Investeringer i infrastruktur skal anspore Europas digitale og grønne omlægning

For første gang i historien har alle verdens store økonomier initiativer parat til at understøtte digital innovation og skabe fremgang mod en netto nuløkonomi. Denne strukturelle ændring får en grundlæggende indflydelse på vores måde at arbejde, leve og investere på. Et primært fokus på en global og bæredygtig teknisk revolution bliver ikke længere betragtet som en uventet begivenhed, men nærmere som en nærliggende virkelighed med potentialet til at ruske op i de traditionelle sektorer. Denne blog fokuserer på Europas digitale og rene omlægning og beskriver de temaer, der kommer til at spille en central rolle i opbygningen af økonomisk modstandsdygtighed på tværs af regionen.

Vigtigste budskaber

• En hidtil uset finanspolitisk stimulans besidder potentialet til at skabe effektfulde strukturelle ændringer på tværs af Europa.
• Temaer, der sandsynligvis kommer til at spille en central rolle i Europas sideløbende digitale og rene omlægning, omfatter vedvarende energi, CleanTech og konnektivitet.
• Områder, der sandsynligvis vil drage størst fordel af denne omlægning, omfatter autonome og elektriske køretøjer, telemedicin og digital sundhed, cybersikkerhed, cloudcomputing og robotik og kunstig intelligens (AI).

Europa har offentliggjort adskillige finanspolitiske planer, der skal støtte genopretningen efter COVID-krisen samt en grøn og digital omlægning. Tilsammen udgør den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 og NextGenerationEU (NGEU) cirka 2 billioner euro over de næste syv år.¹En tredjedel af disse investeringer skal finansiere den europæiske grønne pagt, som er et ambitiøst projekt, der sigter efter at gøre den Europæiske Union (EU) CO2-neutral i 2050. Hvis dette mål skal nås, kræver det en gennemgående revision af den europæiske infrastruktur, der spænder over energiproduktion, fødevareforbrug, transport, produktion og byggeri.²

Investorer ser cyklisk eksponering for udviklingen i infrastrukturen overalt i Europa og i USA på tværs af industrien og materialesektoren. Disse brede sektorer betyder imidlertid en eksponering for virksomheder med betydelige kapitalinvesteringer i infrastruktur frem for virksomheder, der kan udlede yderligere omsætning fra øgede investeringer i offentligt og privat finansierede infrastrukturprojekter.

Sådanne virksomheder er involveret i byggeri og planlægning af infrastrukturprojekter, produktion af råvarer, kompositter og produkter, der bruges til opbygningen af infrastruktur, produktion og distribution af tungt udstyr og transport af materialer. Endvidere udleder multinationale virksomheder såsom amerikanske, industrielle Caterpillar mere end halvdelen af deres omsætning uden for USA. Det betyder, at disse virksomheder er mindre tilbøjelige til at drage fordel af specifikke tendenser på makroniveau som for eksempel den amerikanske infrastrukturlov.³

Den europæiske infrastruktur i dag: Tydelige regionale forskelle

I øjeblikket svarer de årlige investeringer i EU’s infrastruktur til 2,5 % af BNP, hvilket er 20 % under niveauet fra før den globale finansielle krise i 2008.⁴ Den Europæiske Investeringsbank (EIB) anslår, at europæisk infrastruktur kræver, at der årligt anvendes rundt regnet 4,7 % af EU’s BNP til modernisering af tjenester inden for energi, transport, vand og sanitet samt teletjenester.⁵ Sammenlignet med det globale behov for investering i infrastruktur, der varierer mellem 3,9 % og 9,7 % årligt, ligger EU i den lave ende af spektret. Men adskillige regionale uligheder inden for EU får områdets faktiske behov til at træde mindre tydeligt frem. I de senere år har de vesteuropæiske landes investeringer i infrastruktur været relativt lavere end investeringerne i Central- og Østeuropa.⁶ Hvis denne vedvarende mangel på investeringer fortsætter meget længere, kan det få langsigtet, negativ indflydelse på vækst- og produktivitetspotentialet, hvilket har affødt et stort behov for disse finanspolitiske planer.

