Spring til hovedindhold

Status for halvåret: ”60/40”-modellen er udfordret, men der er muligheder forude

Investorer med en ”normal” blanding af aktier og obligationer har ikke kun mærket aktiernes nedtur, men mangler også obligationernes stødpudeeffekt. Porteføljeinvestorer har i år fået op til 15 % kurstab. 2022 bliver et dårligt investeringsår, men der er håb forude, trods alt.

En investor med en ”normal” blanding af aktier og obligationer har ikke kun mærket aktiernes nedtur, men mangler også obligationernes stødpudeeffekt. Porteføljeinvestorer har i år fået op til 15 % kurstab. 2022 bliver et dårligt investeringsår, men der er håb forude, trods alt.

Nedtur skaber forvirring, frustration og nervøsitet

Investorerne er naturligt frustrerede over – og i vildrede med, hvordan de skal forholde sig i den nye investeringsverden med alt for høj inflation, stigende renter og centralbanker, som har travlt med at indhente det, som de er kommet bagefter rentekurven med. Centralbankerne er ikke længere investorernes bedste ven og sidste redningsskanse; i hvert fald det kommende års tid. Yderligere gør udsigterne til en amerikansk økonomisk nedtur ondt værre på kort sigt. Selv om sidste uges rentemelding fra den amerikanske centralbank reelt ikke ændrer ret meget ved den risiko, som allerede var meget stor.

”Kan det næsten gå andet end galt?”

Konsekvensen af at aktier falder, obligationer falder og investorerne søger ly i kontanter er, at der kommer pres på papirer udsat for markedsrisici. Det giver kursfald næsten overtalt. Tilmed er den amerikanske centralbank også sælger af obligationer, fordi de skal på balanceslankekur. ”Kan det næsten gå andet andet galt”, kunne man spørge sig selv?

Usædvanlig renteforhøjelse understreger, at vi er i usædvanlige tider

I den virkelige økonomi går tingene sommetider stærkt. Når det drejer sig om finansielle størrelser, er hastigheden altid til fartbøder. Den amerikanske centralbank hævede i juni sin rente med 0,75 %. Det er ikke kun usædvanligt, men endog meget usædvanligt. For blot nogle få måneder siden var syv normale renteforhøjelser a 0,25 % point en mulighed/risiko. Altså en renteforhøjelse på samtlige centralbankmøder fra og med marts og året ud. Forhøjelser på 0,5 var en mulighed men ikke meget realistisk. Renten i juni blev hævet med 0,75 %, og ingen var overraskede. Det er et godt eksempel, hvor hurtigt tingene har udviklet sig de seneste uger og måneder.

10 år med tryk på speederen har konsekvenser nu

Centralbankerne, og særligt den amerikanske, har været alt for sene til at erkende, at pengepolitikken var for lempelig i en for lang periode. Det vi nu oplever, er eftervirkningerne af 10 pengepolitiske års forsøg på at lægge finanskrisen bag os og komme godt videre. Politikken har været vovet, men opfattelsen var, at alternativet ville have været værre: Et scenarie a la det vi har set i Japan, hvor det i årtier har været mere end svært at vende tilbage til vækst.

Reelt har det i bagklogskabens lys været svært at undgå det inflationsscenarie, som vi oplever nu, med mindre pengepolitikken allerede var strammet i slutningen af 2020/begyndelsen af 2021. Det havde ingen fantasi til at forestille sig i den tid, hvor alle havde travlt med at kommer videre efter Covid-19. I stedet for at træde på bremsen, blev speederen aktiveret for at undgå en finanskrise 2.0.

Kan Centralbanken indhente det forsømte?

Federal Reserve er kommet for sent i gang, og det har konsekvenser flere steder. For det første, er stigende inflation ikke kun et korttids fænomen, men rækker noget ud over de kommende 12 måneder. For det andet, gælder det om her og nu at gøre det, som er muligt. På samme måde som hvis du kommer for sent hjemmefra, forsøger du at indhente den tid, som du mangler ved at køre hurtigere. Det er svært, fordi trafikken ofte er tæt, når du har mest brug for mulighederne for at komme hurtigere frem.

