AI-bølgen er over os, og interessen for hele AI-industrien bliver større og større. Det gælder ikke mindst for os aktionærer, der jagter fremtidens vinderaktier inden for AI. Jeg oplever dog flere investorer i dag, der – med god grund – er i vildrede over, hvordan man skal finde hoved og hale i AI-industrien. Det kan få den konsekvens, at man investerer sig ind i fx Nvidia uden anden årsag end FOMO (“fear of missing out”).

Derfor vil jeg her gennemgå mine fem “must-knows” for investorer, der overvejer at investere i AI-aktier. Jeg vil igennem artiklen forsøge at give dig forståelse af AI-industrien og de bedste forudsætninger for at identificere fremtidens AI-titaner. Overskrifterne for de fem must-knows er:

1. Hvordan vil AI forandre verden?
2. Pas på de falske AI-selskaber
3. Invester i både guldgraveren og dem, der sælger skovlene
4. Open source vs. closed source AI
5. Står vi overfor en AI-boble?

1: Hvordan vil AI forandre verden?

Lad os starte med det absolut mest essentielle spørgsmål: hvordan vil AI-teknologi konkret forandre vores samfund? Det havde været yderst gavnligt for en investor at kunne besvare spørgsmålet “Hvordan vil internettet revolutionere verden” for at finde de store internet-vindere i start 00’erne. Hvis vi dengang vidste, at onlinesalg ville eksplodere, at vi snart ville se film direkte på nettet, og at vi snart ville flytte vores sociale liv online, så havde det været lettere at spotte tech-vindere som fx Amazon, Netflix og Facebook.

På tilsvarende vis bør investorer have en grundlæggende idé om, hvordan AI vil forme og forandre verden herfra. Her er der særligt tre paradigmer, man som investor skal holde øje med:

• Paradigme A: Generative AI
• Paradigme B: En eksplosion af AI-assistenter (AI-of-things)
• Paradigme C: Real-world AI

Paradigme A: Generative AI

Generative AI dækker over AI-systemer, der kan producere indhold som tekst, billeder, musik, 3D-grafik etc. En stor misforståelse, jeg ofte ser i AI-industrien, er, at folk sætter lighedstegn mellem generative AI og AI som helhed. Det er en misforståelse, og det ville svare til, at man i 90’erne havde kaldt “internet-teknologi” for “GPS-teknologi”. GPS’en var blot én ud af mange ting, som internettet muliggjorde. På samme måde er generative AI blot en ud af flere ting, som kunstig intelligens har medført. Fx vil vi ikke kalde den AI, der snart muliggør selvkørende biler, for generative AI. Generative AI-værktøjer som ChatGPT er allerede i dag meget kraftfulde. Men dette er kun begyndelsen. Snart kan man med blot en prompt få lavet alt fra en hjemmeside, en iPhone-app, en film eller et helt computerspil.

Generative AI-værktøjer vil snart give os produktive superkræfter. Projekter, der i dag kræver flere måneder eller år at lave, kan i en nær fremtid laves med en enkelt prompt på få sekunder.

Interessante AI-aktier inden for dette paradigme: Microsoft, Alphabet, Amazon.

Paradigme B: En eksplosion af AI-assistenter (AI-of-things)

I en meget nær fremtid vil der dukke AI-assistenter op overalt i vores hverdag. Der vil være AI-assistenter i ens smartphone og på ens computer, men også mange andre steder, som fx i radioen i form af AI-radioværter, i McDriven når man bestiller en menu på fx McDonald’s, i legetøj som børn kan snakke med, i computerspil så man kan føre en dyb samtale med en hvilken som helst figur i spillet og mange flere steder. Man kan fx forestille sig et kommende GTA-spil, hvor du kan stoppe en tilfældig person på gaden, som derefter kan fortælle dig sin livshistorie.

Disse AI-assistenter vil menneskeliggøres og besidde deres egen personlighed. OpenAI har netop lanceret denne video af deres kommende “real-time voice assistent” i ChatGPT 4o, som kan ses i videoen her:

Jeg synes personligt, det lyder bizart med en AI, der har så meget personlighed. Men som OpenAI også påpeger, så kan man bare sige “Skru ned for din personlighed” eller “Sænk dit humorniveau!”. Præcis som personerne også gør i science-fiction filmen Interstellar af Christopher Nolan fra 2014. Dengang var det dog ren science-fiction – nu er det allerede virkelighed!

