Warrants.

Warrants.

Hvad er en warrant?

En warrant er et børsnoteret produkt, der giver dig som køber en rettighed, men ikke en forpligtelse, til at købe eller sælge et underliggende aktiv til en given pris på en forudbestemt dag. Det underliggende aktiv kan fx være en aktie, et indeks eller en råvare.

Warrants adskiller sig fra optioner og futures ved, at de er udstedt af en emittent, som typisk er en bank eller andet godkendt finansielt institut. Warrants bruges til at få del i værdiudviklingen i et underliggende aktiv - uden faktisk at investere i det. Hvis en warrant har haft en positiv værdiudvikling, kan indehaveren indløse den på indløsningsdagen og hjemtage en kontant gevinst svarende til kursstigningen.

Warrants skal ikke forveksles med såkaldt ”tegnings-warrants”, på engelsk kaldet ”subscription warrants”. Disse tegnings-warrants kan udnyttes til at tegne nye aktier inden for en bestemt tidsperiode.

Warrants er finansielle børshandlede produkter med gearing. Gearingen betyder, at værdien af dine investeringer forandres hurtigere end værdien på det underliggende aktiv, i positiv såvel som negativ retning. Derfor anses handel med disse produkter for at indebære en meget høj risiko. Investering i warrants kræver derfor en god generel forståelse for de finansielle markeder samt komplekse investeringsprodukter med tilhørende risici og egenskaber. Ved handel med warrants er der høj risiko for, at du kan miste hele det investerede beløb. Jo højere gearing, jo større er risikoen for at miste det investerede beløb. Du kan dog ikke tabe mere end det investerede beløb.

Hvordan fungerer en warrant?

En warrant har en begrænset risiko for tab og et ubegrænset afkastpotentiale. Den begrænsede risiko for tab skyldes, at du kan investere et forholdsvist lavt beløb i forhold til at købe aktien direkte på børsen.

Underliggende aktiv

Værdiudviklingen i en warrant er knyttet til udviklingen i et underliggende aktiv. Det underliggende aktiv kan fx være en aktie, et indeks eller en råvare.

Typer af warrants.

Der findes to typer af warrants:

• Købswarrant: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil stige, kan du vælge at investere i en købswarrant.

• Salgswarrant: Hvis du tror, at prisen på et underliggende aktiv vil falde, kan du vælge at investere i en salgswarrant.

En købswarrant stiger altså i værdi, når prisen på det underliggende aktiv stiger. En salgswarrant vil derimod stige i værdi, når prisen på det underliggende aktiv falder. Hvis værdien på det underliggende aktiv skulle falde, vil værdien på en købswarrant også falde. På samme måde vil værdien af en salgswarrant falde, såfremt værdien af det underliggende aktiver stiger.

Løbetid/slutdato.

Warrants har en begrænset løbetid, som er angivet ved en slutdato. Efter denne dato afnoteres den fra børsen, og du som investor vil modtage din eventuelle gevinst, det vil sige forskellen mellem indløsningsprisen og aktiekursen på slutdatoen. Selvom du har købt en rettighed til at enten købe eller sælge et specifikt aktiv, så leveres der ingen værdipapirer til dig som investor, gevinster afregnes derimod kontant til dit depot. Løbetiden for en warrant kan variere fra en dag til flere år.

Indløsningspris.

Den forudbestemte pris, som du har retten til enten at købe eller sælge til, kaldes for indløsningsprisen. Indløsningsprisen fortæller, hvad det underliggende aktivs kurs skal være på slutdagen, for at warranten giver et positivt afkast.

For købswarrants skal kursen på det underliggende aktiv være højere end indløsningsprisen, for at dine warrants i det hele taget har en værdi. For salgswarrants skal kursen på det underliggende aktiv være lavere end indløsningsprisen for at dine warrants har en værdi – ellers er værdien 0.

Paritet & multiplikator.

Der kræves typisk flere warrants for at få ret til at købe en underliggende aktie. Antallet af krævede warrants varierer, og den faktor kaldes paritet eller multiplikator. Køber du en warrant med en aktie som underliggende aktiv og en paritet på 10, betyder det, at du skal bruge 10 warrants for at få ret til at købe en aktie.

Nogle gange anvendes udtrykket multiplikator for at beskrive det samme. Multiplikatoren beskriver omvendt hvor stor en del af det underliggende aktiv, som hver warrant giver dig ret til at købe. I eksemplet ovenfor ville multiplikatoren være 0,1, det vil sige svarede til 1/10 aktie.

En warrants værdi på slutdagen.

En købswarrant vil kun have en værdi på slutdagen, hvis kursen på det underliggende aktiv er højere end warrantens indløsningspris. Værdien vil således svare til prisen på det underliggende aktiv minus indløsningsprisen.

En salgswarrant vil derimod kun have en værdi på slutdagen, hvis kursen på det underliggende aktiv er lavere end warrantens indløsningspris. Værdien på en warrant vil svare til indløsningsprisen minus prisen på det underliggende aktiv. Bemærk, at warrants handles som dele af det underliggende aktiv, og det skal indregnes i prisfastsættelsen af en individuel warrant.

For at beregne værdien af en warrant på slutdagen kan nedenstående formel bruges:

• Købswarrant = (Lukkekursen på det underliggende aktiv – Indløsningsprisen) / Paritet

• Salgswarrant = (Indløsningsprisen – lukkekursen på det underliggende aktiv) / Paritet

En warrants værdi under løbetiden.

I hele løbetiden tilbyder emittenten, dvs. udstederen af produktet, investorerne muligheden for at sælge deres warrants. Værdien af en warrant i dens løbetid kan opdeles op i to dele: Realværdi og tidsværdi.

