Mød Nordnets nye blogger Lars Christensen

Lars Christensen er en økonom, som tør sige sin mening. Det har han både gjort som embedsmand, hos Danske Bank og i sit eget rådgivningsfirma. Nu kan du også få hans upolerede mening på Nordnetbloggen.

Du er økonom med speciale i blandt andet international økonomi og Emerging Markets. Hvilke muligheder ser du i at investere i Emerging Markets?

Nu er jeg jo en old school økonom. Så når du taler om at investere, bør du altid have en forståelse for det langsigtede perspektiv snarere end det kortsigtede. Så er det jo klart, at hvis du tænker på en portefølje af en vis størrelse, så skal den selvfølgelig indeholde verdensøkonomien i et eller andet omfang. Kina er jo verdens andenstørste økonomi, men lande som Sydafrika, Brasilien, Tyrkiet og Indien er også relativt store økonomier. Jeg er selv interesseret i Afrika, selvom det er en økonomi, som er svær at investere i. Afrika er for mig et ufortalt økonomisk mirakel. De afrikanske økonomier har siden begyndelsen af 90’erne klaret sig rimelig godt, men det er stadig meget fattige lande, og derfor er det svært at investere direkte i Afrika. Dertil er mange af de afrikanske lande råvareeksportører, så hvis du overvejer at investere i Afrika, bliver spørgsmålene ofte: ”Hvad sker der med olie- og guldprisen?”. Det gør, at det bliver vanskeligere ”bare” at investere i Afrika. For private investorer handler det om at investere i virksomheder, som er eksponeret mod Afrika.

Med din viden inden for international økonomi og politik – hvordan vil du så vurdere, at det finansielle marked og økonomien vil reagere, hvis Donald Trump bliver genvalgt til november?

Klassiske økonomer som mig er skeptiske over for idéen om, at man kan slå markedet – altså at jeg kan forudse noget, som markedet ikke allerede reflekterer. Generelt nedspiller jeg markedsbevægelser, som er drevet af politiske nyheder. Hvis Trump tweeter noget galskab, så bør det ikke påvirke de finansielle markeder.

Mit bedste bud er, at lige meget hvem der bliver amerikansk præsident, så er USA verdens største økonomi, og det vil USA også være om 30 år. Samtidig er det en økonomi og et land, som konstant genopfinder sig selv. Er jeg bekymret for den polarisering, som sker i amerikansk og europæisk politik? Ja, det er jeg. Men når jeg skal zoome ind på den langsigtede økonomiske udvikling, så fokuserer jeg på den underliggende demografiske udvikling, da det er den, som driver væksten. Vokser eller mindskes arbejdsstyrken? Vores udfordring i Europa og USA er den aldrende befolkning, som lægger et nedadgående pres på væksten. Det opfatter jeg som langt vigtigere for at forstå, hvor amerikansk og europæisk økonomi skal hen de næste 10 år. Det er faktisk meget vigtigere end hvem, der vinder det amerikanske præsidentvalg i november.

Du var i 2006 medforfatter på analysepapiret “The Geyser Crisis”, som forudså et økonomiske kollaps. Ser du et tilsvarende økonomisk kollaps i fremtiden?

Det korte svar er nej. Jeg er på ingen måde i nærheden af at være så bekymret, som jeg var i 2006. I det år hørte vi i stigende grad, at investorer var interesseret i at investere i islandske banker, obligationer og aktier – og da vi kiggede på tallene, blev jeg bange for, at der var opstået nogle meget store ubalancer i den islandske økonomi. Da jeg så trykkede send og offentliggjorde analysepapiret, faldt det islandske aktiemarked med fem procent. Der tænkte jeg: ”Ups, hvad er det her for noget?”. Efterfølgende havde vi to år, hvor der var meget uro i det finansielle marked, og så kollapsede hele det islandske banksystem i 2008.

Jeg ser dog ikke det scenarie ske igen. I 2008 var en af udfordringerne, at renterne var faldet, og hvis renten naturligt ligger tæt på 0, og der kommer en krise, så kan man ikke lempe pengepolitikken ved at presse renten under 0. Så skal man i stedet lave en kvantitativ lempelse, hvilket betyder, at man trykker penge. I 2008 var hverken den amerikanske eller europæiske centralbank forberedt på at gøre det. Men det er de i dag. Og da nedlukningschokket ramte den globale økonomi i marts 2020, så vi den amerikanske centralbank reagere meget prompte i forhold til en kvantitativ lempelse. Derefter så vi de finansielle markeder rette sig.

I forhold til COVID-19 og nedlukningskrisen så betegnede jeg den som en dårlig, dyr og ikke-planlagt ferie. Der er dog det med ferier, at når vi kommer tilbage, så begynder vi at producere igen – og det er basalt set det, der sker i verdensøkonomien nu. Vi ser, at nøgletallene har rettet sig hurtigt. Hvis den amerikanske centralbank dog ikke havde reageret, som den gjorde, så havde der været en reel risiko for, at det ikke kun havde været en ferie, men i stedet en gentagelse af 2008.

Kan du huske, hvad din første investering var?

Min første og vigtigste investering var, da jeg besluttede at læse cand.polit. Jeg startede på universitetet i 1990 og blev færdig i 1995. Det var fuldstændig definerende for mit liv og min personlige økonomiske udvikling – og den beslutning er meget vigtigere end nogen anden beslutning. Det har nemlig været en investering i min human kapital.

Har din tilgang til investering ændret sig gennem tiden?

Egentlig ikke. Som embedsmand rørte jeg ikke ved det. Som bankøkonom var jeg pålagt en række restriktioner, som betød, at jeg ikke gjorde noget aktivt. Så har jeg haft min rådgivningsvirksomhed, og der har jeg været skeptisk i forhold til at købe enkeltaktier. Der er jeg nok ikke meget anderledes end de fleste økonomer. Jeg har aldrig selv ejet mange enkeltaktier. Hos Danske Bank havde jeg dog medarbejderaktier, men jeg sørgede altid for at sælge dem hurtigst muligt. Det var ikke, fordi jeg ikke troede på banken. I stedet var det, fordi det ikke var særlig fornuftigt ud fra et risikoperspektiv at være ansat og eje aktier det samme sted. Hvis det går dårligt for stedet, du arbejder, så mister du både din opsparing og dit job. Så tanken om medarbejderaktier har jeg aldrig været stor fan af.

Jeg blev faktisk engang spurgt af en taxachauffør: ”Hvad skal jeg gøre for at blive rigtig rig?”, og til det svarede jeg: ”Du skal turde tage en chance, som kan virke fuldstændig idiotisk”. Jeg mener, at du tjener bedst penge ved vedvarende at investere altså renters rente og akkumulerede kapital. Det bliver til noget over tid. Men der er også den mulighed at tage en helt sindssyg chance. Sætte alt på rødt. Og der er heldigvis rigtig mange, som tør tage den idiotiske chance. Altså mennesker som kaster sig ud i at skabe noget. Vi glemmer bare, at de mennesker fejler de første ni gange, men den tiende gang lykkes det. Og sådan er det også med investering i aktiemarkedet. Når du hører om folk, der fortæller om deres succesrige investeringer, så skal du faktisk være ligeglad. Du skal i stedet høre, hvor mange af investeringerne der gik mindre godt? Det er sjældent, at nogen fortæller, at de har investeret i en masse, hvortil det meste er gået galt. Derfor skal du altid huske at sprede din risiko.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
0 Kommentarer
Se alle kommentarer