Denne udvikling vil også muliggøre, at det snart kan blive meget normalt at have AI-bekendtskaber som AI-venner eller endda AI-kærester.

Interessante AI-aktier inden for dette paradigme: Apple, Microsoft, Meta Platforms, Alphabet.

Paradigme C: Real-world AI

De nuværende sprogmodeller kan kommunikere som et menneske. Snart vil der dukke real-world AI-systemer op, som kan interagere med og færdes i verden sammen med menneskene. Det gælder eksempelvis selvkørende biler og fremtidens humanoide husrobotter. Selvkørende biler vil snart transportere os rundt overalt i trafikken. Størstedelen af børn, der fødes fra i dag, vil højst sandsynligt ikke tage et kørekort.

Måske den største industri, som AI-revolutionen vil medføre, er industrien for humanoide robotter. Vi ser sandsynligvis ind i en fremtid, hvor husrobotter vil lave de huslige pligter, hvor fabriksrobotter vil arbejde på fabrikker, hvor tjenerrobotter servicerer på caféer etc. Om 15-20 år tror jeg på, at dette vil være en af verdens største industrier.

Interessante AI-aktier inden for dette paradigme: Tesla.

Se et eksempel på, hvordan en husrobot fra netop Tesla fungerer her:

2: Pas på de “falske” AI-aktier!

Når der opstår en eufori om en ny teknologi som AI, vil mange selskaber forsøge at ride med på bølgen – også selvom de reelt ikke har noget AI-surfbræt så at sige. Man bør derfor som investor være ekstra kritisk og varsom, når man ser et selskab, der reklamerer med AI-features. Meget ofte er det blot en måde at få andel i AI-hypen på. En af mine tommelfingerregler er, at de “ægte” AI-selskaber skal findes blandt de store tech-giganter. Indgangsbarrieren til AI-industrien er svimlende høj. Det kræver store milliardbeløb at træne og køre AI-systemer. Derfor er det kun de store tech-giganter, der kan være med blandt frontløberne indenfor AI-teknologi.

Hvad med OpenAI?

Du kan selvfølgelig stoppe mig her og sige: “Det er jo noget værre sludder, Anders! Har du hørt om det lille startup OpenAI, som lige nu er førende i AI-industrien?” God pointe, kære læser! Men OpenAI er et singulært tilfælde. Lad mig uddybe: Den måde, som OpenAI lancerede ChatGPT i november 2022, bør gå ned i historien som en af de største forretningsmæssige genistreger. Tænk lige over det. Hvorfor tog ChatGPT verden med storm? Fordi de ud af det blå udgav en science-fiction-teknologi. De ventede altså med at udgive ChatGPT, indtil det var milevidt foran enhver konkurrent. Det ville svare til, hvis Apple udgav iPhone 16 som deres første iPhone. Denne sene lancering af ChatGPT er grunden til, at OpenAI stadig er den førende AI-udvikler i dag. En anden fordel ved denne lanceringsstrategi var, at OpenAI fik Microsoft til at betale alle sine regninger. Microsoft investerede store milliardbeløb i OpenAI, og det betød, at OpenAI i praksis kunne agere som en tech-gigant. Microsoft ejer i dag 49% af OpenAI, så trods store milliardinvesteringer har de i praksis ingen kontrol med selskabet. Meget kan siges om Sam Altman (OpenAIs direktør), men han er en meget snu forretningsmand. Der er i dag en sandsynligved for, at OpenAI kan blive en af fremtidens store tech-giganter.

Microsoft er i øvrigt meget bevidst om ovenstående udvikling. Rygterne siger, at Micosofts CEO, Satya Nadella, ikke er glad for situationen, idet de i praksis har finansieret et selskab, der kan blive en af deres egne største konkurrenter. Om samarbejdet med OpenAI er Satya Nadella gået fra at gnide sig i hænderne til at rive sig i håret – ja måske er det derfor. han ikke har noget tilbage…

3: Invester både i guldgraverne og dem, der sælger skovlene

Man siger, at vi befinder os i den store AI-guldfeber. Et selskab som Nvidia sælger skovlene og hakkerne, som bl.a. Microsoft, Tesla og Alphabet benytter til at grave efter AI-guldet. Nvidia er lige nu aktiemarkedets store AI-darling. Men hvis man vil investere sig diversificeret ind i AI-industrien, skal man dog også kigge andre steder. Groft sagt kan vi inddele AI-selskaber i to grupper:

• Infrastruktur-udviklere (bl.a. Nvidia, TSMC, ASML)
• AI-udviklere (bl.a. Microsoft, Tesla, Alphabet, Meta). Denne gruppe kan yderligere deles op i to. Mere om det i næste afsnit.

