Spring til hovedindhold

Bankaktier: Her er, hvad der sker

Mens de danske bankaktier har været på et større kursridt, har det seneste år været en sand katastrofe for ditto amerikanske. Her er rundt om den udvikling; hvorfor investorerne panikker i selv de største bankaktier og grunden til, at det også er gået hårdt ud over udvalgte danske banker. Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, giver sit perspektiv på sagen.

Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet

Hvorfor falder aktierne så meget, som de gør?

Den seneste måned er aktiebarometeret skiftet for aktier generelt og bankaktier i særdeleshed. For 1 måned siden håbede investorerne på Guldlok-scenariet, hvor vækst og aftagende inflation gik så meget hånd i hånd med hinanden, at det indenfor en overskuelig tidshorisont ville tillade, at først den amerikanske centralbank Federal Reserve og siden andre centralbanker ville nå rentetoppen. Det scenarie er siden blevet dramatisk revideret. Aktierne er faldet, og bankaktierne udenfor Danmark har fortsat den ekstremt skuffende udvikling.

Amerikanske bankaktier i negativt soloridt

Mens de danske bankaktier har nydt de stigende renters indflydelse på udviklingen i rentemarginalen, har udviklingen i USA været diametralt modsat. Det virker lidt underligt. Forklaringen skal ikke findes i en manglende viden om og erkendelse af, at stigende renter har en positiv betydning for rentemarginalen, men der er forhold, som trækker i den anden retning.

Investorer frygter recession og Sorteper

I USA var bankinvestorerne primært bange for tre forhold. I hvert fald indtil Silicon Valley Bank tilføjede den 4. De tre er: 1) Løninflation som ikke fuldt ud kan overvæltes til kunderne, 2) Frygt for recession og stigende tab, 3) At de amerikanske forbrugere bliver pressede og anvender deres kreditkort mindre. I Danmark vil de grunde ikke betyde så meget, fordi hovedparten af transaktionerne sker med debetkort via Nets, hvor indtjeningen ligger hos Nets og ikke hos bankerne. I USA får bankerne en betydelig indtjening fra kreditkort. Den 4. grund kender vi alt for godt nu: SVB har skabt frygt for, at vi en morgen får en information om, at en af de store banker er i problemer og har brug for at blive reddet, eller sagt med andre ord: At en af de store banker trækker Sorteper.

Hvorfor falder markedsrenterne, og hvad betyder det?

Konsekvensen af disse udfordringer er, at bankaktierne er faldet massivt. Den udvikling blev forværret også for de større banker fredag og mandag. Samtidig er markedsrenterne faldet. Det gælder ikke kun de 10-årige renter, men også renten på obligationer med kortere løbetid faldt fredag, og især mandag.

Hvad gør Federal Reserve i næste uge?

Hvis ugen fortsætter, som den er begyndt, eller hvis situationen ikke bliver bedre; hvis der ikke kommer mere ro på forud for næste uges møde i Federal Reserve, er sandsynligheden for, at FED springer en rentestigning over og undlader at hæve, stor. Hvis man tænker alternativt, vil en FED-forhøjelse på 0,25 % (0,5 % er med det, som vi ved aktuelt, og i hvert fald før tirsdagens inflationsrapport, udelukket) være et signal om, at FED tænker 1) Markedspanikken driver over, og bankerne er generelt, men ikke nødvendigvis i alle tilfælde, tilstrækkelig kapitaliseret og/eller 2) Inflationspresset er stadig alt for højt.

Danske bankaktier trækkes med ned

Det virker måske lidt underligt, at de danske bankaktier fredag og mandag har fået de kursklø, som de har. Især Danske Bank/Jyske Bank med flere har været i negativt søgelys med kursfald på 10 % eller mere den seneste uge. Er det (ikke) en overreaktion, spørger investorerne naturligt sig selv?