Miljøomlægning: Tiltag mod klimaneutralitet

I centrum for Europas grønne planer står Europa-Kommissionen (EU-Kommissionen). Den planlægger at reducere udledningen af drivhusgasser ved at støtte brancher inden for energi- og miljørelaterede omlægningssektorer såsom CleanTech og vedvarende energi. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula Von der Leyen, insisterer på at “opbygge et Grønt Europa, der beskytter vores klima og vores miljø, og som skaber bæredygtige jobs.”⁷

I 2020 nåede Europas grønne omlægning en vigtig milepæl. For første gang nogensinde stod vedvarende energi for den største andel af produceret elektricitet, sammenlignet med kraftværker baseret på fossile brændstoffer, med 38 % mod 37 %.⁸ Tyskland, Spanien og Storbritannien stod i spidsen. Den vind- og solbaserede elektricitet steg med henholdsvis 9 % og 15 %, mens væksten i bioenergi og vandkraft stod stille. Vind- og solenergi skal næsten tredobles fra 38 terawatttimer (twh) om året i 2020 til 100 twh om året for at nå Europas mål for 2030 i den grønne pagt.⁹

Syvogtredive procent af de 724 billioner euro, der er afsat til genopretning og styrkelse (Recovery and Resilience Facility), omdrejningspunktet i NGEU, eller cirka 266 billioner euro, vil blive allokeret til klimaændringsinitiativer i overensstemmelse med Parisaftalen. Målet er at opnå klimaneutralitet i 2050.¹⁰

De vigtigste investeringsområder omfatter:¹¹

• Rene teknologier og vedvarende energi
• Energieffektivitet i bygninger
• Bæredygtig transport og ladestandere

For at undgå greenwashing, en markedsføringsteknik, der får en virksomhed til at se grønnere ud, end den egentlig er, indførte EU-Kommissionen et klassificeringssystem i november 2020, der inddeler økonomiske aktiviteter i klasser alt efter deres miljøpåvirkning. EU bruger også dette klassificeringssystem til direkte investeringer, rettet mod projekter, som er godkendt som værende “bæredygtige.” For eksempel indfører EU-Kommissionens økomærke grænsen på 100 gram CO2-udledning pr. kilowattime, hvilket en overgangsenergi som naturgas overskrider.¹²

Imidlertid kunne atomenergi få tildelt økomærket med støtte fra mange atomenergibaserede lande, herunder Frankrig. Ud over at være CO2-neutral kunne atomenergi beskytte europæiske forbrugere mod stigende gaspriser.¹³ Atomenergi lider under et dårligt omdømme, men det udleder mindre CO2 end fossile brændstoffer og endda solenergi, fordi dens eneste direkte udledning er vanddamp fra anlæggets kølesystem. I henhold til det nuværende klassificeringssystem blev atomenergi tildelt økomærket “ikke skadelig”. Det betyder, at den endnu ikke er berettiget til investeringer med lavere skattesatser. EU-Kommissionen forventes at opdatere dens liste over klimavenlige energikilder med udgangen af året. Hvis EU erklærer atomenergi grøn, kan det udløse en øget efterspørgsel på uran fra EU-landene og give atomsektoren en konkurrencemæssig fordel inden for grøn økonomi.

