Ingen nye investeringsforeninger er et godt aktietegn

De seneste år har det været yderst småt med lancering af nye investeringsforeninger. På den ene side er det et vidnesbyrd om at investorernes behov kan være dækket ganske godt af. Samtidig er det også et godt tegn. Investeringsforeninger bliver nemlig ikke lanceret når afkastmulighederne er størst, men når de kommercielle interesser vejer tungest. Timingsmæssigt er det en god kontrær indikator i sig selv. Men det er kun een blandt rigtig mange faktorer. Det store kursridt er tidsmæssigt bagved og ikke foran investorerne i det generelle tilfælde.

Investorerne er investeringsforeningsmætte

Danske investorer har en sand velsignelse af investeringsforeninger at vælge imellem. Mange af dem har et geografisk tema. Andre igen en sektorforkærlighed, nogle tager sig af megatrends, osv. Fællesnævneren er at markedet for at kunne investere i tiltro til at noget givet sker er mangfoldigt og vidtforgrenet.

Investeringsforeninger er kommercielle

Nye investeringsforeninger opstår ikke fordi de investerings- og afkastmæssigt er geniale. De opstår på baggrund af en kommerciel interesse fra kunderne. Når afdelinger bliver lanceret er det således et ganske sikkert tegn på, at der er en stigende interesse for en udvikling eller trend som har været i gang ganske længde. Det er et klart advarselssignal.

Investeringsforeninger følger efter moden

Ting går op og ned og modefænomener kommer og går. Der findes dem som diktererer moden. Dem som spotter den og dem som følger og følger efter den. Investeringsforeningsudbud handler i meget høj grad om det sidste.

Når en ny afdeling opstår sker det med en ”krog”. Hvad er investeringscasen? Hvad er det som vi synes er interessant i en kommerciel henseende. Hvad kan sælges? Meget ofte er det gårsdagens udvikling som bliver projiceret til morgendagens muligheder. Udfordringen er at det enten er ekstremt sent i det forløb man kan kalde ”mulighedernes land” eller afkast om man vil.

Investor og flokmentaliteten

Det har en bestemt årsag. Investorerne bevæger sig i flokke og mængder. Når der i og omkring år 2000 var massive stigninger i internetaktier, var der bevæggrunde for at lancere en afdeling, som beskæftigede sig med netop internetaktier. Kursen var steget dramatisk og nyheden og det nye computerguld var nået ud i selv den fjerneste investeringsafkrog.

På samme måde med lanceringen af Tysklands afdelinger i 2006/2007. Efter nogle ekstremt ”fede” afkastår kunne alle se, at det havde været en fremragende ide at investere i netop Tyskland. Underforstået: Så er det nok fortsat tilfældet.

2007 = alternativ energi

I 2007/2009 var alternativ energi højt på investeringsdagsordenen. Afdelinger blev lanceret i et rask væk og effekten udeblev ikke. Nogle år senere var de positive forventninger blevet vekslet til gigantiske tab. ”Moden” var gået af mode uden at investorerne havde opdaget det, eller var blevet gjort opmærksom på det. Sådan går det næsten altid med en investering, som er tilrettelagt med henblik på at fokusere på noget som opfattes som en megatrend, men som højest sandsynligt snarere er en trend, som hurtigt kan og med sikkerhed vil vende.

Man skal kende sine lus på sine negle, hedder et gammelt ordsprog. På samme måde kan man tage bestik af hvad der har været på mode de seneste år, når man enten hører om en ny investeringsforening eller erfarer at noget er en ny trend. Det er meget ofte gårsdagens nyhed og kursbevægelse, som bliver bragt i spil. Alle kan se det. Alle har hørt om det. Alle kan forstå det.

Få nye foreninger er et godt tegn

Der er kun blevet lanceret få nye investeringsforeninger de seneste år. Det er som udgangspunkt et godt tegn. En trend eller tendens har ikke været markant nok til at ”retfærdiggøre” en ny kommerciel succes. Det kan være et vidnesbyrd om at vi endnu ikke for alvor er kommet ind i bobleterritorium.

I den henseende skal man prise sig lykkelig for at der trods alt ikke blev lanceret en forening, som fokuserede på irske banker i 2007 efter 15 år med overnaturlige vækstrater i en irsk økonomi, som transformerede sig selv fra et landbrugsbaseret til et vidensbaseret samfund; stærkt og velvilligt støttet af en 10 % selskabsskattesats. Der var advarselslamper nok, som blev overset også af danske finansielle institutioner.

Hvis du bliver præsenteret for en investeringsmulighed der hedder ”Japan – OL 2020” gør du klogt i at sige ”nej tak”.