mere end 3.000 milliarder kr. Det betyder også, at Novo ikke blot har overhalet LVMH – men også hele Danmarks BNP, der er 2800 milliarder kr. om året. Selvfølgelig skal man passe på med at sammenligne æbler og pærer – Novos markedsværdi er ikke det samme som, hvad Novo producerer om året – og Danmarks BNP er ikke værdien af alle Danmarks virksomheder. Men under alle omstændigheder illustrerer disse tal meget godt, hvor fantastisk stor Novo er blevet.

Novo er blevet et makroøkonomisk fænomen

Hvis man kigger ind i bankernes analyseafdelinger, er det primært bankernes aktieanalytikere, der har haft fokus på Novo, mens bankernes makroøkonomer ikke har brugt meget tid på Novo. Men det har ændret sig markant i det seneste år. Og man fristes til at sige, at netop nu taler makroøkonomerne ikke om ret meget andet, når de diskuterer dansk økonomi.

Et godt eksempel på, hvor meget fokus danske økonomer har rettet mod Novo, og især Novos betydning for dansk økonomi, er, at Novo nævnes hele 31 gange i Økonomiministeriets seneste prognose for dansk økonomi.

Årsagen er naturligvis, at hvis det ikke havde været for Novo Nordisk, og den øvrige danske medicinalindustri, ville dansk økonomi sandsynligvis have oplevet en betydeligt langsommere økonomisk vækst i 2022 og 2023.

Grafen nedenfor illustrerer dette.

Grafen viser niveauet for realt BNP i Danmark og i vores nabolande Tyskland og Sverige.

Tallene er indekseret, så de er ens ved begyndelsen af Corona- og nedlukningskrisen i 2020. Vi ser, at alle tre lande blev hårdt ramt i 2020, men også at økonomierne rettede sig relativt hurtigt igen, da nedlukningerne blev afsluttet. Mens Danmark fortsatte væksten, begyndte tysk økonomi at tabe momentum allerede i 2021, og Sverige oplevede en senere opbremsning i væksten. I 2023 er den svenske økonomi endda gået tilbage, mens væksten fortsætter i Danmark.

Biler til Kina eller medicin til USA?

Forskellen i den økonomiske udvikling afspejler i høj grad de tre landes erhvervsstrukturer. Forenklet sagt lever Sverige og Tyskland af at producere biler og eksportere dem til Kina – hvor væksten er stagneret markant – mens Danmark primært producerer diabetes- og slankemedicin, som vi primært eksporterer til USA (hvor der er stort behov for det).

Det er selvfølgelig en forenklet beskrivelse, men hvis man ser nærmere på tallene, viser det faktisk, at det er en betydelig del af Danmarks historie.

Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at medicinalindustrien, primært Novo, har spillet en stor rolle i dansk økonomi det seneste år. Lad os se nærmere på, hvordan den har påvirket vores økonomi fra første halvår 2022 til første halvår 2023. I den periode voksede medicinalindustriens værdi med hele 57 procent. Det betyder, at de ting, de producerer, blev meget mere værdifulde.

Desuden har medicinalindustrien haft en betydelig indvirkning på vores samlede økonomi. Danmarks real BNP steg med 1,7 procent i den periode. Men hvis vi fjerner medicinalindustriens bidrag, ville vores økonomi faktisk være gået tilbage med 0,3 procent.

Grafen nedenfor er fra Danmarks Statistisk.

Med andre ord: havde det ikke været for Novo, ville BNP-væksten i Danmark med stor sandsynlighed have lignet den mere negative udvikling i Sverige og Tyskland. Når det er sagt, skal man være forsigtig med at isolere enkeltfaktorer og sektorer i økonomien, når man laver en samlet vurdering, for hvis det ikke havde været for Novo, kunne de ressourcer, arbejdskraft og kapital, som Novo har anvendt i produktionen, have været anvendt på andre områder.

Pris- og lønudviklingen i dansk økonomi ville også have været anderledes, men alt i alt er det klart, at Novo har en enorm betydning for udviklingen i dansk økonomi lige nu – og sandsynligvis også i de kommende år. En anden måde at se på dette er at se på, hvor stor en del af den samlede industriproduktion, som medicinalindustrien står for i Danmark. Det viser grafen (fra Økonomiministeriet) nedenfor.