Digital omlægning: Mennesker, konkurrencedygtighed og bæredygtighed

The International Digital Economy and Society Index (I-DESI) måler EU’s 27 medlemslandes digitale præstation, sammenlignet med andre vigtige lande i verden. Målingerne tager højde for konnektivitet, digitale færdigheder, integration af digital teknologi og offentlige digitale tjenester.¹⁴ En undersøgelse fra 2020, gennemført af EU-Kommissionen, fandt, at de 27 EU-landes digitale økonomi ligger under USA, Japan og Storbritanniens digitale økonomi. Lande som Holland, Danmark og Finland er dog på højde med USA for så vidt angår den samlede digitale fremgang. USA klarede sig bedre end sine globale modparter på tværs af alle kategorier, bortset fra konnektivitet. Set inden for EU-regionen haltede de østeuropæiske lande efter deres vesteuropæiske modparter. For så vidt angår konnektivitet, offentlige digitale tjenester og digitale færdigheder ligger EU 27 godt, sammenlignet med lande uden for EU. Hvis man kigger på digital teknologi ligger gennemsnittet for EU 27 under gennemsnittet for USA, Japan og Storbritannien

Mindst 20% af fondsmidlerne til genopretning og styrkelse (Recovery and Resilience Facility), eller cirka 145 billioner euro, vil blive allokeret til at støtte den digitale omlægning.¹⁵ EU stræber også efter at opfylde sit mål om at blive en global rollemodel for den digitale økonomi ved at udvikle internationale standarder.

De vigtigste investeringsområder omfatter:¹⁶

• Forbedret konnektivitet via udvidede bredbåndstjenester
• Digitalisering af den offentlige administration
• Datacloudkapaciteter og bæredygtige processorer
• En omkvalificeret og opkvalificeret arbejdsstyrke gennem uddannelse og træning

Europas digitale strategi har tre hovedsøjler: mennesker, konkurrencedygtighed og bæredygtighed.

• Mennesker: Innovation kan påvirke samfundet, både positivt og negativt. Politikker og investeringer i digitale færdigheder, cybersikkerhed, herunder bekæmpelse af online desinformation, og øget AI-regulering kan være med til at håndtere denne påvirkning og sikre, at den ikke krænker folks rettigheder. Storstilede investeringer, der skal øge konnektiviteten, vil give genlyd på tværs af alle sektorer i Europa og kommer til at påvirke mennesker direkte, herunder deres sundhedspleje. Som eksempel er oprettelsen af et europæisk sundhedsdataområde et af EU-Kommissionens initiativer for perioden 2019-2025. Dette skal fremme et sammenkoblet system, indeholdende elektroniske sundhedsjournaler og genomiske data, der skal forbedre og modernisere forskning, diagnosticering og behandling.¹⁷
• Konkurrencedygtighed: Med retsakten om digitale tjenester skaber EU et reguleret miljø for digitale økonomiske aktiviteter, der kan tiltrække innovative virksomheder og øge konkurrencen i de berørte brancher.¹⁸ Dette juridiske grundlag kan anspore private investeringer i regionale digitale virksomheder på tværs af alle sektorer. Set fra et investeringssynspunkt antager investorer måske en fremadsynet tilgang for at undgå forstyrrelser, eftersom nogle innovative virksomheder sandsynligvis vil være underrepræsenteret i de traditionelle sektorer.

Virksomheder, der historisk set har haft succes, er måske ikke de virksomheder, der går forrest i Europas omlægning. EU-virksomheder fortsætter med at indføre digitale teknologier, men de sakker stadig bagud i forhold til USA. Og i 2020 mangler mere end en tredjedel af europæiske virksomheder stadig at tage nye digitale teknologier i brug, sammenlignet med 27% i USA.¹⁹ Af alle sektorer er det de europæiske bygge- og servicesektorer, der halter mest bagefter.²⁰

• Bæredygtighed: Teknologi står i centrum af EU’s strategi for at opnå klimaneutralitet i 2050. EU vil sandsynligvis investere i bæredygtig produktion af komponenter, der gør denne digitale omlægning mulig. Helt konkret sigter EU efter at blive selvforsynende på to kritiske områder: halvledere og materialer af sjældne jordarter.²¹ Halvledere er en integreret del af produktionen af rene teknologier til solpaneler, vindmøller, elektriske køretøjer, energieffektiv belysning og 5G-netværk. EU-Kommissionens mål er at øge EU’s chipproduktion til 20 % af verdensforsyningen inden 2030.²²

EU-Kommissionen har også samarbejdet med partnere inden for bilindustrien, vedvarende energi samt forsvars- og rumfartssektoren for at udarbejde en liste over kritiske råstoffer. Det vil være afgørende for den europæiske grønne pagt at sikre en bæredygtig forsyning af disse kritiske råstoffer. Dette vil understøtte økonomisk cirkularitet, hvilket vil sige, at produkter, materialer og energi forbliver i de økonomiske systemer i længere perioder.