Centralbankerne skal nå mere på kortere tid. De skal gøre pengepolitikken neutral, hvor den hverken stimulerer økonomien, eller gør det modsatte. Centralbankerne skal indhente det, som de er kommet bagefter og skal genopbygge deres troværdighed hos investorerne. Det betyder, at den helt korte rente, FED Funds, i en kort periode formentlig vil blive øget til over neutralpunktet. Som et pendul, der skal svinge på plads, og som kortvarigt svinger for langt til begge sider.

Efter 10 år med fuld gas på speederen for stimulere den amerikanske økonomi, skal centralbanken nu hæve renten for at tæmme inflationen.

Blød landing er næsten umuligt

Federal Reserve fortæller officielt, at det er muligt at blæse og have mel i munden samtidig. At renteforhøjelserne sammen med de store prisstigninger på forbrugsvarer, som spiser af forbrugernes disponible indkomst, vil trække så meget købekraft ud af forbrugerne, at den høje kapacitetsudnyttelse vil falde og inflationen i løbet af et par år igen vil være på de langsigtede 2 %. Yderligere siger de, at den vækstmæssige neddrosling kan ske, uden at økonomien løber ind i en negativ vækstperiode, altså en recession.

Men der er ikke gode chancer for, at det lykkes. Udfordringen er den samme, som hvis du nedbremser en bil fra 150 km/t til at holde næsten stille på få sekunder. Det er både svært og kræver snilde, men du er også afhængig af en lang række faktorer, som ligger udenfor din kontrol. En blød landing med en styret vækstnedgang lige til, men ikke under nulpunktet, er noget nær umulig at styre efter. Det kræver en buffer.

En recession (defineret som minimum 2 på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst i nationalproduktet) er, tænker jeg nu, noget nær givet.

Lyset midt i investeringsmørket er dog, at det inden længe bliver den generelle opfattelse hos investorerne. Negativ vækst er altid uvelkommen. Det får indtjeningen i virksomhederne til at falde, og nøgletal til at blive pressede. Efter recession kommer den amerikanske økonomi sig igen. Det vil også ske denne gang. USA er fortsat verdens vigtigste økonomi. Den globale vækstmotor. Derfor mærker vi i Danmark/Europa også nedgangene, men kan også glæder os, når det igen går fremad.

You can run, but not hide

Fornemmelsen af, at der ikke findes noget helle, er ikke rar. Investorerne kan veksle deres markedsrisiko til kontanter, men ”er det nu også en god ide?”, spørger mange naturligvis. Er det for sent? Investorerne er altid foran den virkelige økonomi, og længe før de korte renter har toppet, vil investorerne have forsøgt at regne ud, at der snart kommer en periode med lavere renter igen, når økonomien igen har brug for understøttelse.

Alle er sælgere af markedsrisiko, selv FED

De faldende kurser giver investorerne lyst til at komme af med deres risiko; slippe ud af nedturen og risikoen og lade andre overtage den. Det betyder et usædvanlig stort kurstryk. Ikke kun i aktier men også i obligationer og andre aktiver med kurs- og markedsrisiko. Som om det ikke i sig selv var nok, skal FED også have solgt ud af sin obligationsbeholdning. Tilsammen skaber det en situation, hvor “alle” er sælgere af markedsrisiko. Og når rigtig mange vil sælge samtidig, er den naturlige konsekvens er store kurstab.

Uden udsving ingen merafkast

Tilbagevenden til det langsigtede gennemsnit er en meget stærk finansiel drivkraft. Aktierne giver langsigtet fremragende risikojusterede afkast, men det sker ikke uden intermezzoer som større kursudsving og -fald engang imellem. Rent faktisk er udsving, som dem vi ser nu, forudsætningen for aktiernes langsigtede merafkast. Udsving er risiko, som tjener investorerne langsigtet godt, men som kortsigtet gør ondt.

Der tales ofte om en aktieboble, men det er ligeså relevant at tale om en obligationsboble. Prisfastsættelsen har været så høj, at investorer i en længere periode har været villige til at låne eksempelvis den danske stat penge i 10 år og samtidig betale for det!

Det går galt, gør det ikke?

