John Stihøj: Aktiemarkederne er under pres. Er det blevet tid til at sælge ud og gå på sidelinjen?

Indlægget er skrevet er John Stihøj, ejer af Aktieinfo.net. Blogger om aktier, tips og ideer om investering. Startede i 2001 aktieportalen Aktieinfo.net, en uafhængig udbyder af analyser af aktier og markedsforhold. Aktieinfo tilbyder en gratis aktieportal, men vores kerne er betalingsprodukter målrettet ”gør-det-selv-investorer” og andre med interesse for at investere og løbende følge udviklingen på de finansielle markeder

I takt med at de makroøkonomiske nøgletal fra USA forbedres, stiger risikoen/sandsynligheden for, at den amerikanske centralbank, Fed, vil begynde at trække den store likviditetstilførsel til markedet tilbage. Spørgsmålet er kun hvornår de bliver, idet omfanget på ca. 85 mia. USD pr. måned svarer til størrelsen af det føderale underskud, der altså finansieres ved at trykke nye pengesedler. USA’s BNP udgør ca. 15.000 mia. USD. Denne store likviditetstilførselholder renten nede, og en stor del placeres direkte i obligationer udstedt til boligbelåning, dvs. direkte rentestøtte til boligkøberne.

Fed har klart pointeret, at bankens hovedformål er at bidrage til at reducere den høje arbejdsløshed, og de seneste tal viser, at det går den rigtige vej. I juli blev der således skabt 162.000 nye jobs, og arbejdsløsheden faldt fra 7,6 pct. måneden forinden til 7,4 pct. Torsdag den 15-08-2013 viste den ugentlige jobrapport, at der kun var 320.000 nytilmeldte arbejdsløse i landet. Det var ventet, at 335.000 amerikanere havde stillet sig op i arbejdsløshedskøen. De nye tal gav straks anledning til et nyt nedadgående pres på aktiemarkederne. I den sidste uges tid har vi været vidne til, at den opadrettede bevægelse i S&P 500 indekset er taget af i takt med at den tekniske modstand ved 1.700 flere gange har afvist et gennembrud. Når 1.700 ikke kan brydes, ja, så prøver aktørerne i stedet at teste holdbarheden nedad. I skrivende stund ser vi en test af indeksets støttepunkt ved 1.660. Dette niveau skal holde, idet vi ellers vil se nye sælgere komme på banen. Personligt er jeg af den overbevisning, at 1.660-støttelinjen vil kunne holde, idet indekset ser ud til at være oversolgt.

Jeg fastholder mit langsigtet positive syn på aktierne, idet udsigten til stigende vækst alt andet lige også vil bidrage til fremgang i omsætning og indtjening for de børsnoterede selskaber. Men efter en markant optur på hele 150 pct. fra lavpunkterne tilbage i tiden med panik under Finanskrisen i vinteren 2008/09, så skal man som investor naturligvis også begynde at passe lidt på – men uden at gå i panik.

Historisk set udsættes aktiemarkederne årligt for tilbagefald med drop på 5 pct. til 10 pct. i visse perioder. Intet kan jo stige i en direkte linje. Korrektioner er nødvendige, for at der kan blive tiltrukket nye købere og tests fungerer som en form for lakmusprøve på holdbarheden af markedets stigende kursniveau.

Oven på den markante optur er der hos næsten alle investorer nogle aktier, som nu vægter mere end ”normalt” i porteføljen. Enhver klog investor bør derfor gå sin portefølje igennem og rebalancere denne, så risikoen i de enkelte aktier, der er steget mest, nedbringes til et mere rimeligt omfang. Mange har den modsatrettede holdning – nemlig at lade de aktier, der er steget mest fortsætte i porteføljen uden neddrosling. Personligt ynder jeg at tage hel eller delvis profit i de aktier, som er steget mest – men selvsagt skal man ikke være for hurtig med at slippe sine bedst performende papirer. Det frigiver nemlig penge og giver mulighed for at samle nogle af de aktier op, der har underperformet og som har god indre værdi.

Som følge af det pænt høje kursniveau og manglende mulighed for at opnå en rimelig rente på indlån eller obligationer, mener jeg, at ”kedelige udbytteaktier” repræsenterer en fornuftig placering, da risikoen her må bedømmes som begrænset ned ad. Eksempler herpå er brancher som tele, el-produktion, olieudvinding og store, ledende konglomerater i gamle industrier som kemi og biler.

Vi nærmer os med hastige skridt den normalt ”sure” periode for aktier i september/oktober. Efter en næsten ubrudt stigning henover sommeren, kunne en af de større årlige nedadrettede korrektioner måske indtræffe i september/oktober. Sker det, så gælder det om at have lidt likviditet klar til opsamling af gode aktier med høj indre styrke. Efterfølgende tror jeg nemlig på nye kursstigninger til aktierne.