Temaer, der sandsynligvis vil drage fordel af Europas dobbelte omlægning

Disse langsigtede infrastrukturinitiativer vil sandsynligvis føre til en revision af Europas fysiske strukturer, transport og næste generations-projekter såsom ren energi og digital infrastruktur. Initiativerne vil sandsynligvis kræve store mængder råstoffer, herunder aluminium til byggeri og transport, cement, en vigtig ingrediens i fremstillingen af beton, kobber til elektrificering og litium til lagring af energi. Investeringer i infrastruktur er typisk langsigtede og byder på muligheder for porteføljespredning på grund af den lave korrelation mellem afkast og andre aktiver.

Længere nede ad vejen vil virksomheder, der oplever opgraderinger i den fysiske infrastruktur og kapacitetsudvidelser inden for ren energi, være tilbøjelige til at drage fordel af en øget investering, herunder virksomheder, der er involveret i byggeri og planlægning, fremstilling af tungt udstyr og fremstilling af komponenter i en ren teknologisk værdikæde. Endvidere bør virksomheder, der er involverede i data- og konnektivitetsværdikæderne, drage fordel af indsatsen for at udvide den digitale infrastruktur.

De massive finanspolitiske investeringer vil med stor sandsynlighed øge efterspørgslen på kort sigt, men endnu vigtigere er, at de vil skabe det perfekte grundlag for at indføre andre banebrydende teknologier på længere sigt.

Investeringer i naturlige ressourcer og miljøet fra FFR for 2021-2027 og NGEU forventes at nå op på 420 billioner euro i alt i løbet af de næste syv år.23Investeringer i digital infrastruktur fra FFR og NGEU forventes at løbe op i 161 billioner euro i løbet af de næste syv år.²⁴

Temaer, der står klar til at drage fordel af Europas miljøomlægning:

Fondsmidlerne til genopretning og styrkelse (Recovery and Resilience Facility) i EU allokerer 266 billioner euro til klimaændringsinitiativer.²⁵

• Vedvarende energi og CleanTech
• Vind og sol
• Hydrogen
• Landbrugsteknik og fødevarer

Temaer, der står klar til at drage fordel af Europas miljøomlægning:

Fondsmidlerne til et forbundet Europa (Connecting Europe Facility) med et beløb på 21 billioner euro er målrettet investeringer i Europas transport-, energi- og digitale infrastrukturnetværk.²⁶

• Autonome og elektriske køretøjer
• Internet of Things
• 5G og konnektivitet

Programmet Digital Europa med 8 billioner euro vil støtte styrkelsen af digital kapacitet til højtydende databehandling, AI og cybersikkerhed sammen med avancerede digitale færdigheder og en accelereret indførelse og bedste brug af digitale teknologier.²⁷

• E-handel
• Cloudcomputing
• Cybersikkerhed
• Datacentre
• Digitalt indhold
• Robotik og AI
• Fintech

Finansieringsprogrammet Horizon Europe med 86 billioner euro til forskning og innovation vil fremme forskning i klimaændringer, sundhedspleje og teknologier til en forbedret modstandsdygtighed. Europa bygger videre på det seneste momentum for at sikre en fortsat digitalisering af sundhedsvæsenet. Europas arbejdsprogram for 2020-2025, kaldet Forenet indsats for bedre sundhed, fastsætter prioriteter for den fremtidige sundhedspleje i Europa og definerer digital sundhed som værende nøglen til at føre denne vision ud i livet. Som en del af EU’s reaktion på COVID-krisen blev programmet EU4Health med 5 billioner euro også oprettet for at fortsætte arbejdet efter Horizon 2020.²⁸

