Lars Christensen
Som aktieinvestor er det ikke så svært at smile, når man ser tilbage på 2021. Der er nok også en del lettelse at spore hos investorerne.
Covid-19 og alt hvad der følger med af usikkerhed og forskellige restriktioner, har ikke ligefrem gjort livet lettere i løbet af 2021. Til det har et spøgelse, som ellers næsten var glemt, vendt tilbage i 2021 – nemlig høj inflation i især USA, men altså også i Europa.
Det er måske netop en kombination af disse to forhold, der hen mod årets afslutning har skabt nervøsitet i de globale markeder.
Alt i mens det seneste mediefokus primært har været på Covid-19, så er der måske fra et investorperspektiv mere grund til at fokusere på den høje inflation – eller rettere på hvad den amerikanske centralbank, the Federal Reserve, vil gøre ved den høje inflation.
Men lad os først få begravet Covid-19-frygten – i hvert fald fra et aktiemarkedsperspektiv.
Omikron: The good, the bad and the ugly, men nok mest i den anden rækkefølge
Hen mod slutningen af november fik verdenen meddelelsen om, at der var fundet en ny variant af Covid-19 i Sydafrika. WHO døbte den nye variant, Omikron.
Da nyheden om Omikron først kom ud, reagerede de globale finansielle markeder ganske kraftigt. Spørgsmålet er, om det alene var nyheden om varianten, der rykkede markederne eller om det snarere var frygten for, hvad verdenens regeringer kunne finde på at indføre af nye restriktioner og påbud, der drev markeder. Her må man nok sige, at det nok snarere var frygten for politiske reaktioner end selve varianten, der har rykket markederne.
Således reagerede en række lande ved at indføre rejserestriktioner i forhold til en håndfuld lande i det sydlige Afrika. Israel og Japan gik endda så langt som at fuldstændig lukke grænserne, og flere – blandt andet Storbritannien – strammerede også restriktionerne indenlands. Det slags har naturligvis en negativ effekt på den globale økonomi, og derfor er det heller ikke overraskende, at vi så en vis reaktion i de globale aktiemarkeder.
Men når det er sagt, så er der intet, der på nuværende tidspunkt tyder på, at disse tiltag bliver fastholdt længe eller bliver yderligere skærpet. Faktisk har vi allerede set at flere lande igen har ophævet visse af tiltagene – Japan har f.eks. allerede lempet væsentligt på rejserestriktionerne ind og ud af landet.
Der er dog klart to forhold, der kan bekymre verdens ledere og derfor også de finansielle markeder. For det første tyder det ganske meget på, at Omikron er en noget mere smitsom Covid-19-variant end den ellers globalt dominerende Delta variant. Derudover er der spekulation om, at vaccineeffektiviteten er lavere overfor Omikron end Delta. Samtidig siges det, at Omikron giver en øget risiko for re-infektion, dvs. hvis man allerede har været smittet, så kan man blive smittet igen.
Der er naturligvis intet af det, der er gode nyheder, men der er til gengæld det faktum, at de første meldinger, der kom fra læger i Sydafrika, var, at de Omikron-tilfælde der var i landet, var meget milde og overstået på få dage. Det samme kan siges om meldinger fra andre steder i verden. Rapporteringerne om Omikron-smittede, har været nogenlunde det samme – altså milde tilfælde.
Det har fået visse læger og virologer til at fremhæve, at Omikron faktisk er en god nyhed. For hvis det faktisk viser sig, at Omikron er en meget mildere variant af Covid-19, end vi hidtil har set med en markant lavere dødelighed, så vil det faktisk være en rigtig god nyhed, hvis den spreder sig globalt. På den måde stopper spredningen af den mere dødelige variant Delta, der nu er dominerende.
Dette ville åbenlyst være meget positivt for verdensøkonomien og dermed for de globale aktiemarkeder, idet at vi meget hurtigere ville kunne forvente en tilbagevenden til en verden, som den vi var vant til før marts 2020.
Alt dette er dog foreløbigt mest spekulationer, men overordnet set synes meldinger om en mere mild variant og der ingen grund er til at gå i panik over Omikron – hverken på den ene eller anden måde.
Jerome Powell er ved at gøre sige klar til at stramme pengepolitikken
Det er altså ikke nødvendigvis Omikron-varianten, der skal få aktieinvestorerne til at trykke på salgsknappen. Derimod er der nok ganske god grund til at holde øje med, hvad den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kommer til at melde ud i den nærmeste fremtid, om udsigterne for amerikansk pengepolitik.
