Per Hansen
Når ECB mødes og annoncerer deres rentebeslutning i dag er det mere end blot renten som ECB hæfter sig ved. Japan og USA har via deres kvantitative lempelser skaffet sig en valutarisk fordel, som er blevet til europæernes udfordring og hovedpine. Én ting er renteudviklingen, noget andet er konkurrenceevnen set igennem valutabriller for slet ikke at nævne den faldende inflation som er på vej til at blive en udfordring.
FED overraskede analytikerne
Den 18/9 overraskede Bernanke og FED en del analytikere ved ikke at annoncere en ændring i obligationsopkøbene. Det fik initielt renterne til at falde en del. Efterfølgende er rentefaldet fortsat, ikke mindst fordi udsigterne til en hurtig ”tapering” er forsvundet.
Analytikerne havde i deres forventninger taget udgangspunkt i markedsrenternes udvikling (rentestigning) og lagt det til grund for at FED ville annoncere en snarlig afvikling af støtteopkøbene. Det gik anderledes. FED fokuserede mere på beskæftigelsen og risikoen for langtidsledighed, og derfor er det aktuelt i det mindste ikke usandsynligt, at den endelig beslutning om afvikling af de månedlige støtteopkøb på 85 mia. USD træffes i marts 2014.
Det gør ECB givetvis ikke
Kun få er eller burde være i tvivl om ECBs hensigter. I forbindelse med sommerens generelle rentestigninger ytrede ECB sig da også ”nervøst” om hvad de (rentestigningerne) kunne gøre ved den genopretning af den europæiske økonomi, som fortsat var og er skrøbelig. Eksplicit blev jorden gødet for at næste rentebevægelse mest sandsynligt ville være uændret rente. En nedadgående bevægelse på et tidspunkt kunne også være en mulighed.
ECB har flere ting i fokus
Der er således ikke meget tvivl om renteannonceringen. Langt det mest sandsynlige er en uændret rente, men en rentenedsættelse kan ikke totalt udelukkes. Inflationen er (for) lav og aftagende og ECB vil meget nødig se, at den falder til et ukomfortabelt niveau. Samtidig bør svækkelse af JPY og USD gøre et vist indtryk. Ved at være og lyde meget ”dueagtige”, kan Draghi og ECB i det mindste signalere, at renterne forbliver ekstraordinært lave i en meget lang periode. Dels som signalværdi, af hensyn til rentekurven, af frygt for faldende inflation og som et forsøg på at påvirke og svække valutaen.
