Guld til guldklumperne – bør du investere opsparing til børn?

En fornuftig planlægning af børnenes opsparing byder på interessante muligheder

Jeg læste forleden på et af større danske medier en artikel om opsparing til børn. Emnet er relevant for, hvem vil ikke gerne give børnene en god start på tilværelsen? Artiklen missede desværre essentielle dele om, hvordan den optimale opsparing til børn rent faktisk tilrettelægges.

Netop fordi emnet altid vil være relevant for mange forældre – og måske bedsteforældre – vil jeg i denne blog gennemgå, hvad der egentligt er den bedste opsparing til børnene. Hvordan forrentes opsparingen bedst og er der særlige skattehensyn? Det burde være ligetil, men som med andre finansielle produkter og danske skatteregler bliver det hurtigt indviklet og kompliceret.

Denne blog kaster lys over nogle af mulighederne, og hvordan den optimale opsparing til børn strikkes sammen.

Investering eller ej?

Helt grundlæggende kan man stille sig selv spørgsmålet, om børnenes opsparing bør investeres? Til det vil jeg svare ja. En opsparing, der ikke investeres, er lig ingen forrentning eller ligefrem negativ realforrentning.

Banker døjer nemlig med negative renter, og derfor er der stort set ingen forrentning på traditionelle indlånskonti herunder børneopsparingskonti. I næsten alle banker betaler privatkunder nu negativ rente, hvis de har penge på kontoen eventuelt over en minimumsgrænse. Barren for hvornår, der betales negativ rente, er løbende sænket, og selvom børneopsparingskonti nok går fri, kan man forvente en meget lav eller ingen rente på indlånskonti.

Den europæiske centralbanks inflationsmålsætning er to procent, og med nul i rente på opsparingskontoen resulterer det i en negativ realrente. Det vil sige, at købekraften af opsparingen bliver ganske enkelt mindre værd, som tiden går.

Derfor giver det mening at investere børnenes opsparing. Man bør have i betragtning, at børns investeringshorisont sædvanligvis er meget lang. Alt efter hvornår børnene får opsparingen til rådighed, kan horisonten nemt være 10-15 år eller endnu længere.

Med så lang horisont bør man overveje at investere hovedparten – måske endda hele opsparingen – i aktier. Ikke enkeltaktier, men derimod aktiefonde med god risikospredning på mange underliggende aktier, sektorer, lande med mere. En prisbillig global indeksfond, som maksimalt koster 0,20 procent eller endnu mindre, er oplagt.

Om hele opsparingen investeres i aktiefonde afhænger af flere elementer – for eksempel hvor længe opsparingen skal løbe, om der spares løbende op, om der er noget specifikt pengene skal gå til og måske også forældrenes risikovillighed.

Børneopsparing er ikke det bedste

De fleste tænker måske traditionel børneopsparing, når det handler om børns opsparing. Den er også en flittig anvendt opsparingsform til børn og rummer både fordele og ulemper. Blandt dens mest attraktive egenskaber er det skattefrie afkast. Kontoen kan oprettes, indtil barnet fylder 14 år, og tidligst udbetales ved samme alder. Desuden er pengene bundet i mindst syv år, og der er ikke mulighed for at hæve fra kontoen undervejs.

Den største ulempe er indskudsloftet på maksimalt 6.000 kroner. hvert år og i alt 72.000 kroner. Det vil sige, at i barnets 11. år, er det slut med yderligere indbetalinger, hvis det maksimale beløb er blevet indbetalt i hvert af de foregående år.

I min optik er det ikke den bedste opsparingsform.

Traditionel opsparingskonto

En mere fleksibel løsning er en almindelig opsparingskonto, hvor det opsparede beløb investeres. Pengene er ikke bundet og i princippet uden loft over opsparingens størrelse. I det lys skal man huske, at man ikke bare uden videre kan give sine børn og børnebørn store beløb uden, at det udløser gaveafgift.