Siden Corona-krisen tog sin begyndelse i marts 2020 har Federal Reserve gennemført en nærmest uset, i fredstid, lempelse af den amerikanske pengepolitik. Det har uden tvivl bidraget til, at amerikansk økonomi hurtigt rettede sig fra ”nedlukningschokket”, men det har altså også ført til en kraftig stigning i den amerikanske inflation.
Kilde: Federal Reserve
Således er den amerikanske inflation nu på det højeste niveau siden 1982.
På det tidspunkt hed chefen for Federal Reserve Paul Volcker. Han er netop kendt for at have ’besejret inflationen’, så der er ingen tvivl om, at vi i forhold til den amerikanske pengepolitik, er ved en skillevej.
Hidtil har den nuværende FED-chef Jerome Powell afvist, at vi er på vej ind i en periode med vedvarende høj inflation, og han har igen og igen over det seneste år sagt, at stigningen i inflationen var ”transitory” – altså midlertidig og primært et resultat af forhold uden for Federal Reserves kontrol, såsom de såkaldte ”supply chain distruptions”.
Men det er også klart, at en centralbank ikke vedvarende kan siges både at have en inflationsmålsætning, og så samtidig fralægge sig ansvaret for hvad der sker med inflationen.
Derfor kan Federal Reserve naturligvis godt i en periode acceptere – og måske endda glædes over – at inflationen er højere end sin inflationsmålsætning på 2 pct., men det er også klart, at jo længere tid det er tilfældet, desto mere bliver Federal Reserves troværdighed udfordret.
Og det kan blive rigtig bekymrende, hvis et sådan muligt troværdighedstab betyder, at investorerne vil kompenseres for den høje inflation i form af et markant højere renteniveau.
Det var det, der skete i de inflationære 1970’ere og Jerome Powell & Co. har næppe lyst til at se en gentagelse af den situation.
Derfor er det også givet, at Federal Reserve før eller siden bliver nødt til fundamentalt at stramme pengepolitikken – og det kommer nok til at ske tidligere end FED hidtil har signalet. På det seneste har man også kunne se, at de finansielle markeder i stigende grad er begyndt at blive prissat til renteforhøjelser.
En ting kan dog have holdt Federal Reserve fra at skrue op for renteforhøjelsesretorikken, og det er det faktum, at selvom Præsident Joe Biden for nylig har meddelt, at han ønsker at genudpege Jerome Powell, så skal Powell altså lige godkendes af Kongressen.
Det er givetvis en formsag, men Powell vil næppe provokere Kongressens demokratiske flertal med alt for klare udmeldinger om snarlig renteforhøjelser.
Men så snart at han er genudpeget, så er der nok også en rimelig sandsynlighed for, at Powell vil skrue bissen yderligere på i forhold til at få inflationen bragt ned igen.
Powell tog dog fornylig, i en høring i det amerikanske Senat, så småt hul på diskussionen om pengepolitiske stramninger, da han sagde, at det er på tide at sende udtrykket ”transitory” (midlertidig) på pension. Dette skal man se som et signal på, at man ikke skal forvente, at inflationen bare falder af sig selv uden, at Federal Reserve strammer pengepolitikken.
Kilde: Federal Reserve
At de finansielle markeder så småt er ved at gøre sig klar til en stramning af pengepolitikken, kan måske bedst ses i obligationsmarkedets inflationsforventninger.
Således kan man ved at se på prisfastsætningen af såkaldte inflationsindeksede statsobligationer, direkte udlede hvad forventningerne i obligationsmarkedet er.
Hvis vi netop ser på disse forventninger, så er det ganske klart, at der omkring den 15-16. november skete en vending i inflationsforventningerne – altså umiddelbart før aktiemarkedsnervøsiteten for alvor indfandt sig.
Med andre ord; det kan godt være, at Omikron-varianten har skræmt investorerne, men det er altså svært at komme uden om det faktum, at vi nu ganske hurtigt nærmer os et tidspunkt, hvor Federal Reserve begynder at træde på bremsen i forhold til amerikansk økonomi.
Strammere pengepolitik er sjældent noget, der er godt for aktiemarkederne – og især hvis det bliver nødvendigt for Federal Reserve at trække nødbremsen hårdt, og det kunne bestemt godt være et godt argument for at trimme risikotagningen i forhold til aktiemarkedet.
Når det så er sagt, så er det langt at foretrække for langsigtede aktieinvestorer, at Federal Reserve tager inflationsrisikoen seriøst, for hvis det ikke sker – som det var tilfældet i 1970erne – så vil vi bevæge os ind i en periode med markant højere inflation og dermed også mere økonomisk ustabilitet. Og det er bestemt heller ikke gode nyheder for aktiemarkedet.
Så vær forsigtig derude – vi kan være på vej ind i en periode med mere støj på markederne – også selvom Omikron viser sig at være ”mild”.