De seneste mere end 20 år har medicinalindustrien (inklusive Novo) udgjort en større og større andel af den samlede industriproduktion i Danmark. Men udviklingen over de sidste 2-3 år har været meget eksplosiv – og vi nærmer os nu en situation, hvor næsten halvdelen af den samlede danske industriproduktion udgøres af medicinalindustrien (hvoraf Novo udgør langt hovedparten).

Når det er sagt, er det én ting at vurdere betydningen af Novos succes for BNP-væksten. Noget andet er betydningen for beskæftigelsen. Novo er ganske vist en stor virksomhed, men i forhold til den samlede beskæftigelse i dansk økonomi er Novo mindre betydningsfuld.

Siden 2019 har Novo udvidet medarbejderstaben i Danmark betragteligt, med en tilføjelse af cirka 6.500 nye ansatte, hvilket bringer deres samlede arbejdsstyrke op på omkring 23.000 medarbejdere i 2022.

Dette svarer til omkring 0,7 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark i 2022. I samme tidsperiode er den samlede beskæftigelse i medicinalindustrien som helhed vokset med omtrent 3.300 personer og udgør nu næsten 28.000 ansatte.

Hvis vi skulle sammenligne de to tal, betyder det, at Novos andel af den samlede beskæftigelse i medicinalindustrien er steget fra 68 procent til 83 procent siden 2019.

Novo bidrager positivt til værdi- og produktivitetsvæksten

Selvfølgelig kan man glæde sig over, at Novo bidrager til den samlede BNP-vækst og beskæftigelsesvæksten, men set fra et makroøkonomisk perspektiv er det også vigtigt at huske, at hvis Novos produktion blot fortrænger anden produktion ved at tiltrække kapital og arbejdskraft fra andre sektorer i dansk økonomi, ville det ikke have en væsentlig effekt på den samlede velstand i Danmark.

Derfor bør man se på, hvad Novo betyder for værdi- og produktivitetsvæksten i Danmark, og det er her, den primære velstandsforøgelse finder sted. Og her må man sige, at historien i høj grad er positiv.

Grafen nedenfor (fra Økonomiministeriet) viser udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) i Danmark.

Bruttonationalproduktet (BNP) måler den samlede værditilvækst. BNP tager derfor hensyn til værdien af de varer og tjenester, der produceres i landet, og fratrækker de omkostninger, der er forbundet med produktionen af disse varer og tjenester.

Med andre ord er det forskellen mellem produktionens værdi og de omkostninger, der er nødvendige for at opnå denne produktion. Vi ser, at der i de seneste par år har været en nærmest eksplosiv vækst i BNP i medicinalindustrien – en BNP-vækst, der langt overstiger udviklingen i den øvrige økonomi.

Hvis man ser på udviklingen i BNP, viser det også, at BNP er steget markant i forhold til den samlede arbejdstid i medicinalindustrien. Der er med andre ord tale om en massiv produktivitetsfremgang i medicinalindustrien.

Ikke noget lille ”guldfund”

Udviklingen i BNP viser i høj grad, hvorfor man kan sammenligne Novos succes med, at vi som nation har fundet olie eller guld. Med de samme ressourcer – arbejdskraft og kapital – kan vi nu pludselig som nation skabe meget mere værdi. Og det er ikke noget lille “guldfund”, som vi som nation har gjort.

Det er kæmpestort og ændrer fundamentalt ved, hvor højt et velstandsniveau, der er i Danmark. Selvfølgelig er det ikke givet, at det varer evigt, og man skal også huske på, at der findes konkurrenter til Novos produkter inden for både diabetes- og slankemedicin, ligesom udviklingen i priserne kan ændre sig i fremtiden. Med andre ord: Det kan vise sig, at det hele var for godt til at være sandt på den ene eller den anden måde.

Men der er utvivlsomt et enormt marked for diabetes- og især slankemedicin.

Potentialet er enormt

Hvis vi ser på antallet af svært overvægtige (obese på engelsk), altså personer med et BMI-tal over 30, så udgør de nu en meget stor del af verdens befolkning. Som grafen viser nedenfor, er problemet globalt – stort set overalt stiger antallet af svært overvægtige, og i USA er næsten 40 procent af befolkningen svært overvægtige.

Omsat til befolkningstal er der i USA 130 millioner mennesker, som er svært overvægtige. Men problemet med svær overvægt er ikke kun et problem i USA, det er også udbredt i nabolandene Canada og Mexico.

