Spring til hovedindhold

Alt du skal vide om udbytter

Udbyttesæsonen er i fuld gang. Jeg har i årenens løb fået mange spørgsmål om, hvordan det nu lige er med udbytter. Derfor har jeg her beskrevet alt det, som er væsentligt at vide for de fleste investorer.

Denne artikel er publiceret første gang i marts 2023. Siden er den blevet opdateret og genudgivet pr. 30. januar 2024.

Udbyttesæsonen får altid meget opmærksomhed. Det betyder nemlig, at selskaberne sender penge tilbage til ejerne – altså aktionærerne. Jeg har i årenens løb fået mange spørgsmål om, hvordan det nu lige er med udbytter. Derfor har jeg her beskrevet alt det, som er væsentligt at vide for de fleste investorer.

Aktieudbytte er en naturlig og integreret del af aktieinvestering. ”Udbytte” er dog ikke blot udbytte. Det er ikke en gavebod, men derimod en måde, hvorpå et selskab udlodder en del af det løbende driftsoverskud til sine ejere.

Udbytte er først og fremmest disponering af årets overskud…

… og ikke en gave. Det er ikke noget, som selskaberne deler ud til sine ejere for at få flere likes, god medieomtale eller for at få flere til at interessere sig for en aktie. Nej, udbytte er først og fremmest en måde, hvorpå et selskab kanaliserer en andel af årets overskud til aktionærerne.

Investorerne er så glade for udbytte, at nogen får indtryk af, at udbyttet er noget ekstra. Men det er ikke helt sådan, man bør se på udbytter. For efter et selskab har overført udbyttepenge til investorerne, er der færre penge i kassen. Egenkapitalen er blevet mindre, svarende til udbetalingen af udbytte. Og det betyder, at aktiekursen falder.

Det er helt logisk og naturligt på samme måde, som det ikke er muligt at blæse og have mel i munden på samme tid. Udbytte + lavere aktiekurs, eller højere aktiekurs før udbytte.

Eksempel: Sådan påvirker udbytte kursen på en aktie efter x-dagen

  • Aktiens kurs før generalforsamling: 100
  • Udbytte vedtaget på generalforsamling: 5 kr. pr. aktie
  • Aktiekurs dagen efter generalforsamling og fordeling af udbytter: 95

Bemærk, at aktiekursen naturligvis kan blive påvirket yderligere af de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, eller af andre faktorer, som altid påvirker aktier. Dette er blot et tænkt eksempel, som viser, hvordan kursen vil udvikle sig, hvis vi ser bort fra alle andre faktorer.

Sådan skal du gøre for at få del i udbyttet

Et af de spørgsmål, som igen og igen forvirrer investorerne, er, hvornår man skal eje aktier i et selskab for at have ret til at modtage udbyttet. Reglerne er klare og simple og fortjener en gentagelse: For at få del i udbyttet skal du eje aktien dagen før x-dagen, som oftest er på dagen for generalforsamlingen, når det drejer sig om årligt udbytte.

Selskaber indstiller til generalforsamlingen, hvor meget de vil udbetale i udbytte. Det er ikke garanteret, at generalforsamlingen altid ender med at godkende udbyttet, men det sker dog næsten altid. Når generalforsamlingen har godkendt størrelsen og udbetalingen af udbytte, starter processen.

Hvis du skal have adgang til udbyttet, skal du senest eje aktien ved udgangen af den dag, hvor udbyttet bliver vedtaget – altså den dag, der er generalforsamling. Det er handelsdagen og ikke valørdagen, som er afgørende. Uanset om du køber og sælger aktier frem og tilbage på generalforsamlingsdagen, er det din nettobeholdning ultimo den dag, som giver dig ret til at modtage udbytte.

Har du således en beholdning på 500 aktier, hvoraf du på generalforsamlingsdagen sælger 250 af dem, slutter du dagen af med 250 aktier. Du har således ret til at modtage udbytte på 250 aktier. Det er ligegyldigt, hvornår på generalforsamlingsdagen du køber og sælger. Det er beholdning ved handelsdagens afslutning, som er afgørende.