• Genomik
• Telemedicin og digital sundhed

Konklusion

Hidtil usete finanspolitiske stimulanser kommer til at bane vejen for Europas opgradering af regionens fysiske infrastruktur, forøgelse af dens kapacitet inden for ren energi samt implementering af storstilet konnektivitet for at understøtte bestræbelserne på at udvide den digitale infrastruktur. USA og Kina har tilsvarende ambitioner for innovation, modstandsdygtighed, økonomisk cirkularitet og klimavenlige politikker. Investering i digitale og grønne omlægninger med et tematisk fokus vil sige, at man målretter virksomheder, der står klar til at drage direkte fordel af realiseringen af disse globale temaer, uafhængigt af enhver geografisk eller sektoriel allokering.

Skrevet af: Morgane Delledonne

Dette dokument er ikke beregnet til at være eller udgør ikke en investeringsforskning, som defineret af Finanstilsynet

1. European Commission, “The EU’s 2021-2027 long-term budget & NextGenerationEU”, 29 April 2021
2. European Commission, https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_en
3. U.S. Senate, bill H.R. 3687, August 10, 2021
4. EIB Investment Report 2017/2018: From recovery to sustainable growth, European Investment Bank, Luxembourg
5. EIB (2016), Restoring EU Competitiveness, 2016 updated version, European Investment Bank, Luxembourg
6. Eurostat database, General government expenditure by function, data download on 13 October 2021
7. Reuters, “Recovery plan is ‘opportunity of the century’ for EU: Commission head”, 28 April 2021
8. EMBER, EU Power Sector in 2020, 25th January 2021
9. Ibid
10.  Europa-Kommissionen, https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility_en
11.  Ibid
12. “EU taxonomy for sustainable activities”. European Commission – European Commission. Retrieved 28 April 2021
13.  Euronews, “Led by France, 10 EU countries call on Brussels to label nuclear energy as green source”, 12 October 2021
14.  European Commission, I-DESI 2020: How digital is Europe compared to other major world economies?”, 18 December 2021
15.  Europa-Kommissionen, https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility_en
16.  Shaping Europe’s digital future | European Commission (europa.eu)
17. European Commission, European Health Data Space | Public Health (europa.eu)
18.  Europa-Kommissionen, https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-age/digital-services-act-ensuring-safe-and-accountable-online-environment_en
19.  EIB Investment Report 2020/2021, Building a smart and green Europe in the COVID-19 era
20.  Ibid
21.  European Parliament, “How the EU wants to achieve a circular economy by 2050”, 10 February 2021
22.  Wall Street Journal, “EC aims to bring EU chip production up to 20% of world supply by 2030”, 9 March 2021
23.  European Parliament, https://www.europarl.europa.eu/thinktank/infographics/mff2021-2027/index.html
24.  Ibid
25.  Ibid
26.  Ibid
27.  Ibid
28.  Ibid

Værdien af en investering i ETF’er kan både falde og stige, og tidligere resultater er ikke en pålidelig indikator for fremtidig præstation.

Handel med ETF’er er muligvis ikke egnet til alle typer investorer, da de indebærer en høj grad af risiko. Du kan miste hele din oprindelige investering. Invester kun et beløb, som du har råd til at tabe. Ændringer i valutakurser kan også få din investering til at gå op eller ned i værdi. Skatteforhold afhænger af den enkelte kundes individuelle forhold og kan ændres i fremtiden. Sørg for, at du fuldt ud forstår den medfølgende risici. Hvis du er i tvivl, beder vi dig søge uafhængig finansiel rådgivning. Investorer bør læse afsnittet “Risikofaktorer” i det relevante prospekt for at få flere oplysninger om disse og andre risici, der er forbundet med en investering i de værdipapirer, som udbyderen tilbyder.