• Realværdi af købswarrants = (Underliggende aktiv – indløsningsprisen) x Multiplikator

• Realværdi af salgswarrants = (Indløsningsprisen – underliggende aktiv) x Multiplikator

• Tidsværdi = Warrants pris – Realværdien

En warrant har altid en tidsværdi, med undtagelse af når den når slutdagen. Derfor har en warrant altid en pris, selvom realværdien er nul. Tidsværdien kan for købswarrants med en indløsningspris, der er højere end prisen på det underliggende aktiv, være meget lav, og i nogle tilfælde mindre end 1 øre. Prisen på disse warrants flytter sig meget langsomt, hvilket betyder, at prisen på det underliggende aktiv skal bevæge sig relativt meget, for at prisen på warranten ændrer sig.

Tidsværdien for en warrant kan beskrives som udsteders antagelse om sandsynligheden for, at den pågældende warrant vil have en realværdi på slutdagen. Sandsynligheden for dette afhænger i høj grad af, hvor meget prisen på det underliggende aktiv forventes at bevæge sig. Forskellige udstedere vurderer denne sandsynlighed forskelligt, hvilket kan føre til, at de har forskellige priser på warrants, der ligner hinanden.

Forkortelser og udtryk.

Udtryk som ”In the money” (ITM), ”at the money” (ATM) og ”out of the money” (OTM) bruges oftest til at beskrive, hvordan en warrants indløsningspris er i forhold til den aktuelle pris på det underliggende aktiv. En købswarrant er ITM, når prisen på det underliggende aktiv er højere end indløsningsprisen.

• En salgswarrant er ITM, når prisen på det underliggende aktiv er lavere end indløsningsprisen. Kun warrants, der er ITM, har en realværdi.

• En warrant er ATM, når prisen på det underliggende aktiv er lig med indløsningsprisen.

• En købswarrant er OTM, når prisen på det underliggende aktiv er lavere end indløsningsprisen, og en salgswarrant er OTM, når prisen på det underliggende aktiv er højere end indløsningsprisen. Warrants, der er enten ATM eller OTM, har således kun en tidsværdi.

Værd at vide om omkostninger.

Kurtage

Du betaler som hovedregel kurtage for handel med warrants, præcis som når du handler med aktier. Hvad du betaler i kurtage er forskelligt, alt afhængigt af hvilke produkter du handler, samt hvilke handelsvilkår du har som kunde. Kurtagesatser fremgår af Nordnets til enhver tid gældende prisliste.

Spread

Forskellen mellem den bedste købspris og den bedste salgspris i ordredybden kaldes spread, og er en omkostning for dig som investor. Spreadet kan variere for de forskellige produkttyper samt underliggende aktiver. Som oftest følger spreadet i produktet det underliggendes aktivs spread. Jo højere et spread er på en warrant, desto længere væk er warranten fra ”fair value”, dvs. warrantens reelle værdi. En warrant med et højt spread kan indebære en højere omkostning for dig som investor i forhold til et produkt med et lavt spread.

Rente

For en købswarrant finansierer emittenten en stor del af din eksponering mod det underliggende aktiv. Udgiften til denne finansiering tillægges prisen for warranten som et rentetillæg. For en salgswarrant er det omvendt, da der her fratrækkes i prisen for warranten, og der derfor opnås en slags renterabat.

Tænk på risikoen, før du investerer.

Likviditetsrisiko

Under visse markedsforhold kan det være svært eller umuligt at købe eller sælge warrants. Dette kaldes likviditetsrisiko og kan for eksempel opstå, hvis det underligende aktiv er svært at prisfastsætte i forbindelse med store kursudsving, eller når handel på den relevante markedsplads (børs) er lukket i en vis periode. Også tekniske afbrydelser kan forstyrre handlen.

Markedsrisiko

Når du handler med warrants, så løber du en markedsrisiko. Såfremt værdien af det underliggende aktiv skulle falde, vil værdien af en købswarrant falde. Tilsvarende vil en salgswarrant falde i værdi, hvis det underliggende aktivs værdi stiger. Hvis det underliggende aktivs kurs bevæger sig i den modsatte retning af din forventning, risikerer du at miste hele din investerede kapital. En anden særlig markedsrisiko opstår desuden, når markedet for det underliggende aktiv er åbent for handel, mens børsen for warrants er lukket.

Valutarisiko

Valutarisiko forekommer i tilfælde, hvor det underliggende aktiv er noteret i en udenlandsk valuta. Det betyder, at warranten kan falde i værdi alene på grund af valutakursændringer, uanset om aktivet i sig selv stiger eller falder i værdi eller er uændret.

Investerer du i en warrant i en anden valuta end danske kroner, kan det også medføre en selvstændig valutakursrisiko.

Kreditrisiko

En investering i warrants indebærer en kreditrisiko. Med kreditrisiko menes risikoen for at udstederen af produktet går konkurs og ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser over for investorerne. Ved konkurs bliver man som investor gjort til kreditor til konkursboet. Det betyder, at du som investor kan tabe dele af eller hele det investerede beløb uanset markedsudviklingen på de underliggende aktiver.

Bemærk.

Informationerne anført ovenfor oplyser ikke alle risici og aspekter i forbindelse med handel med warrants. Eftersom warrants er komplekse finansielle instrumenter og ved markedsbevægelser kan have kraftigere kursudsving end andre produkter, er det vigtigt, at du som investor sætter dig helt ind i de specifikke forhold og karakteristika samt gennemgår alle risikofaktorerne ved hvert enkelt produkt. Disse fremgår af produktets dokumenter som fx prospekt, faktablad eller endelige vilkår.