Udbyttekalenderen og vigtige datoer

Udbytte kan betales helårligt, halvårligt, kvartalsvist, lejlighedsvist eller ekstraordinært. Her er relevante tidspunkter for dig som investor:

  • Januar: Danske investeringsforeninger offentliggør udbyttedatoer og -betalinger
  • Februar: Udlodning af udbytte fra investeringsforeninger
  • Marts-maj: Danske selskaber afholder generalforsamlinger. Udbytte fastsættes og udbetales i dagene efter beslutningen. Hold øje med x-dagen
  • Januar/april/juli/oktober: Danske og udenlandske selskaber, der betaler kvartalsvise udbytter, betaler dem i starten af hvert kvartal. I Danmark er det aktuelt Tryg. I udlandet er det ofte amerikanske selskaber. Hold øje med x-dagen
  • Halvårlige udbytter: Aktuelt er det bl.a. Novo Nordisk som udlodder/har udloddet udbytter to gange årligt. Efter halvårsregnskabet (juli/august) og efter generalforsamlingen i foråret. Hold øje med x-dagen.
  • Ekstraordinære udbytter: Selskaber, som ekstraordinært udlodder udbytter eller udlodder udbytter af en størrelse, som er ekstraordinære, gør det ofte i forbindelse med udlodningen af det ordinære udbytte. Det gjorde A.P. Møller-Mærsk fx i 2023.

Aktien falder på x-dagen, som er dagen efter generalforsamlingen

Første hverdag efter generalforsamlingen handles aktien uden retten til at modtage udbytte. Aktien falder på denne dag, fordi selskabets egenkapital er blevet mindre med størrelsen af udbyttet. Du skal altid holde øje med, hvad det enkelte selskab kommunikerer om generalforsamling, x-dag, etc. Tjek derfor selv!

Der er ingen gratis frokoster

Nogle investorer spørger, om man kan forestille sig, at systemet ikke har styr på, hvem der har ret til udbyttet? Svaret er et klart nej. Man kan forestille sig meget, hvis man har en tilstrækkelig god fantasi, men banken/værdipapircentralen ved, hvem investorerne er, og hvad de har ret til.

Hovedregel: De fleste selskaber godkender udbytte på generalforsamlingen. Dagen efter (også kaldet x-dagen) handles aktien uden ret til udbytte og falder næsten altid. Oftest svarende til udbytte +/-. Nogle gange mere, andre gange mindre.

Interim udbytter eller ind-i-mellem-udbytter

I tillæg til de årlige udbytter er der også selskaber, som løbende udbetaler udbytter. Det kan være halvårligt eller kvartalsmæssigt. Novo Nordisk har betalt både hel- og halvårligt. I enkelte tilfælde er der selskaber, som udlodder udbytte pr. kvartal. Det er Tryg Forsikring et eksempel på.

De løbende udbytter bliver ikke godkendt på en generalforsamling, men bliver ofte udbetalt i dagene efter kvartalsregnskaberne. Også her gælder følgende: Hold selv godt øje. Søg selv information, som selskaberne sender ud. Som ansvarlig investor er selvgjort = velgjort.

Det gælder igen med det løbende udbytte. Dagen før udbyttet går fra, handles aktien inklusive udbytte. Når udbytte er gået fra, falder aktien nogenlunde tilsvarende. Systemet kender dig og finder dig, hvis du har ret til udbytte. Så du skal ikke selv gøre noget aktivt for at få det.

Hovedregel: X-dag fungerer på samme måde med de løbende udbytter som med ordinære udbytter. X-dag = uden ret til udbytte.

Aktietilbagekøb vs. udbytteforskelle i investorpræferencer

En indirekte måde at udlodde udbytte på er ved, at selskabet bruger en del af sin kapital til at opkøbe selskabets egne aktier. Her modtager du som investor ikke udbyttet direkte, men aktietilbagekøbet skulle gerne have den effekt, at der bliver færre aktier, som værdierne skal blive delt ud på. Alt andet lige skulle aktien langsigtet gerne stige med værdien af aktietilbagekøbet.

Forskellige investorer har forskellige præferencer. Nogle vil helst have udbyttet i hånden, som de selv kan disponere med. Andre vil gerne have den automatiske ”reinvestering” i selskabet, som et aktietilbagekøb til dels kan siges at være. Nogle selskaber gør begge dele. Man kan ikke ultimativt sige, at det ene er mere rigtigt end det andet.

Konjunkturfølsomhed vs. langsigtede vækstselskaber

Jeg synes dog, der langsigtet er en forskel på hvilke virksomheder, som med fordel kan udlodde, og hvilke, som hellere skal købe aktier tilbage. For et selskab, hvis indtjening og aktiekurs flyver op og ned med udviklingen i indtjeningen, som er meget konjunkturfølsom, er der en risiko for, at selskabet kommer til at købe aktier tilbage, når indtjeningen er høj, og kurserne boomer. Her vil jeg foretrække udbytte frem for aktietilbagekøb og opfordre selskabet til at stable pengene i sin pengetank, modstå investorpres for aktietilbagekøb og vente på den konjunkturnedgang, som gør det rigtigt at købe mange aktier billigt.

Hvis du omvendt har en virksomhed, som vokser år efter år, giver aktietilbagekøb alt andet lige mest mening. Det er mindre afgørende for investorerne, om du løbende har købt aktier tilbage på kurs 400 eller 450, hvis den løbende indtjening har fået aktiekursen til at stige til 1000.

