Max Gandrup
Hvor tit har man ikke set avisoverskrifter som ”Private ramt af panik”, ”Private solgte aktier på bunden”, ”Private køber taberaktier” , ”Private investerer helt forkert”? Samtidig får man det indtryk, at de professionelle investorer næsten altid gør alt det rigtige.
Læser man så selve artiklerne, viser det sig som regel at historien bygger på en undersøgelse eller en analyse, som nogen i finansbranchen har lavet, typisk banker og pensionsselskaber. Og de er sjovt nok forbløffende enige om, at private investorer slet ikke er dygtige nok til selv at foretage sine investeringer.
Seneste eksempel er Nykredits analyse med budskabet ”Udlandet har vundet – private har tabt”. Her fremgår det, at de private investorer nettokøbte aktier i perioden fra slutningen af 2007 og frem til marts 2009, hvor aktiemarkedet tabte 58%. Efter marts 2009 og frem til i dag har de private derimod nettosolgt aktier og dermed potentielt gået glip af et merafkast på 2,6 mia. kr.
Men står det virkelig så slemt til med de private investorer? Man behøver ikke at være specielt konspiratorisk anlagt for at se en sammenhæng mellem en branche, som tjener gode penge på at forvalte privatpersoners formuer, og budskaber som altid handler om privates manglende evner til at håndtere sine egne investeringer.
Uanset markedssituationen kan man jo altid udlægge teksten, så analysen passer ind i historien om den håbløse private investor. I eksemplet fra Nykredit nævnes kun de privates ”fejlagtige” nettosalg på totalt 12 mia. kr. i en periode med stigende aktiekurser, og udlandet som derimod nettokøbte aktier for 95,6 mia. kr. i samme periode. Men hvis de private har solgt for 12 milliarder, hvem har så solgt aktier for de resterende 83,6 mia. kr.?
En meget stor del af disse mange milliarder må stamme fra de professionelle danske aktørers nettosalg, men disse nævnes slet ikke i analysen. Ifølge analysen er de private gået glip af et merafkast på 2,6 mia. kr. på et nettosalg på 12 mia. kr. Laver man samme regnestykke for de professionelle, ville de være gået glip af et merafkast på op mod 18 mia. kr.
Samtidigt tolkes det i Nykredits analyse negativt, at de private nettokøbte aktier midt i den værste finanskrise. Men hvor ofte har man ikke hørt de professionelle udtale sig om, at man netop ikke skal panik-sælge aktier?
Har de private egentligt ikke ageret helt korrekt – købt aktier i det ekstremt faldende aktiemarked under finanskrisen og efterfølgende hjemtaget og sikret sig gevinsterne i det stigende marked? Husk at det er næsten umuligt at købe på bunden og sælge på toppen – også for de professionelle – da man aldrig kan vide hvornår bunden eller toppen er nået.
Havde de private fx i finanskrisen nettosolgt aktier, og efterfølgende købt i perioden med stigende aktiekurser ville overskriften have været, at de private er for sent ude, at de solgte på bunden og nu risikerer at købe på toppen osv.
Det synes ikke at være specielt svært at lave negative historier om privates investeringer, som er gået galt. Når markederne falder, går ”skrækkampagnen” i gang, og man fremhæver, at de store tab i de privates porteføljer skulle kunne være undgået med professionel hjælp. I de gode tider, hvor markederne er steget enormt, fremhæves, hvor dygtige alle analytikere har været.
Men er de professionelle virkelig så dygtige? I en undersøgelse, hvor vi vendte blikket mod de professionelle analytikere og deres træfsikkerhed i forbindelse med kvartalsregnskaberne for Q4-10, viste det sig, at mere end halvdelen af prognoserne var fejlskud, og at de i hovedparten af tilfældene skød over målet – kvartalsresultatet blev med andre ord lavere end forventet.
Man skal også huske, at det ikke er gratis at få andre til at forvalte sine penge, og ofte viser det sig, at et evt. lidt større afkast forsvinder i omkostninger til forvaltning og administration. Investerer du derimod selv langsigtet, bruger din sunde fornuft og følger nogle enkle grundregler om risikospredning, så har du en god chance for at få et mindst lige så godt afkast, som de professionelle gerne vil “hjælpe” dig med.
