Morten W. Langer
I tiden op til den aktuelle regnskabssæson har der været en stribe børsmeddelelser om opjusteringer af årsforventningen. Efter de første konkrete regnskaber begynder der så småt at tegne sig et billede af, hvorfor bankerne – eller i hvert fald nogle af dem – klarer sig bedre end forventet.
Skjern Banks 3. kvartalsregnskab levede op til den seneste opjustering fra banken. Heri hed det, at de væsentligste årsager til opjusteringen er:
- Høj aktivitet på alle områder – herunder på formidlingen af realkreditlån
- Fortsat stærk tilgang af nye kunder i alle bankens afdelinger
- Tilfredsstillende kursreguleringer i 3. kvartal
- Faldende nedskrivningsbehov i 3. kvartal
Faktum er, at opjusteringen også et stykke hen ad vejen skyldes forsigtige forventninger til resten af året. I dag er det velkendt, at bankernes nedskrivninger bliver markant lavere end tidligere forventet blandt andet på grund af en næsten fuld genåbning af samfundet. Det har selvfølgelig udløst lavere tabshensættelser i 3. kvartal. Hvis der korrigeres for dette, kom banken ud med samme resultat i 3. kvartal som i 2. kvartal.
Høj aktivitet
Bag denne udvikling skal det retfærdigvis nævnes, at kursreguleringerne i 3. kvartal var 5 mio. kr. lavere end i det foregående kvartal. Og nettorente- og gebyrindtægter var 1,6 mio. kr. højere end kvartalet før – efter lidt højere nettorenteindtægter og lidt højere gebyrindtægter – men det var altså ikke det, der for alvor rykkede.
Ledelsen forklarer væksten med: ”Stigninger i lånesagsgebyrer, kurtage på værdipapirhandel og øvrige gebyrer som følge af generelt høj aktivitet hos bestående kunder.”
Udlånet steg en smule i kvartalet, og mest interessant er det, at indlånet faldt meget markant – fra 6,55 mia. kr. til 6,27 mia. kr., altså med næsten fem procent efter en flerårig periode med stigende indlån. Udviklingen ligger helt i tråd med resultaterne i Økonomiske Ugebrevs kundeundersøgelse for nogle måneder siden, der med al tydelighed viste, at de private bankkunder ikke vil finde sig i at betale minusrenter på deres indlån.
Alternativet er, at de hiver deres indlån ud og sætter pengene i aktier og investeringsbeviser i stedet for. For bankerne er dette skifte en fremragende forretning. På indlånet er indtjeningen i bedste fald 0,15 procent svarende til forskellen på minus 0,75 procent på bankindlånet og 0,6 procent, som banken skal betale Nationalbanken for at placere pengene. Får banken pengene overdraget i formueforvaltning eller som placering i investeringsbeviser, er bankens indtjening i højere grad 1-2 procent. Altså en verden til forskel.
Dette skifte kan de kommende år blive en kæmpestor generator af ekstra indtægter for de banker, som formår at udnytte mulighederne. I sidste ende handler det om ekstra milliarder i indtjening.
Skjern Banks ledelse skriver også, at: ”For helåret forventes udlånet at være svagt faldende til trods for den meget tilfredsstillende kundetilgang i alle bankens afdelinger.” Billedet understøttes af Nationalbankens udlånsstatistik.
Når der har været mere end en håndfuld opjusteringer fra provinsbankerne den seneste måned, skyldes det altså også stigende indtægter fra realkreditlån.
Kaprer nye kunder
Men meget tyder også på, at mange provinsbanker har været gode til at tiltrække kunder fra storbankerne, der har været præget af lavere kreditvillighed end i mange provinsbanker.
Og så er der fortsat uden tvivl negative branding-effekter af storbankernes mange problemsager med gældsinddrivelse, hvidvask og stor afstand til den enkelte kunde – ikke mindst i forlængelse af store omkostningsbesparelser.
Selvom Nordea kun aflægger koncernregnskab, og altså ikke et særskilt regnskab for den danske forretning, gives nogle få oplysninger om de danske divisioner. Overordnet er billedet for Nordea i Danmark betydeligt ringere end i Sverige, Norge og Finland.
Af bankens Factbook for 3. kvartal fremgår det, at der var tilbagegang på flere områder: Inden for ”Business banking” faldt både nettorenteindtægter og gebyrer i Danmark, men der var solid fremgang i Sverige og Norge, og udlånet i Danmark dykkede fem mia. kr.
I ”Private Banking” faldt indtægterne næsten 10 procent, mens de steg markant i de andre tre nordiske lande.
Morten W. Langer
Prøv 3 uger gratis og uforpligtende på Økonomisk Ugebrev FORMUE og modtag handelsbeskeder.