Rekordresultater er lig rekordudbytter

Store udbytter trækker store overskrifter. Det er nok ikke så mærkeligt. Kausaliteten er dog ganske simpel og ligetil. Over en længere periode udlodder selskaber i gennemsnit et direkte afkast (udbytte/kurs) på 2-3%. Hvis selskabernes indtjening vokser, er det naturligt, at udbytter bliver rekordstore målt i kroner og øre. 2-3% af et større tal giver en stigende udbetaling og måske rekordstore udbytter. Rekordstore ordinære udbytter er således et eksempel på business as usual, og at bundlinjen vokser i selskaberne.

Vær varsom med det “direkte afkast

Investorerne måler det forventede afkast på tværs af aktiver. Et direkte afkast på 2-3 % lyder måske lavt, men hvis alternativforrentningen er obligationer, som giver et lavere afkast, kan det være attraktivt. Den har været tilfældet til og med 2020, som var kendetegnet ved lave og faldende renter siden finanskrisen.

Pas på ikke at falde i “udbyttegryden

Når du måler det direkte afkast; udbytteafkast i forhold til aktiekursen, skal du passe på med ikke at falde i udbyttegryden. Det er det ordinære udbytte/tilbagevendende udbytte, som du skal bruge til beregning af dit direkte afkast. Hvis du ikke gør det, ignorerer du den effekt, som udbyttet har på aktiekursen efter udlodningen. Eksempler på selskaber, som i 2023 udloddede ekstraordinære udbytter for regnskabsåret 2022, er bl.a. A.P. Møller – Mærsk og Topdanmark:

Eksempel fra 2023: Kong Mærsk

For Mærsks vedkommende galt det i 2023, at årets udbytte på 4300 pr. aktie var ekstraordinært stort og kommer på baggrund af et resultat på 200 mia. kr. skabt af meget høje fragtrater, som Mærsk ikke har nogen indflydelse på. Men her er det vigtigt at passe på med at beregne det direkte afkast som på daværende tidspunkt var 4300/aktiekursen. Medmindre du ville antage, at 4300 er det ordinære og tilbagevendende udbytte, og/eller at aktiekursen ikke falder tilsvarende bagefter. I 2022, som også var et helt fantastisk indtjeningsår, var udbyttet på 2500. For 2020 og 2021, hvor indtjening og rater var mindre unormale, var udbyttet tilsvarende 150/330 pr. aktie.

Eksempel fra 2023: Topdanmark udloddede også livsforsikringssalg

Topdanmark var et andet dansk eksempel på et ekstraordinært stort udbytte. Topdanmark solgte i 2022 sin livsforsikringsdel til Nordea. Årets udbytte var det ordinære udbytte plus udlodning af udbytte fra salg af livsforsikring, korrigeret for ændring i kapitalbehovet som følge heraf. I Topdanmarks eksempel gælder ligeledes, at det direkte afkast ikke bør beregnes som 53,5/aktiekursen, fordi det tog udgangspunkt i, at udbyttet ville blive udloddet hvert år, og/eller at aktien ikke ville falde svarende til udlodning af udbyttet.


Læs også med på finans.dk, hvor jeg har skrevet mere om udbytte eller aktietilbagekøb: Er børsnoterede selskaber gode aktiekøbmænd?


Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
25 Kommentarer
Nyeste
Ældste Mest populære
Se alle kommentarer
Jesper
Jesper
2024-02-14 16:49

Hej Per Hvorfor vælger virksomheden at udbetale overskydende kapital? En virksomhed har vel grundlæggende to muligheder, når den har overskydende kapital. 1) Den kan udbetale det til ejerne, enten i form af udbytte eller opkøb af egne aktier, eller 2) Investere i egen forretning og gøre den endnu bedre. Vælges udbetaling over investering, er det vel et udtryk for at virksomheden er løbet tør for ideer og/eller ikke tror på at kunne skabe en konkurrencedygtig forretning af tilgængelig kapital. En aktionær kan vel i alle likvide selskaber sælge den andel af aktier, som svarer til det udbytte, som aktionæren ønsker.… Læs mere

René
René
2024-02-14 14:01

Hej Per.

Hvis jeg har solgt en aktie med tab, modregnes det tab så i udbytteskatten? Med andre ord: Kan jeg bruge mit aktie-tab til at betale mindre i udbytteskat? Eller er det to helt forskellige systemer?

På forhånd tak for hjælpen.