Hvis vi inkluderer de to lande i beregningen, når vi op på næsten 180 millioner svært overvægtige i Nordamerika. Og tilsvarende udfordringer findes i Mellemøsten – især i de rige Gulf stater som Saudi-Arabien og Kuwait.

På vej mod 500 mio. svært overvægtige

Problemerne med svær overvægt har historisk ikke været nær så store i Europa som i Nordamerika, men hvis vi ser på Storbritannien, er problemet næsten af samme omfang som i USA. Selv i de normalt “slankere” skandinaviske lande er problemet stigende, og i f.eks. Danmark er omkring 20 procent af befolkningen nu svært overvægtige.

Alt i alt nærmer vi os en situation, hvor næsten en halv milliard mennesker i højindkomstlande er svært overvægtige. Dette viser med al tydelighed, hvor stort et marked der potentielt er for slankemedicin. Slankemedicin, som Novo Nordisk i dag har en absolut markedsdominerende rolle i at producere.

Af samme grund er det vanskeligt at forestille sig, at Novo ikke i de kommende år vil bidrage endnu mere til produktions-, værdi- og beskæftigelsesvæksten i Danmark. Ja, det er næsten umuligt at undgå, selvom en stor del af Novos vækst – også i indtjening og antal ansatte – vil foregå uden for landets grænser.

Danmarks enorme betalingsbalanceoverskud holder renterne nede og boligpriserne oppe

Novos enorme succes kan i høj grad ses på Danmarks betalingsbalance, der fortsat er vokset i de senere år og nu udgør næsten 20 procent af BNP. Dette skyldes både, at vi eksporterer langt mere end vi importerer, og at danske virksomheder (og pensionskasser) har opnået gode afkast på deres investeringer i udlandet.

Med et stort overskud på betalingsbalancen og en markant forbedring i bytteforholdet – altså hvad danske virksomheder kan sælge deres varer til i udlandet sammenlignet med importpriserne – er der også en underliggende tendens til, at den danske krone skal styrkes.

Samtidig bliver dansk økonomi i stigende grad en “dollar-økonomi” på grund af Novos succes i USA. USA er ikke kun Danmarks vigtigste eksportmarked i dag, men forventes også at blive ved med at være det i fremtiden. Disse faktorer bidrager til, at den danske krone skal styrkes – især over for euroen. Men da den danske krone er bundet til euroen på grund af fastkurspolitikken, bliver Nationalbanken nødt til at holde renterne lavere end ellers, hvis det ikke havde været for Novos succes.

Dette fører til lavere renter i Danmark, til gavn for dansk økonomi som helhed – uanset om det drejer sig om boligejere, virksomheder eller staten, der får reduceret renteudgifterne. Dette er blot en af de mange måder, Novos succes bidrager til hele den danske økonomis succes. Den gennemsnitlige dansker, uanset om de arbejder for Novo eller ej, vil nyde godt af gevinsterne fra Novos væksteventyr, som afspejles i lavere renter, sandsynligvis højere boligpriser, forbedrede offentlige finanser og generelt højere lønninger og indkomster i økonomien.

Novo kan sammenlignes med Nokia – og det behøver ikke være dårligt

Der er mange, der af naturlige årsager har sammenlignet Novos succes med Nokias succes i 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne samt den enorme betydning, Nokia havde for den finske økonomi i den periode. Men det har også fået visse til at advare mod, at den danske økonomi kan blive for afhængig af Novo. Der er blevet advaret om, at der er en risiko for, at økonomien ikke er tilstrækkelig diversificeret. Dette er imidlertid en forkert tilgang.

Havde det ikke været for Novo, ville alle være fattigere, og der er vel næppe nogen, der mener, at Finland ville have været i en bedre økonomisk situation i dag, hvis der aldrig havde været et Nokia-eventyr.

Desuden er finsk økonomi i disse år mere på linje med Sverige eller Tyskland end Danmark, selvom det ikke er i nogen dyb krise. Det er dog vigtigt at huske, at med den vækst, som Novo oplever, vil der naturligvis opstå en diskussion om Novos rolle i økonomien. Det er helt naturligt, og det ville være forkert at undgå det. Lige nu kan vi alle glæde os over, at Novos succes i høj grad kommer alle til gode, også dem der aldrig har ejet Novo-aktier.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.