Morten W. Langer
Fredag aften på det amerikanske aktiemarked var anderledes. Det generelle aktiemarked har de seneste uger har vist stor svaghed. Der har ikke være nogen som helst tilløb til stærke positive bevægelser. Men billedet var langt mere positivt fredag aften efter dansk lukketid: S&P Future sluttede i plus 1,5 procent og Nasdaq i plus 2,2 procent.
Den tyske DAX Future kom også stærkt igen og endte i minus en halv procent efter to procent fald tidligere på dagen. På det amerikanske aktiemarked var det især health care/ biotech og teknologi, der trak markedet frem. S&P Future står nu igen tæt på et af vores centrale pejlemærker i 3300 med fredagens lukkekurs i 3286. Bekræftet brud op gennem 3300 på en dagslukkekurs kan indikere mere positive vinde fremad.
Man skal dog være opmærksom på en vigtig drivkraft fredag: det var særligt Bigtech-aktierne, der trak det amerikanske marked frem. Så måske er det nu markedets opfattelse, at de store amerikanske teknologiselskaber er sendt for langt ned.
På mange måder giver det god mening – på den måde, at værdiansættelsen af Bigtech-selskaberne er baseret på meget langsigtede forventninger til overskudsudviklingen, ja, langt ind i fremtidens digitale informationssamfund. Derfor er der et andet fokus på disse aktier end på traditionelle sektorer, som service, industri og banker.
At der var skævhed i stigningerne fredag aften, fremgår også af den sentimentindikator, der viser hvor stor en andel af S&P 500-aktierne, der ligger over 50 dages glidende gennemsnit. Efter fredagens stigninger er denne andel kun steget fra 27 procent til 32 procent af de store aktier. Med andre ord ligger to tredjedele af de store amerikanske aktier i S&P 500 fortsat under 50 dages glidende gennemsnit.
Hvad vil drive aktiemarkederne herfra?
Grundlæggende er vi af den opfattelse, at aktiemarkederne står foran en usikker periode.
For det første er der vigende tro på, at centralbankerne kan holde festen gående, da de bliver nødt til at begynde at trække sig lidt tilbage fra det historisk ekstreme kriseberedskab. Det er en del af forklaringen på, at aktiemarkederne på det seneste er faldet tilbage.
For det andet ser det ud til, at især europæisk økonomi nu begynde at bremse op igen. Centralbankernes planøkonomiske stimulanser og staternes hjælpepakker reddede under krisen igen samfundsøkonomien. Men efter genåbningen af Europa – og de første positive nu-starter-vi-igen effekter, er økonomien ved at vende tilbage til en ny virkelighed med økonomisk afmatning.
For det tredje begynder smittespredningen nu for alvor at tage fat i flere europæiske lande, herunder Danmark. I denne uge har der herhjemme været skræmmende rekorder i nye smittetilfælde. Det er langt fra sikkert, at vi ikke kommer til at lukke endnu mere ned i samfundet. Under alle omstændigheder er denne udvikling noget, der svækker forbrugertilliden og virksomhedernes lyst til at investere.
For det fjerde indikerer det tekniske billede fortsat, at der meget vel kan komme yderligere store kursfald. Vi ser det fortsat som et afgørende pejlemærke, at tyske DAX Future går over 12.800, før vi igen vil overveje at skrue op for aktierisikoen. Også selvom vi begynder at se flere aktier, som umiddelbart virker billige.
Udviklingen i iTraxx, som siger noget om de store investorers risikovillighed, er på det seneste faldet tilbage til et leje, hvor vi var i starten af juni. Altså halvanden måned efter at aktiemarkederne bundede ud. Negative signaler for, hvad der kan ligge foran os, er også de markante fald i obligationsrenten, som nu er på det laveste niveau i flere måneder, og også den negative udvikling i bankaktierne.
Hvad nu med bankaktierne, kan de komme længere ned?
Både danske og europæiske bankaktier har de seneste måneder været udsat for en veritabel styrtblødning. Som det fremgår af grafikken nærmer de europæiske bankaktier sig nu bunden fra marts. Vi forventer, at bankerne vil finde støtte her et stykke tid, for at tage notits af retningen herfra.
Men der er ingen tvivl om, at udsigterne for de europæiske banker lige nu er meget negative.
For det første tegner det til en ny afmatning i europæisk økonomi, og det vil med stor sikkerhed udløse øgede udlånstab, og det kommer vi måske allerede til at se i regnskaberne for 3. kvartal.
For det andet er de faldende obligationsrenter negative for bankernes indtjeningsstyrke (også selvom det giver nogle kortsigtede kursgevinster).
Morten W. Langer
Prøv 3 uger gratis og uforpligtende på Økonomisk Ugebrev FORMUE og modtag handelsbeskeder
