Spring til hovedindhold

Er du tilfreds med et afkast på 0%?

Brian Buus Madsen, Nordnet

Jubii – Nu skal du ikke længere betale negative renter på indlån over 100.000 kr. hos Nordnet eller i banken. Men hvor længe er der egentlig grund til at juble over 0%?

Jubii – Nu skal du ikke længere betale negative renter på indlån over 100.000 kr. hos Nordnet eller i banken. Men hvor længe er der egentlig grund til at juble over 0%?

Det er naturligvis skønt, at man ikke længere skal betale negative renter af store kontantindeståender. Men målet for de fleste, der sparer op, må være at få et positivt afkast – ikke mindst set i lyset af den stigende inflation.

Inflation spiser din opsparing, der står til 0%

Inflationen steg til 9,6% i Danmark i juli måned 2022. Det er rigtigt skidt, at inflationen stiger, for det gør købekraften af din opsparing mindre.

Hvis du blot lader 100 kr. stå kontant i dag, så vil hundredekronesedlen kun være 90,40 kr. værd om et år, hvis inflationen fortsætter med at være 9,6%.

Så vi skal alle håbe på, at inflationen snart kommer ned igen og gerne tæt på ECB’s målsætning på 2%.

Procentvis årlig ændring i forbrugerprisindekset og kerneinflationen siden 1981 – Danmark


Kilde: Danmarks Statistik, dst.dk

Sådan kan en formue udvikle sig

Formueudvikling over 20 år med forskellige afkast og en årlig inflation på 3%

Grafen herover er baseret på en startformue på 500.000 kr. og et afkast efter skat for den forsigtige investor på 1,95% (3% før skat og skat på 35%) og et afkast efter skat for den offensive investor på 4,55% (7% før skat og skat på 35%). Inflationen er antaget at ligge på 3% i alle årene.

Som det fremgår af grafen, er inflation virkelig skidt for din opsparede formue. Forsigtige investorer med mange kontanter og obligationer skal virkelig håbe på, at prisstigningstakten kommer hurtigt ned igen, hvis de ikke vil miste købekraft over de kommende 20 år. Gerne under 2%. I eksemplet har jeg brugt 3% inflation. Inflationen er selvfølgelig langt højere lige nu, men det er ikke urealistisk, at den igen kommer ned omkring 2% i løbet af de næste 3-5 år.

Kom i gang med investering – nu!

Som illustreret ovenfor er vejen til mere købekraft således ikke at stå kontant, medmindre du skal bruge pengene inden for en kortere tidshorisont eller kan forudsige præcist, hvornår markederne falder og stiger.

Det er nemt at komme i gang med at investere. Der er først og fremmest to ting, du skal overveje:

  1. Hvad er din tidshorisont? Dvs, hvor længe regner du med at kunne undvære de penge, du investerer. Hvis du skal bruge pengene i morgen, skal du ikke investere, men hvis du har en tidshorisont over tre år, så bør investering være vejen frem.
  2. Hvad er din risikovillighed? Der er altid en risiko ved at investere – det er risikoen, der giver dig mulighed for at tjene penge. Du skal finde ud af med dig selv, hvordan du har det med udsving i din formue. Din risikovillighed vil være afgørende for, hvor stor en andel du bør investere aktier, og hvor stor en andel du bør investere i obligationer.

Aktier er ikke bare aktier: Historisk afkast på forskellige aktivklasser siden ultimo 2006

Sammensætningen af aktier og obligationer er som sagt afgørende for risikoniveauet i din portefølje. Men aktier er ikke bare aktier – og obligationer er ikke bare obligationer. De kan begge opdeles i forskellige undergrupper, og her vil jeg illustrere, hvordan disse undergrupper har klaret sig siden 2006, sammenlignet med hvis man havde sin formue stående kontant.

Jeg sammenligner her kontanter med tre forskellige grupper af aktier, to typer af obligationer og en såkaldt blandet portefølje, hvor man har 60% af sin formue investeret i en blanding af de tre slags aktier og 40% investeret i en blanding af de to forskellige obligationstyper.