VH

Hanne
Hanne
2024-02-08 22:12

Hej Per. Jeg er helt ny i investering. Jeg er meget optaget af udbytteaktier i.f.t på sigt at opnå en passiv indkomst som kan dække mine faste udgifter. Hvilket Nordnet depot – Aktiesparekonto, aldersopsparing eller alm aktiedepot kan jeg med fordel bruge til min udbytteportefølge?
På forhånd tak for hjælpen. Mvh Hanne

lars hansen
lars hansen
2024-02-01 07:00

hej per udbytte fra topdanmark udbetalt i 2023 var 31 kr. de 53,5 kr. blev foreslået men ikke vedtaget
vh.lars

Alexander
Alexander
2024-01-09 19:11

Hej Per, jeg er rimelig ny til dette så jeg ved ik så meget. Skal jeg stadig betale udbytte skat, selvom jeg geninvestere udbyttet?

Joannes
Joannes
2023-12-18 15:49

Jeg er med på at jeg skal eje mine udbytteaktier før eller senest ved udløb af X-dagen. Men jeg mangler at vide om jeg stadig er berettiget til at få mit udbytte udbetalt, hvis jeg umiddelbart efter X-dagens udløb, sælger mine udbytteaktier. Eller om jeg skal vente med et evt. salg til efter at udbytte-udbetalingen er gennemført?
Tak for et godt blogindlæg.

Ask
Ask
2023-11-23 13:33

Det er med stor sandsynlighed et dumt spørgsmål, men vil udbetalt udbytte være indregnet i den visualisering og opgørelse, der vises som ens samlede afkast, når man fx logger ind på sin nordnet konto? Eller skal de fx lægges til, hvis man skal vurdere sit samlede afkast?
På forhånd tak for svar!

Sean Jensen
Sean Jensen
Svar til  Ask
2023-11-30 10:47

Hej Ask
Godt og relevant spørgsmål.
Grafen der viser dit depots udvikling, medregner udbytter, såvel som eventuelt tilbageholdt udbytteskat. Du kan læse mere om, hvordan afkastet på dit depot beregnes her.
Mvh
Sean Jensen

Tine
Tine
2023-09-01 19:21

Hej Per, jeg er ny som investor og er ved at sætte mig ind i tingene, det er jo rimeligt komplekst når man er ny. Jeg har aktier i en fond som jeg overvejer at sælge og realisere et tab. Men jeg er ved at undersøge hvilke forhold jeg skat tage højde for. Og jeg tænker at udbetaling af udbytte er et vigtigt forhold. Jeg forstår pointen om at man skal eje en aktie i den udgangen af dagen hvor generalforsamlingen vedtager udbetaling af udbytte. Men jeg forstår ikke hvor længe jeg skal eje aktien for at have ret til… Læs mere

Bjørn K
Bjørn K
2023-03-08 22:20

Tak for en god artikel.
Det vil være godt, hvis Nordnet gav mulighed for at vise det totale afkast (pris+udbytte) på aktier/fonde/ETF fremfor udelukkende pris. Det vil give en god gennemsigtighed i forhold til at skulle vælge mellem aktiver.

Andersen
Andersen
2023-03-08 21:07

Hej Per,

Kan du fortælle om udbyttet af en ETF (distributed) er det samme som summen af ETF’en sammensætningen (summen) af udbyttet af de enkelte aktier i ETF? Det er ikke ligetil at lave regnestykket af kvartal-vise ETF betalende udbytte.

Anders
Anders
2023-03-07 15:18

Hej Per
Kan der være forskel fra mægler / bank og Nordnet mht. handelsdag vs. valørdag og ret til udbytte?

Snakkede med en tidligere i dag, som nævnte det var valørdagen som var gældende og ikke handelsdagen.

Der var snak om en aktie som er noteret på børsen i England men er et Australsk firma

Kristian E. Jensen
Kristian E. Jensen
2023-03-07 14:00

Kan du nævne en fordel ved udbytte i forhold til aktietilbagekøb?

Ulempen er jo klart beskatningen, og det er vanskeligt at kompensere for den del.

Kristian E. Jensen
Kristian E. Jensen
Svar til  Per Hansen
2023-03-09 09:36

Jeg synes ikke, at du kan negligere muligheden for selv at bestemme, hvornår beskatningen finder sted grundet “opportunity cost”. Du kan jo i princippet udskyde beskatningen 30 år, svarende til at låne penge gratis af staten i den periode. Det lån har jo en kæmpe værdi, når det bruges til investering!?

Erlinger
Erlinger
Svar til  Per Hansen
2023-03-09 12:45

Selv om procentsatsen er den samme ved beskatning af udbytte og ved beskatning af aktietilbagekøb, så er der stadigvæk stor forskel i beskatningen.

Beskatning af udbytte svarer til en lagerbeskatning, som betales hver gang der er udbytte.

Beskatning af aktietilbagekøb svarer til en realisationsbeskatning, som først finder sted når aktien sælges.