Som forælder kan man give hver af sine børn og børnebørn 68.700 kroner (2021) om året uden, at det udløser gaveafgift. Det kan begge forældre gøre, så det bliver 137.400 kroner årligt, som børnene kan modtage afgiftsfrit.

Vælger man – på børnenes vegne – at investere opsparingen i aktier eller danske udbyttebetalende aktiefonde (som hovedparten af danske investeringsfonde er), beskattes udbyttet hos forældrene. Det vil sige, at modsat børneopsparingen er udbyttet ikke længere skattefrit, men betragtes som almindelig aktieindkomst og regnes med ved opgørelsen af forældrenes aktieindkomst. Det sker ikke automatisk, og forældrene skal selv indberette til SKAT.

Realiserede kursavancer beskattes derimod hos barnet efter gældende regler for aktieindkomst. Det er naturligvis en ulempe, at afkastet ikke er skattefrit, og fordelingen mellem barn og forældre komplicerer manøvren.

Men kom gaven til barnet i stedet fra for eksempel bedsteforældre (og ikke forældrene) beskattes hele afkastet. Det vil sige både udbytte og realiserede kursgevinster som aktieindkomst hos barnet. Stadig ikke den optimale løsning fordi afkastet ikke er skattefrit, men mindre kompliceret fordi forældrene undgår at medregne barnets udbytter til egen aktieindkomst.

Frikortet er det optimale

Den mest optimale og fleksible løsning er efter min vurdering stadig den almindelige opsparingskonto, men i stedet for investering i aktier eller danske udbyttebetalende aktiefonde, vælges investeringsprodukter, der beskattes under kapitalindkomsten. Det er for eksempel visse akkumulerende aktiefonde. De lagerbeskattes ganske vist, men det er i princippet uden betydning fordi frikortet anvendes jævnfør herunder.

Vælges sådanne investeringsfonde beskattes hele afkastet hos barnet – ikke som aktieindkomst – men kapitalindkomst og derfor kan barnets frikort benyttes. Renter og udbytter beskattes fortsat hos forældrene, men da fondene er akkumulerende, er det ikke aktuelt.

Forudsat barnet ikke har anden indtægt, er de første 36.900 kroner (2021) i afkast om året skattefrit. Giver aktier for eksempel syv procent i afkast, er det kun den del af opsparingen, som overstiger cirka 530.000 kroner, der betales skat af.

Er afkastet fem procent i et år, er det først, når opsparingen overstiger 740.000 kroner, førend der skal betales skat af afkastet.

Prisbillige udenlandske exchange traded funds (ETF’er) med global aktieeksponering er helt oplagt til formålet. Man skal være opmærksom på ændrede skatteregler, der med virkning fra 2020 muliggjorde for udenlandske fonde/ETF’er at overgå til principperne for aktieindkomst.

Den mulighed benytter ganske mange udenlandske fonde. Vil man anvende frikortet – som skattemæssigt vil være fordelagtigt for børnene – skal der købes en ETF, som forbliver under den nuværende beskatning. På SKAT’s hjemmeside kan man se, hvilke fonde som følger aktieindkomsten.

På mange områder er en traditionel opsparing den mest fleksible til børns opsparing. Der er ingen binding, der kan gives 68.700 kroner årligt fra hver forælder uden gaveafgift, og vælges investeringsprodukter, som beskattes under frikortet, vil en stor del af afkastet formodentligt forblive skattefrit, så længe børnene ikke har anden indkomst.

Det vil være oplagt at benytte Nordnet, som er yderst konkurrencedygtige på kurtage og andre omkostninger. Derved kan omkostningerne holdes nede, og børnenes afkast øges.

Alt i alt ganske attraktive egenskaber, så ingen undskyldninger for ikke at komme i gang med børnenes opsparing.

NB: Da konti til mindreårige er i høj kurs hos Nordnet, skal du være opmærksom på, at der kan gå 2-3 uger, før en ny konto er klar til brug. Du får besked, når vi har modtaget ansøgningen, og når kontoen er klar.

Læs mere om Nordnets alternativ til børneopsparing.