Kilde: Egen tilvirkning samt data fra Novelinvestor. Alle afkasttal er fra USA. Alle afkast er før skat og inflation. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast.

Sådan skal farverne i figuren læses:

Aktier:
– EM = Emerging Markets. Dvs. aktier fra lande som Kina, Brasilien, Indien, m.m.
– LC = Large Cap-aktier. Dvs. aktier i de største selskaber i USA.
– SC = Small Cap-aktier. Dvs. aktier i mindre selskaber i USA.
Obligationer:
– IG = Investment Grade og US-statsobligationer. Dvs. obligationer, som er blevet vurderet til at have den laveste risiko. Typisk er det obligationer udstedt af de største selskaber i verden.
– HY = High Yield-obligationer. Dvs. obligationer som giver en højere rente, men som også er mere risikable. Typisk obligationer der er udstedt i lidt mindre selskaber.
Andre:
– AA = Den blandede portefølje med 60% aktier og 40% obligationer (45% Large Cap, 10% Small Cap, 5% Nye Markeder, 30% Investment Grade og 10 % High Yield).
– Cash = Kontanter som ikke er investeret i noget.

Som det ses af grafen, har kontanter været en forfærdelig investering siden 2006 og et beløb på 500.000 kr. er kun vokset med 65.000 DKK i perioden. Bedste investering har været Large Cap-aktier, som har givet et afkast på 1.328.808 DKK i perioden fra 2006-2022.

En interessant observation er, at en fordeling med 60% aktier og 40% obligationer faktisk har været den næstbedste investering med et afkast på 883.916 DKK (AA lyseblå graf).

Man siger ofte, at aktier langsigtet giver det højeste afkast, men i dette tilfælde er det kun delvis korrekt, da det kun gælder Large Cap. Til sammenligning, så har EM (Nye Markeder) været temmelig udfordret og har også udvist klart størst volatilitet (risiko).

Ikke samme aktivklasse vinder hvert år

En anden interessant observation her er, at det faktisk ikke er den samme aktivklasse, der klarer sig bedst, for hvert år. Det har jeg prøvet at vise i toplisterne her, som genbruger samme farver og grupper, som vi så på graferne ovenfor.


Kilde: Novelinvestor med US-data. 2022 er målt på perioden 1. januar til 30. juni. Som ovenfor skal forkortelserne læses således: EM = Emerging markets-aktier, LC = Large Cap-aktier USA, SC = Small Cap-aktier USA, IG = Investment grade og US-statsobligationer, HY = High Yield-obligationer USA, AA = en blandet portefølje med 60/40 fordeling af et bredt udvalg af aktier og obligationer, Cash = kontanter der ikke er investeret i noget.

Som det ses af tabellen, er det ikke samme aktivklasse, der har givet det højeste afkast hvert år. Fx har Nye Markeder (EM) været bedst i fire af de 16 år, men samtidig er det også den dårligste af aktiegrupperne, når vi lægger det hele sammen, og ser på udviklingen i hele perioden fra 2007 til 2022. Kontanter (Cash) ligger dårligst i syv af årene, men har været den bedste investering i to af årene og vinder her i 2022, hvor renterne er steget meget, mens aktierne er faldet.

Nordnet One – Den eneste opsparing du behøver

Som forsøgt illustreret i denne blog, så er 0% i afkast i sig selv IKKE nødvendigvis noget at jagte. Dog er der som vist nogle år, hvor andre aktivklasser falder, og hvor 0% er fint – men spørgsmålet er, om du kan spotte de år, hvor kontanter er den bedste investering?

Jeg ved ikke, hvilke år markederne falder, så hvis du har en tidshorisont over tre år, vil jeg klart anbefale at investere dine penge. Du skal blot finde ud af, hvor meget risiko du ønsker.

Nordnet One blander aktier og obligationer og findes med lav, mellem og høj risiko og har hermed noget til enhver smag. Den enkelte fond rebalancerer løbende, dvs. at den helt automatisk fastholder det risikoniveau, du har valgt, så du ikke behøver følge med løbende. Samtidig er den årlige omkostning kun på 0,5%.

Læs mere om Nordnet One.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer