Thorleif Jackson: Derfor investerer jeg i udbytteaktier

Thorleif Jackson har siden 2010 delt udviklingen i sin populære udbytteportefølje med vores investorer. Sidste år slog den markedet med 2,4%. I anledning af, at udbyttesæsonen igen er over os, har vi stillet ham en række spørgsmål for at lære mere om hans udbyttestrategi.

Hvorfor investerer du i udbytteaktier?

“Der er lavet meget forskning i hvilke segmenter, geografier og aktietyper, der giver det højeste afkast på lang sigt. Et af resultaterne er, at aktier med udbytteafkast over gennemsnittet (udbytteaktier) klarer sig bedre end aktier med udbytteafkast under gennemsnittet. Det lyder logisk og giver god mening.

Udbytteaktier er karakteriseret ved på en gang at være profitable, aktionærvenlige og lavt prissat. Hvis de ikke var profitable, kunne de ikke betale høje udbytter. Hvis de ikke var aktionærvenlige ville de ikke betale høje udbytter. Og hvis kursen ikke var lav, ville udbytteafkastet ikke være højt.

Vi vil alle gerne have et godt afkast på vores investeringer. Med udbytteaktier er man stort set sikker på at få et kontant afkast på 4-5%, uanset om markedet stiger eller falder. Hvis målet eksempelvis er et afkast på 8-10%, er man halvvejs i mål fra første dag.”

“Udbytteafkast over 7-8% er et rødt flag for mig.”

Hvad kigger du efter, når du udvælger en udbytteaktie?

“Der findes selskaber, som af forskellige grunde udbetaler mere, end de tjener. Det er en uskik, der ikke er bæredygtig. Den slags selskaber kommer næsten helt sikkert til at sætte udbyttet ned, hvilket normalt vil føre til skuffelser og kursfald. Så pas på. Undgå selskaber med meget høje udbytteafkast, der ikke er bæredygtige. Udbytteafkast (direkte afkast) over 7-8% er et rødt flag for mig.

Det er nødvendigt at studere selskabets indtjening og beregne udbytteraten, der på engelsk hedder Payout Ratio. Udbytteraten beregnes som udbyttet pr. aktie divideret med indtjeningen pr. aktie. Udbytteraten skal være så lav som muligt – og altid under 100%. 60-70% er helt fint. 80-100% er lidt kritisk.”

Hvordan kom du i gang med udbytteaktier? Kan du huske et særligt “aha-øjeblik”?

“Jeg læste først om udbytteaktier i et svensk blad, der hedder Börsveckan. Bladets udbytteportefølje slog markedet næsten hvert år. Börsveckans Utdelningsportföjl inspirerede mig til at etablere en nordisk udbytteportefølje i efteråret 2010. Siden dengang har jeg hvert år udvalgt 12 nordiske aktier med udbytteafkast på mindst 4% og payout ratio under 100% til min nordiske udbytteportefølje.

Udbytteporteføljen har givet afkast på 469% eller 14,0% pr. år siden oktober 2010. Til sammenligning er MSCI Nordic Countries steget 241% eller 9,7% pr. år. Min nordiske udbytteportefølje har således givet et merafkast på 228% eller 4,3% pr. år.”

(Artiklen fortsætter efter boksen)

“Mindst 70% af vores aktieportefølje skal give udbytteafkast på mindst 2%.”

Er der noget, du ville have gjort anderledes, når du ser tilbage?

“Jeg kunne have sparet mange penge og mange hovedpiner, hvis jeg for 20 år siden havde sagt nej tak til alle aktier, der ikke betaler udbytter. I mit investeringsselskab Jackson FamilieInvest har vi en målsætning om, at mindst 70% af vores aktieportefølje skal give udbytteafkast på mindst 2%. Den målsætning sikrer, at 70% af vores aktier giver udbytteafkast over gennemsnittet.”

Hvornår føler du, det er det hele værd?

“Det kan anbefales at lave jævnlige opgørelser, hvor du sammenligner dit afkast med markedets afkast. Det er her vigtigt, at man er hudløs ærlig og ikke snyder eller laver undtagelse. Det er absolut vigtigt at vide, hvordan dit afkast er i forhold til markedets afkast. Det er elendigt, hvis du har tjent 10% i et marked, der er steget 20%. Omvendt er det fremragende, hvis du som mit selskab, Jackson FamilieInvest, i 2022 kun tabte 2% i et marked, der faldt 14%.

Husk Warren Buffetts to hovedregler for investering. Regel nummer et: Tab ikke penge. Regel nummer to: Glem ikke regel nummer et.”

Hvad er din bedste investeringsoplevelse?

“Jeg har selv været aktionær i Novo Nordisk uafbrudt siden 2002. I den periode har afkast været ca. 22% pr. år. Novo Nordisk er et dansk eksempel på en udbyttearistokrat, altså et selskab, der har hævet udbyttet mindst 25 år i træk. Jeg ved ikke, om Novo Nordisk ligefrem er en udbyttekonge, der har hævet udbyttet 50 år i træk, men selskabet har i hvert fald hævet udbyttet hvert år siden fusionen mellem Novo Industri og Nordisk Gentofte i 1989. Det giver mindst 35 år.”

“Den ideelle udbytteaktie har hævet udbyttet de seneste 25 år og har samtidig en lav udbytterate (Payout Ratio) på 20-50% og et udbytteafkast lidt over gennemsnittet.”

Hvor meget tid bruger du på investering?

“Jeg er uddannet miljøingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Jeg arbejdede fuldtid som ingeniør i 12 år og har siden august 2006 arbejdet fuldtid med investering.

Jeg bruger hovedparten af min tid på at læse regnskaber fra de selskaber, jeg er investeret i, og på evaluering af mine resultater. Jeg bruger også meget tid på at læse op på aktier i mit aktieunivers og på at analysere nye aktier. Folk, der har fuldtidsarbejde, har næppe tid til at følge med i deres investeringer, lige så grundigt som jeg gør.

De fleste ville kunne forbedre deres afkast ved i stedet at investere deres penge i en global indeksfond eller et veldrevet investeringsselskab med lave omkostninger og en imponerende historik. Det kan også være en god ide at studere eller kopiere diverse modelporteføljer, der som mine har slået markedet markant over mange år.”

Hvad er så dit råd til andre, der vil i gang med at investere i udbytteaktier?

“Den ideelle udbytteaktie har hævet udbyttet de seneste 25 år og har samtidig en lav udbytterate (Payout Ratio) på 20-50% og et udbytteafkast lidt over gennemsnittet. Verdensindekset MSCI ACWI har pt. et udbytteafkast på 2,0%, så alt over 2% er godkendt. Den slags aktier er meget sjældne. Et godt sted at lede efter disse sjældne aktier er blandt de såkaldte Dividend Aristocrats (25 års udbyttevækst) og de såkaldte Dividend Kings (50 års udbyttevækst).

Læs altid selskabets regnskab, inden du investerer. Mange køber aktier efter at have læst en artikel i avisen, eller fordi de har fået et tip fra en ven. Pas på med at købe populære aktier. De er allerede steget i kurs og vil formentlig underperforme på både kort og mellemlang sigt. Når du har fået en god ide, skal du tvinge dig selv til at downloade regnskabet (det tager under ét minut) og læse de første 5-6 sider inkl. 5-års oversigten (det tager 5-10 minutter).

Efter at have læst årsrapporten har du en bedre ide om, hvad selskabet laver, og hvor mange penge de har tjent de seneste fem år. Undgå så vidt muligt selskaber med underskud og selskaber, der ikke betaler udbytter.”

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.