Interview: Forbrugerrådet Tænk kan ikke anbefale bankernes puljeordninger, da omkostningerne er skyhøje

Forbrugerrådet Tænk har undersøgt bankernes puljeordninger, og konklusionen er opsigtsvækkende. Testen viser nemlig, at puljeordningerne har høje omkostninger, og at deres afkast ikke tjener de høje omkostninger hjem igen.

Derfor kan Tænk ikke kåre en vinder af ”Bedst i test”, som de plejer. Årsagen er simpelthen, at omkostningerne er så høje, at Tænk ikke kan anbefale produkterne til nogen.

Men hvor kan man så gå hen? I stedet for dyre puljeordninger bør privatkunder vælge brede fonde med lave omkostninger. Det fortæller projektleder for Test og Analyse i Tænk, David Reinhardt, mere om i dette interview.

“Omkostninger er problematiske, fordi du som kunde starter med at være bagud på point. For at indhente det, du er bagud, skal du altså være ekstra dygtig som investeringsprofessionel.”

David Reinhardt

Hvad viste den undersøgelse, I lavede i Tænk omkring bankernes puljer?

“Helt grundlæggende skulle de medvirkende banker have fem års data og fortsat have produktet på hylderne for at være med i testen. Når det var på plads, ville vi måle på to forskellige parametre, nemlig omkostninger og afkast. Vi tillagde disse to parametre lige stor vægt, for det kan jo være okay med høje omkostninger, HVIS afkastet så er tilsvarende højt.

Omkostninger er problematiske, fordi du som kunde starter med at være bagud på point. For at indhente det, du er bagud, skal du altså være ekstra dygtig som investeringsprofessionel. Og testen viste da også, at man godt kan stille spørgsmålstegn ved, om det er muligt at slå markedet år efter år. Vores test viste nemlig, at det var meget svært for bankerne at slå vores modelpuljer, som vi havde lavet med lav, middel og høj risiko, der meget fint matcher den måde, bankerne laver deres puljer på.

Vores tommelfingerregel er, at ÅOP max. bør være på 1% på denne type investeringer – altså puljer. Vi indregnede alle omkostninger – både de direkte og indirekte. Vores passive fonde leverede bedre afkast, og ingen af bankernes puljer kom samlet over ”middel performance” og alle tog over 1% i omkostninger. Derfor var der ingen, der kunne få karakteren ”God” og dermed vinde testen – for omkostningerne var over niveau, og resultaterne fulgte ikke med,” forklarer David Reinhardt.

Sådan har bankernes aktive puljer klaret sig i forhold til Forbrugerrådet Tænks modelpuljer med passive investeringer:

Kilde: Egen tilvirkning og Forbrugerrådet Tænk

Ovenfor kan du se, hvordan bankernes aktive puljer har klaret sig i forhold til Forbrugerrådet Tænks modelpuljer med passive investeringer. Med i sammenligningen er den bank, der har klaret sig hhv. bedst og dårligst, og nederst er de tre modelpuljer, som Tænk har sat sammen. Konklusionen er, at selv den bedste bank ikke kan vise et afkast, der slår de passive fonde. Dermed får kunderne ikke merværdi af de høje omkostninger – men kun flere udgifter uden gevinst.

Hvor ofte når I frem til, at I faktisk ikke kan kåre en ”Bedst i test vinder”, når I laver sammenligninger og tester ydelser som dette?

“Det er faktisk ret usædvanligt, at vi ikke kan finde en vinder. Vi har lavet en del tests på investeringsfonde, og der har vi da kunnet finde en vinder. Så det er sjældent, at vi ligefrem må konstatere, at vi ikke kan komme med en anbefaling efter en test.”

Hvorfor tror du, der er så mange, der bruger disse produkter, når nu de er så dyre, at I faktisk ikke kan anbefale dem?

“Det er, fordi der ikke er hård nok konkurrence mellem bankerne på de her produkter. Det er et eksempel på et marked, hvor mindre konkurrence betyder meget højere priser for forbrugerne.

Derudover tror jeg, at det spiller ind, at mange mennesker ikke har modet til selv at investere. De kunne jo bare oprette deres eget depot og købe billige, brede fonde. Men det kræver jo, at folk sætter sig ned og virkelig forstår, hvor dyrt det er med puljeordningerne. Og hvis ikke de ved, der er alternativer, så bliver de, hvor de er. Men hvis du selv sparer op, så har du mulighed for at vælge billigere løsninger og få et meget højere nettoafkast.”

Oversigt over bankernes aktive puljer i forhold til Forbrugerrådet Tænks modelpuljer med passive investeringer:

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.