Tjah, måske. Her er nogle af årsagerne til kursfaldet, og så vil jeg sædvanen tro lade det være op til investorerne selv og tage beslutningen og dømme:

  1. Danske bankaktier har haft en fænomenal udvikling de seneste 12 måneder. Korrigeret for den seneste uges nedtur, ville 12 måneders afkast have været +50 % for flere danske banker. Det er dramatisk mere end aktiemarkedet generelt og noget mere end stigningerne i banker andre steder. I usikre tider, hvor investorer har tab mange steder, hjemtages og sikres gevinster.
  2. Udfordringerne for SVB og måske også andre banker, har formentlig primært været to forhold: For det første et varighedsmismatch mellem aktiv- og passivsiden (indskydere kan frit hæve penge fra dag til dag, og banken har købt obligationer, hvor renten er steget med kursfald og kurstab til følge). For det andet har Silicon Valley Bank ikke været tilstrækkelig opmærksom på ”mark-to-market”. Banken har siddet med store latente, urealiserede kurstab på obligationer. Af en artikel i går i dagbladet Børsen fremgik det, at bl.a. Danske Bank har nogle urealiserede kurstab på obligationer jævnfør årsregnskabet. Det er ikke ulovligt, men det kræver, at man hensætter kapital til at holde obligationer til udløb, hvilket Danske Bank har gjort. I øvrigt er det normal praksis hos banken og ikke noget nyt. Artiklen kan have fået investorerne til at blive ekstra nervøse.
  3. Penge er en global vare. Udfordringer et sted kan hurtigt smitte et andet.
  4. Udenlandske investorer har en kortere lunte end hjemlige investorer. Historier som SVB kan have fået dem til at ”tømme” aktielommerne i danske bankaktier, som formentlig vil være en lille del af deres positioner. Det danske aktiemarked er, set i en global kontekst, et mindre marked.
  5. Nogle investorer kan måske tænke, at rentetoppen for centralbankrenter er nær, og at vendingen fra stigende til faldende renter er umiddelbart forestående. Det vil, hvis/når det sker, kunne være en negativ kurstrigger for bankernes udviklingen i rentemarginalen over tid
  6. Investorerne frygter måske, ligesom i USA, at de vågner op til en meddelelse om, at en større dansk bank er udfordret. Selvom sandsynligheden er mindre, kan risikoopfattelsen være større.

Langt bedre kapitaliseret end i 2008

Investorerne frygter en gentagelse af 2008-nedturen, hvor en række banker kapitulerede. Forskellen til dengang er en meget bedre generel kapitalisering, en høj og stigende indtjeningsevne og et lavt tabsniveau. Det kan ændre sig, frygter investorerne, og sender ikke mindst bankaktierne massivt baglæns.

(For) mange usikkerheder giver kursfald

Investorerne forbliver normalt ikke i ”ekstrem frygt” i en længere periode. Enten vil nervøsiteten nå et klimaks og risikoen vise sig overdreven, eller også kommer der en udløsende faktor, der kortsigtet medfører et ”event”. Tiden er normalt en god medspiller, men den kolliderer med utålmodige og nervøse investorer, som nu både frygter et negativt konjunkturforløb, inflationsudfordringer og risikoen for at vågne op en morgen med Sorteper i porteføljen. Disse risici er ikke kumulerende, fordi de trækker lidt i hver sin retning, men det er aktuelt ikke investoropfattelsen.

Du kan læse mere om bankaktier her.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
5 Kommentarer
Nyeste
Ældste Mest populære
Se alle kommentarer
Peter Rasmussen
Peter Rasmussen
2023-03-15 06:22

Slå koldt blod i vandet, som Kaptajn Haddock sagde da han blev grebet af panik, aktiehajerne er allerede svømmet videre (indtil næste omgang).

Lidt skuffet over at Børsen var med til at skabe panik om Danske.

Peter Rasmussen
Peter Rasmussen
Svar til  Per Hansen
2023-03-15 15:19

Så er der blod i vandet igen, selv om Credit Suisse er i en nogen anden situation end de danske banker, den eneste danske bank der bare minder lidt om CS er vel Danske. Jeg mener selvfølgelig at der var en god grund til at Danske steg efter hvidvaskskandalen var lukket, renten steg og man kunne forvente at omkostningerne begyndte at falde (skandalerne må have kostet store personaleressourcer mv.), så kan man altid diskutere om den var steget lidt for hurtigt, på sigt burde den vel ligge imellem 200-250, hvis ledelsen ikke laver flere katastrofale fejl. Sydbank startede dagen med… Læs mere

Jens
Jens
2023-03-14 12:16

Det er jo rent hysteri, det vi ser lige nu. Både Nationalbanken og Finanstilsynet har oplyst, at de danske pengeinstitutter er i “god form”. Der var engang en finansminister i Danmark udtalte(frit efter erindring), at deltagerne på de finansielle markeder er nogle “hysteriske kællinger”. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Men turbulensen skaber omsætning og indtjening hos markedsdeltagerne!