Morten W. Langer
Der begynder at tegne sig et billede af en nedtur på aktiemarkederne, som folder sig ud som en totrinsraket. I kølvandet på stigende inflation og renter blev Price/Earnings sat ned på de dyreste aktier. Nu kommer nedturen til selskabernes overskud.
Det har ikke været let at være aktieinvestor de seneste måneder: Da Putins tropper gik ind i Ukraine, fik de finansielle markeder et granatchok, og den øgede usikkerhed fik aktiemarkederne til at styrtdykke. Men allerede efter få uger så det ud til, at der var lagt op til en langvarig konventionel krig, hvor NATO officielt holdt sig ude. Og det fik investorerne til at reducere risikopræmien, hvilket medførte markant stigende aktiemarkeder.
Derefter vendte fokus tilbage på centralbankernes forventede renteforhøjelser og den markant stigende inflation. Den øgede sandsynlighed for en stormflod af rentestigninger fra den amerikanske centralbank, understøttet af QT i form af øgede obligationssalg, gav grundlag for en ny nedtur på aktiemarkederne.
Det gik mest ud over de dyreste aktier, typisk mindre tech-selskaber uden overskud, som var pustet voldsomt op i værdiansættelser over de seneste år, med brændsel fra de gratis centralbankpenge. Også andre høj-p/e med værdiansættelser på 50-60 gange det forventede overskud blev sat markant ned. Stærke aktier som Amazon og Google har fået skåret 30-40% af værdierne. Herhjemme er stærke selskaber som Netcompany og GN Store Nord hårdt også ramt på aktiekursen.
Forklaringen er egentlig ret enkel: Når pengene ikke længere er gratis, og når analytikerne skal sætte højere renter ind i deres DCF-modeller, rammer det aktiepriserne.
Og der er vi så nået til nu: Altså ret store aktiekursfald i kølvandet på udsigt til markant højere renter. Og nu begynder billedet at blive en del mere mudret. På den ene side er inflationsforventningerne nu igen faldende, og det har også skabt en forventning om færre renteforhøjelser fra FED. Det er godt for de dyreste aktier, altså tech, biotech og de dyreste pharma-aktier.
På den anden side begynder makroøkonomien at bremse op, og forbrugertilliden er allerede stærkt underdrejet. Det vil ramme de børsnoterede selskabers overskud, og der ses allerede indikationer på, at aktieanalytikerne ikke er så optimistiske som tidligere.
Umiddelbart udvikler analytikernes forventninger til de næste kvartalers overskud i de børsnoterede selskaber sig fortsat positivt. Men i udvalgte sektorer ses klare svaghedstegn. Blandt andet viser de seneste indsamlede analytikerestimater for de europæiske Stoxx600-selskaber, at der nu sker små nedjusteringer i flere sektorer i de forventede 2. kvartalsresultater.
Som det fremgår af tabellen her, er der nu sket moderate nedjusteringer i de forventede overskud inden for tech, industri, finans og health care. Analytikerne ser altså ikke kun opbremsning i de konjunkturfølsomme selskabers overskud.
Recession eller mild økonomisk afmatning?
Spørgsmålet er nu, om selskabernes overskud bliver hårdt eller mildt ramt, og det vil igen afhænge af, om vi kastes ud i en recession eller blot ender i en mildere økonomisk afmatning. Indtil videre viser de ledende økonomiske indikatorer fortsat moderat økonomisk vækst i 2. kvartal for Eurozonen. Men det er også klart, at de positive genstart-effekter efter covid-åbninger toner ud, og de stigende forbrugerpriser kan ikke undgå at ramme privatforbruget negativt. Så det er sandsynligt, at en stribe konjunkturfølsomme sektorer kan blive hårdt ramt i anden halvdel af året. Men de robuste tech og bigfarma vil sandsynligvis klare sig relativt bedre.
En best case herfra synes at være et scenarie, hvor de allerede faldende inflationsforventninger vil få centralbankerne til at droppe en stor del af de renteforhøjelser, som markedet i dag forventer.
Som nævnt er der allerede stærke indikationer i den retning, nemlig at alene forventningerne har løftet både korte og lange renter markant, og at det allerede har sat en bremse på den økonomiske aktivitet og kreditvilkårene. Færre renteforhøjelser kan muligvis sikre en blød landing for makroøkonomien, og det vil være et jubelscenarie for aktiemarkederne.
Vi skal længere frem for at kunne sige noget mere sikkert om udfaldet. Men som tingene tegner lige nu, ser vi et forestående aktierally særligt i tech og biotech, der startede i torsdags. Vi forventer, at det kan trække aktiemarkederne op en rum tid fremad, og antageligt til 2. kvartalsregnskaberne tikker ind i august-september. Men det er slet ikke sikkert, at den store aktienedtur er slut.
Prøv Økonomisk Ugebrev FORMUE med handelsbeskeder på SMS og mail. Første måned 1 kr.
Dette materiale er udarbejdet af Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling, dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer imaterialet. Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrevhar ansvaret for materialets indhold, og at det lever op til gældende lovgivning og regler.Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber.
Nordnet offentliggjorde dette materiale første gang den 30. maj kl. 09.00.
Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.
Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales i materialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.
Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.
Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