En selskab som Nvidia bygger ikke selv AI-systemer. Sammen med bl.a. TSMC og ASML bygger de AI-træningscomputere (datacenter GPUs), som AI-udviklerne benytter til at træne og køre AI-systemer på. Læs min tidligere Nordnet-guide her for at forstå værdikæden for AI-træningscomputere. Derfor synes jeg, at det kan være en god ide, at investere sig ind i de selskaber, der rent faktisk udvikler de førende AI-systemer. Disse selskaber tæller bl.a. Microsoft, Tesla, Meta og Alphabet.

4: Open source vs. closed source AI

Moderne AI-sprogmodeller kan inddeles i “closed source” og “open source”.Open source AI betyder, at alle har adgang til at “gå ind i maskinrummet” og se, hvordan AI-systemet fungerer. Closed source AI tillader omvendt ikke, at man kan se, hvordan systemet fungerer. Der er fordele og ulemper ved begge principper. Der er stor debat om hvilket princip, der vil vinde AI-krigen i sidste ende, og derfor bør man overveje at investere sig ind i begge former.Pt. er Meta Platforms det største selskab, der udvikler open source AI, mens de største spillere indenfor closed source AI er Microsoft (OpenAI), Alphabet og Tesla.

Open source AI

Den store ulempe ved open source AI er, at alle kan kopiere systemet, og derfor giver man i praksis sine konkurrencefordele væk. Fordelen er derimod, at alle kan hjælpe med at udvikle på det, og derfor sammenligner nogle open source AI med Wikipedia (som også kun er så stort, fordi alle kan bidrage). Flere AI-eksperter mener, at open source AI kan være direkte farligt, fordi alle – selv ondsindede aktører – kan kopiere teknologien. Nogle eksperter mener derfor, at det vil svare til at sende opskriften fx atomvåben til verdens terrororganisationer.

Closed source AI

Fordelen ved closed source AI er, at man let kan tjene penge på systemet (som vi fx ser med OpenAIs abonnements-model). Samtidig kan systemet ikke let kopieres. Nogle AI-eksperter ser en stor risiko ved closed source AI, da en masse rigdom i så fald kan blive akkumuleret hos den eller de vindende AI-selskaber.

5: Står vi over for en AI-boble?

AI-teknologi er kommet for at blive, og det vil revolutionere alle dele af vores samfund. På trods af dette, er der fortsat en mulighed for, at vi vil opleve en AI-boble. En parallel kan trækkes tilbage til dot com-boblen i 00’erne. Selvom internettet også var en samfundsændrende teknologi, var euforien så stor, at aktiemarkedet blev blæst for meget op på den korte bane. Det samme kan potentielt ske med AI. Når vi i dag kigger tilbage på dot com-boblen, var der primært tre indikatorer, der pegede i retning af, at noget var galt:

• Høje multipler for internet-aktier: På sit højeste lå den gennemsnitlige P/E på +100 for Nasdaq-indexet.
• Stor offentlig interesse: Der herskede en euforistemning på markedet for alt, der havde med internet at gøre.
• Nye metrikker for værdiansættelse: For at retfærdiggøre de høje værdiansættelser begyndte mange investorer at kigge på antal besøgende for et givent internet-startup i stedet for at hæfte sig ved regnskabstallene.

De fleste vil nok være enige i, at vi på nuværende tidspunkt kan ane nogle af de samme indikatorer i AI-industrien. Man er derfor nødt til at være kritisk, når man investerer sig ind i AI-aktier. Jeg kan anbefale at læse min tidligere Nordnet-artikel om fire krav til AI-aktier. Kunstig intelligens er en banebrydende teknologi, og hvis vi formår at investere os ind i fremtidens AI-vindere, tror jeg, der vil være store aktiestigninger i vente.

Jeg håber, at artiklen har givet dig en bedre forståelse for AI-industrien.

Dettematerialeer udarbejdet afAnders Bækog indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer imaterialet.Anders Bækhar ansvaret formaterialetsindhold,og at det lever op til gældende lovgivning og regler.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber.Anders Bæk ejer aktier i Microsoft, Apple, Tesla, Nvidia, Amazon og Meta.

Dette materiale blev offentliggjort første gang den 12. juni 2024 kl 14.45.

Indholdet i dette materialeudgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sigintet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dettemateriale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales imaterialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.

Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.