Mange kan formentlig huske finanskrisen i 2008, Lehman Brothers går konkurs, og hele verden bliver drevet ud i en finansiel krise, som ikke er set siden depressionen i 30’erne. Det blev en voldsom og dyb krise, der startede med subprime-lånene i USA, men som hurtigt påvirkede hele den vestlige del af verden. Investorerne mistede store dele af deres opsparinger, og ingen havde tidligere set en gældskrise i det omfang.
Nu står vi i 2020, og der er igen en finansiel krise under opsejling.
Kinesiske myndigheder rapporterede for første gang den 31. december 2019 om en hidtil ukendt lungebetændelse, som snart skulle vise sig at få afgørende betydning for hele verden.
Den 11. marts trådte Danmarks statsminister frem på tv og beordrede nedlukning af Danmark. Aktiemarkederne startede dog allerede med at reagere den 20. februar, hvor vi så de første store kursfald. I perioden frem til den 23. marts faldt aktierne mellem 20 og 40 procent. Investorerne havde i denne første fase svært ved at finde ”sikker havn”, uanset hvilket aktiv de kiggede på. Det tydeliggjordes også i guldprisen, der normalt er et sted, mange investorer flokkes hen, når de finansielle markeder er usikre, men i denne periode slet ikke kunne finde fodfæste. Guldprisen svingede mellem 1.674 til 1.471 USD pr. troy ounce, men er nu ved at finde fæste omkring 1.700 USD.
Fremtiden som investor.
Kriser kommer og går. De har stort set altid forskellige egenskaber og indhold, hvilket også gør det umuligt at forudse dem for slet ikke at tale om at time sine positioner.
Det handler om, at man som investor bør have kontrol over sin risiko. Man skal undlade at blive grebet af stemningen og derfor passe på med, i affekt, at skifte ud i positionerne. Selvfølgelig skal man have et kritisk øje på sine positioner, tror jeg fortsat på dem, hvad betyder det skattemæssigt at skifte ud osv. Man skal bare ikke handle i panik, og man bør som minimum rebalancere sin portefølje én gang om året.
Men hvordan gør vi egentlig i praksis?
Mange investorer glemmer at vedligeholde sine investeringer. Porteføljer vokser ud af den risiko, som egentlig var ønsket, og øger dermed den reelle risiko. Når vi så oplever kriser som tidligere beskrevet, får vi væsentlig større tab, end hvis vi havde risikojusteret undervejs.
I Nordnet ser vi, at kunderne i stigende omfang efterspørger løsninger, der kan hjælpe dem med at styre deres risiko. Der findes mange produkter i markedet, der har indbygget risikostyrring. Det kan dog være svært at finde de helt rigtige produkter frem blandt de mange muligheder. Derfor kan du med fordel bruge vores screener både på danske investeringsforeninger, udenlandske fonde og ETF’er. Under ”Type/Fondstype” i screeneren vælger du ”blandet”, og her vil du så kunne sortere på både omkostninger, afkast, bæredygtighed og risiko. Husk, at du skal være logget ind for at bruge screeneren.
Et hurtigt kig på danske investeringsforeningers afkast ÅTD i denne kategori, viser et afkast mellem -3,14 procent op til -16,82 procent, afhængig af den risikoprofil foreningen har.
Det er en nem løsning som investor at investere i blandede foreninger med risikostyrring. Det er også muligt selv at sammensætte sin portefølje, men det kræver en del indblik, og vigtigst af alt løbende vedligeholdelse.
Screeneren hjælper dig til at sortere blandt det store udvalg af foreninger, fonde og ETF’er, hvor du blandt andet kan finde inspiration, frasortere foreninger med uetiske investeringer og fremhæve dem med særligt lavt CO2-aftryk.
Du finder screeneren her.
