Mærsk: Er aktien så billig og attraktiv, som den ser ud?

Diskussionen om A. P. Møller – Mærsk bliver ved med at bølge frem og tilbage. Det er som om, aktionærerne deler sig i to lejre, som man kunne kalde ”Lavt prissat og en investeringsovervejelse værd” eller ”Kunstig lav prisfastsættelse, fordi raterne er forbigående og unaturligt høje”. Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, kigger på synspunkterne.

Lad mig starte med at sige, at jeg i denne blogpost er ude i et ærinde som neutral observatør. Jeg er ikke i nogen af ovenstående lejre, men vil forsøge at illustrere, hvordan investorerne tænker, og forklare, hvorfor de, som siger nej tak til at eje aktien på trods af den lave prisfastsættelse, trods alt kan have en pointe.

Løbende indtjeningsjusteringer er vigtige – kort og lang sigt

Det som langsigtet driver aktier er den gode udvikling og stigende indtjening. Det som kortsigtet driver aktiekursen er bl.a. udviklingen i indtjeningsforventningerne. Hvis der kommer en indtjeningsopjustering eller positiv indtjeningsudvikling, er der en god mulighed for, at aktien går op, fordi investorerne har en forkærlighed for selskaber, som hæver indtjeningsforventningerne. Det er investeringsvirkeligheden og udgangspunktet. Prisen på en aktie; tilstanden/udgangspunktet betyder mindre, end mange tror. Bevægelsen og ændringen betyder meget mere.

Citigroup anbefaler at sælge en billig aktie

Lad os prøve at overføre det til Mærsk med udgangspunkt i den seneste anbefalingsændring fra Citigroup, som i denne uge nedjusterede Maersk til ”sælg” fra ”køb” og halverede kursmålet fra 28000 til 14000. Lidt af en kolbøtte, men umiddelbart ”efter bogen” og indenfor skiven. I hvert fald i forhold til det, som kan komme til at ske, men ikke nødvendigvis vil ske de kommende kvartaler.

Udgangspunktet er: Prisfastsættelsen i Mærsk er lav målt som P/E. Altså aktiekursen i forhold til indtjeningen i 2022 og den forventede indtjening for 2023. Indiskutabelt.

Ratenormalisering tager tid, men bliver markant

Når verden normaliseres igen og forsyningskæderne igen bliver normale, vil fragtraterne formentlig vende tilbage til det langsigtede gennemsnit, som ligger dramatisk lavere end aktuelt. Det betyder alt andet lige, at indtjeningen i 2023 og de efterfølgende år vil ligge meget lavere end aktuelt og måske også noget lavere end de nuværende forventninger. Det er ingen analyse, men det mest realistiske scenarie, fordi hovedparten af indtjeningsfremgangen i 2020-2022 er drevet af stigende rater og ikke varig forbedring på produktivitet eller ændring i konkurrenceforhold, som tilsiger en ændring i profitabiliteten. Husk på: Den løbende udvikling i indtjeningsforventningerne spiller en betydelig rolle.

Er en lavt vurderet aktie nu også reelt lavt vurderet?

Tænk på det sådan her: Du køber en aktie som på nøgletal er lavt vurderet. Prisfastsættelsen ser meget lav ud, fordi indtjeningen er høj. Når man dividerer med en stor nævner, får man et lille P/E tal og vice versa. Udfordringen er, at regnestykket indbefatter en kendt og en ubekendt størrelse. Den kendte er kursen, og den ubekendte er en, du estimerer, nemlig indtjeningen. Den kender du ikke endnu, og tilmed kan der, i den kommende periode, komme nedjusteringer på den. Både hvis forsyningskæderne normaliseres, og/eller hvis udviklingen yderligere forstærkes af en recession.

Men argumentet kan også vendes på hovedet. Hvis du har en aktie, som aktuelt har en meget lille indtjening, der ligger væsentlig lavere end, hvor den ville være under gennemsnitlige forhold. Så ser aktien dyr ud. Men hvis indtjeningen er kunstigt lav, ser det ud til at du køber dyrt ind, fordi indtjeningen, altså nævneren, er et lille tal. Det forholder sig stadig sådan, at det er de løbende indtjeningsrevisioner, som har en betydelig indflydelse på aktiekursudviklingen. I det her tilfælde vil de pege opad.

Du køber konjunkturudsving i følsomme selskaber. Mærsk har covid-medvind

For konjunkturfølsomme selskaber gælder generelt, at indtjeningen svinger meget. Derfor kan man hævde, at man ofte køber konjunkturfølsomme selskaber, som ser dyre ud, fordi indtjeningen er unaturlig lille, og du har en markant positiv faktor som medspiller, når tingene går fra dårligt til godt: De løbende positive forventede justeringer, som er en væsentlig drivkraft. Anderledes er det, når situationen vender, og det går den anden vej. I så tilfælde er spørgsmålet, om du skal sælge en aktie, som ser billig ud, drevet af en indtjening, som hurtigt kan ændre sig i den forkerte retning?

Bevægelse og ikke tilstande gør forskellen

Jeg ved ikke, om du skal købe eller sælge Mærsk. Jeg har blot forsøgt at illustrere, hvad der ligger bag ved at købe ”dyrt” og sælge ”billigt”, og hvorfor det giver mere og bedre mening, end hvad der er umiddelbart logisk. De fleste vil gerne købe billigst muligt og sælge dyrest og ikke omvendt. Spørgsmålet er, om billig nu også er billig fremadrettet i en investeringsverden, hvor investorerne konstant forsøger at være 3-6 måneder foran det aktuelle?

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.