Spring til hovedindhold

Stigende renter: Ikke alle aktier er kede af rentestigninger

De stigende renter har forandret investeringsverden og givet meget store tab i år. Men ikke alle aktier og selskaber er langsigtet kede af rentestigninger. Det gælder for eksempel banker og forsikringsselskaber.

I 2022 har investorerne stirret ind i meget store aktiekursfald og rentestigninger. ”You can run, but you can not hide”, har været den ubehagelige sandhed for den normalt succesfulde 60/40 porteføljestrategi, da der har været røde tal for både aktier og obligationer.

De stigende renter har forandret investeringsverden og givet meget store tab i år. Men ikke alle aktier og selskaber er langsigtet kede af rentestigninger.

Hjælp fra centralbankerne gav medvind siden 2008

2022 har udviklet sig til noget helt andet, end investorerne har været vant til siden finanskrisen. Fra 2008 og fremefter har renterne nemlig været faldende, og kombineret med centralbankernes rundhåndede pengepolitiske opbakning, har det givet afkastmedvind på samtlige cykelstier.

Faldende renter har givet dobbelt medvind

Faldende renter giver positive obligationsafkast. Stigende obligationskurser, faldende renter og stadig lavere fremtidige forventede renteafkast, gjorde det i perioden nemmere for aktierne prisfastsættelsesmæssigt at konkurrere med obligationerne. Man fristes til at kalde det en dobbelt afkastmedvind til din portefølje. Det sluttede dog i 2021.

Rentestigning – generelt ikke godt for dine aktier

Isoleret set er stigende renter ikke godt for aktier. Det er der flere grunde til: Markante rentestigninger betyder, at obligationer efter kursfald igen bliver et reelt alternativ til aktier. Samtidig rammer det den pris, som investorerne er villige til at betale for en given indtjening i et selskab. I den nuværende situation, hvor stigende renter kommer på grund af stigende inflation, betyder det ydermere, at indtjeningsforventningerne er under pres.

Højere renter er en vækstbremse, og har det med at skabe en dårlig aktiecocktail.

Rentestigninger – godt for bankernes rentemarginal

Men det er ikke alle selskaber, som synes, stigende renter er skidt. For bankerne kan det vise at være godt nyt. Bankerne vil opleve, at den rentemarginal, som har været under pres siden finanskrisen, igen vil begynde at stige – og måske endda en hel del. Det er positivt for indtjeningen isoleret. Til gengæld vil stigende renter betyde mindre vækst og bremse forretningsomfanget, og samtidig kan det afstedkomme stigende tab på kunder.

Forsikringsselskaber er ikke bange for rentestigninger

For forsikringsselskaberne, kan stigende renter være godt nyt af flere årsager, fordi forsikringsselskaber altid er nødt til at have en relativt stor mængde kontanter stående klar til udbetaling.

For det første giver stigende korte renter mulighed for, at selskaberne kan få forrentet de præmieindtægter, som de modtager i årets start. De seneste år har afkastet af kontanter været negativt, og det har været en udfordring.

For det andet – og vigtigere – betyder de stigende renter en del for forsikringsselskabernes forpligtelser. Forsikringsselskaberne skal hensætte beløb til udbetaling til forsikringstagere i fremtiden (eksempelvis ulykkesforsikring), og som i værste fald skal have årlige betalinger over en længere årrække. Til brug for at beregne nutidsværdien af denne forpligtelse anvender forsikringsselskaberne en ”diskonteringskurve”. Det er ”renten på obligationer med forskellig løbetid”. Jo lavere den rente er, jo større er nutidsværdien af forpligtelserne for selskaberne. Jo højere renter, jo lavere nutidsværdi.

For forsikringsselskaber slår større renteændringer, som dem vi formentlig oplever nu og det kommende år, igennem på Combined Ratio (CR), som er nøgletallet for skader/forpligtelser + administrationsomkostninger i % af indtægter. Jo lavere CR jo bedre for forsikringsselskaberne. Stigende renter betyder isoleret set et lavere CR, alt andet lige.

I den modsatte retning trækker, at stigende renter kortsigtet kan give tab på deres beholdning af værdipapirer. I den henseende er det relevant, at et forsikringsselskab primært bliver bedømt på deres evne til at skabe resultater på deres primære forretning: Forsikringsteknisk og sekundært på investeringsresultatet. Renteudviklingen påvirker Combined Ratio, som påvirker forsikringsdriften, og derfor slår rentestigninger fuldt igennem på prisfastsættelsen på sigt. Eller de burde i det mindste gøre det.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
3 Kommentarer
Nyeste
Ældste Mest populære
Se alle kommentarer
Gæst
Gæst
2022-07-07 09:23

Hej Per Din logik, om at stigende renter betyder lavere combined ratio, holder kun målt før afløb. Efter afløb er situationen den samme som i dag, forudsat at de faktiske erstatninger er uændrede (de er muligvis endda stigende, fordi rentestigningen jo afspejler højere inflation). Selskaberne vil hensætte mindre, men de vil også tilbageføre mindre. Jeg mener, at tallet efter afløb giver et mere reelt billede af driften, da hensættelserne jo til en vis grad er baseret på et skøn. Hvad mener du? En mere interessant effekt af rentestigningen er, at kapitalkravene reduceres pga lavere behov for hensættelser, og det giver… Læs mere

Gæst
Gæst
2022-07-06 17:54

Stigende renter, må vel også betyde en lidt større normalisering, hvorved obligationer bliver lidt mere interessante igen. Så måske kan vi snart vende tilbage til 60/40 strategien?

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2022-07-07 07:34

Hej Peter

På kort sigt har der allerede været et vist comeback til 60/40 modellen; jvf. https://www.nordnet.dk/blog/investeringsnedtur-60-40-bilen-har-faaet-motorskade-og-er-paa-vaerksted/ Det er ingen garanti for at der ikke kan komme stigende markedsrenter igen. Det er rent faktisk realistisk, men langsigtet er afkastforventningerne både for aktieinvestorerne og for dem som blander deres investeringsaktiver, øget. Men uroen består på kort sigt, hvor alt, sædvanen tro, kan ske

Hilsen
Per