Hvis investorerne tænker ”det går galt”, er det helt naturligt. Det nærmest regner med dårlige nyheder om inflation, fødevareudfordringer, mangel på arbejdskraft, energipriser og krigen i Ukraine. Listen er lang og de nævnte er kun en ufuldstændig liste af udfordringerne.

Verden går ikke ned, selv om det kunne synes sådan nu. Fornemmelsen er den samme som at stå i orkanens øje. Det virker heftig og intensivt, men det går over. I den henseende er det relevant at investorerne minder sig selv om, at de finansielle størrelser normalt er seks måneder og sommetider endnu længere foran det, som du kan se i den virkelige verden. Inflationen topper formentlig nu i disse måneder, selvom krigen i Ukraine stadig er en stor joker. Nyhederne er fulde af fakta om det, som er sket. Finansielle størrelser handler derimod om det mest sandsynlige, som kommer til at ske. Det er en meget betydelig forskel.

Hold øje med halvårsregnskaberne

Om lidt mere end en måned begynder halvårsregnskaberne at komme. I disse regnskaber vil selskaberne ikke kun melde om usikre udsigter for 2. halvår, men de vil også give et fingerpeg om, hvordan de selv har forberedt sig, og hvordan deres økonomiske situation er.

Den traditionelle model med en 60/40-fordeling af aktier og obligationer er ikke død, men er pt. på værksted med motorskade.

2022: 60/40 modellen er på værksted med motorskade

2022 bliver ikke kun berygtet og husket for året, hvor aktierne gik meget ned. Større udsving og år med negative afkast er spillets regler for aktieinvestorerne. Mere usædvanligt er det, at obligationerne også falder, og giver et meget negativt afkast. Normalt er obligationer jo stødpuden og bagstopperen, men i år giver den ingen beskyttelse, og leverer også et meget negativt afkast. Den langsigtede fordeling mellem aktier og obligationer i en portefølje, der som oftest er 60/40 eller 50/50, er gået i stykker. Sikkerhedsventilen virker ikke. Det skaber panik hos investorerne, som kommer oveni de store aktietab isoleret set.

60/40 er ikke død

60/40 modellen er meget udfordret aktuelt. Nogle vil hævde, den er død. Rygterne om dens død er dog stærkt overdrevne. Renterne er netop steget så meget, at obligationerne igen begynder fremover at kunne give et væsentligt afkastbidrag. Forudsætninger for at 60/40 blandingen igen kommer til at tjene investorerne godt, er omvendt proportionale med kursudviklingen de seneste måneder.

PS: Når jeg ofte nævner Federal Reserve og indirekte indikerer, at den amerikanske centralbank betyder mere og er vigtigere end alle andre centralbanker, er det fordi USA er verdens største økonomi; verdens mest bevægelige økonomi og verdens ubestridte og absolutte finansielle centrum. Alle kigger på og til USA, der som en dirigent styrer orkestret, og her er det Federal Reserve som har styringen.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest populære
Se alle kommentarer
Hans Revsbæk
Hans Revsbæk
2022-06-24 18:23

The Empire is falling.
FED viste absolut rettidig omhu i 2018/19 med en rentforhøjelse som blev skudt i sænk af Trump, så vidt jeg husker. Biden uddelte rundhåndet støtte til folket, så mange fik højere indkomst end de nogensinde havde haft ved lønarbejde.
Ikke sært det gik galt – men politikerne bærer altså efter min opfattelse deres del af ansvaret.
Og så lige den med at investorerne altid er et halvt år forud – hvis jeg havde været det havde jeg solgt en stor del af min aktiebeholdning i december 2021 😏

Jens
Jens
2022-06-28 11:45

Det har været en ren kasinoøkonomi siden finanskrisen. Den Europæiske Centralbank(ECB) er i en voldsom klemme, og tør ikke hæve renten til det, der er nødvendigt. Man frygter en ny gældskrise 2,0 som i 2011/2012. Gælden er nu ovenikøbet større end lige efter finanskrisen i de fleste lande, især i Sydeuropa, dog undtaget Danmark, hvor gælden ikke er steget i de sidste 10 år, men i stedet er faldet noget. Den korte danske rente burde p.t. være min på niveau med renten i Sverige og Norge, der ikke har benyttet sig af negative renter. D. v. s. den korte indskudsbevisrente… Læs mere