Negativ rente og omkostninger æder din formue

Det kan være svært og dyrt at være bankkunde. Bankerne har høje investeringsomkostninger, som du skal betale, før du får et netto-afkast. Det vil sige afkast efter bankens omkostninger. Når bankens omkostninger er høje betyder det, at du skal påtage dig en væsentlig risiko, når du investerer, hvis dit afkast skal have en chance for at dække bankens omkostninger.

Lavrentesamfundet betyder samtidig, at du skal betale negativ rente, hvis du har kontanter stående i banken over en vis størrelse. Den negative rente, du skal betale for at overdrage dine kontanter til banken, er typisk på minus 0,6%. Det er det tydelige og fælles budskab om prisen fra bankerne.

Bankernes prissignaler styrer kunderne

Det er langtfra altid, at bankerne fortæller klart og tydeligt om deres omkostninger. Men det er rent faktisk tilfældet, når det gælder de negative renter på indlån.

Det kan have den effekt, at man som forbruger beslutter sig for at droppe at have pengene stående på en opsparingskonto og i stedet flytter dem over i bankens investeringsprodukter.

Som udgangspunkt er det selvfølgelig fornuftigt at forsøge at få et afkast af sine midler. Men på bankernes investeringsprodukter er det betydeligt vanskeligere at finde ud af, hvad man som kunde reelt betaler for at investere gennem banken eller investeringsforeningen – det kan faktisk nærmest være umuligt at gennemskue for almindelige mennesker.

Så bankerne er meget tydelige med omkostningerne på det område, hvor de tjener mindst og meget utydelige på det område, hvor de tjener mest. Bankens interesse er klar. Hvis kunden placerer pengene kontant som indskud i banken, betaler kunden 0,6% i negativ rente til banken. Hvis banken kan lokke kunder over i dens investeringsprodukter, kan banken tjene cirka tre gange så meget på kunden. Men ved investering har kunden en større risiko. Så man kan frygte, at flere kunder i den kommende tid – inspireret af bankens prissignaler og rådgivning – placerer deres midler dyrt og mere risikabelt, end de normalt ville gøre.

Omkostninger æder din formue

Investeringsomkostninger er altafgørende for, om du reelt får et afkast af dine investeringer. Der er en verden til forskel på, om du betaler 2,5%, 1,5%, 0,5% eller 0,3% i investeringsomkostninger. For omkostninger æder af din investering år efter år. Det er derfor vigtigt at få styr på omkostningerne for at få din investering til at vokse maksimalt.

Med alle typer af investering følger nogle omkostninger. Omkostningerne kan være meget begrænsede, eller de kan ende med at æde en stor del af dit potentielle afkast og dermed gøre dig fattigere. Forestil dig, at du via din netbank eller en investeringsportal i dag køber for 100.000 kroner aktier i for eksempel Novo Nordisk, og du så ellers lader aktierne stå de næste mange år uden at sælge eller købe mere. I det tilfælde betaler du næsten ingen omkostninger. Eksemplet er ikke attraktivt for de fleste, fordi du ikke har risikospredning, hvis du blot investerer i ét selskab. Men eksemplet kan tjene som en benchmark for, hvor lave omkostningerne kan være. Lader du bare dine værdipapirer i Novo Nordisk stå i ti år, før du sælger dem for at realisere et forventet overskud, vil det svare til gennemsnitligt 0,02 % i årlige omkostninger.

I den modsatte grøft finder vi investeringsprodukter, hvor du årligt betaler en procentsats af dit investerede beløb. Et investeringsprodukt kan for eksempel koste helt op til 2,6 procent i årlige omkostninger i procent (ÅOP). Det betyder, at investerer du 100.000 kroner i et produkt med en ÅOP på 2,6%, betaler du årligt 2.600 kroner til banken for din investering – et beløb, der trækkes fra din fortjeneste på investeringen. Det betyder, at du over ti år sandsynligvis vil betale pænt over 26.000 kroner i omkostninger for din investering.

Så selvom omkostninger procentvist ikke ser ud af meget, kan blot en forskel på et enkelt procentpoint få voldsomme konsekvenser for din investering. Der er altså stor forskel på, om din investeringsforening tager sig betalt med en ÅOP på 1,6 % som den typiske investeringsforening eller 2,6 % som hos de dyreste investeringsforeninger. I en billig dansk investeringsforening nøjes du med at betale 0,4 procent i ÅOP.

Hvis du investerer via din bank, kan det være, at rådgiveren fokuserer så meget på at tale om et potentielt afkast og din risikoprofil, at du helt glemmer at spørge ind til, hvad investeringen koster i omkostninger.

Omkostningernes betydning for investering er også markant, når der tages højde for din forventede skat af afkastet og inflation. Ved en investering på 100.000 kroner er din reelle købekraft af investeringen, hvis du har investeret i den dyreste investeringsforening, cirka 114.000 kroner efter ti år, mens forbrugeren, der har valgt den billigste investeringsforening med den laveste ÅOP, har cirka 133.000 kroner.

De skjulte omkostninger

Årlige omkostninger i procent er desværre ikke hele historien om omkostninger. Ud over de omkostninger, der populært sagt afholdes inde i investeringsforeningen, er der også omkostninger, der afregnes uden for investeringsforeningen – omkostninger, du betaler, fordi investeringsforeningen løbende køber og sælger aktier.

Her er der tale om det såkaldte kursspænd. Kursspændet, også kaldet for spread, indgår ikke i ÅOP-tallet, men det er noget, som mindsker afkastet.

Umuligt at slå markedet igen og igen

Et typisk argument fra udbyderne af de dyre investeringsprodukter er, at produkterne er dyre, fordi udbyder bruger mange ressourcer på aktiv forvaltning, og at produkterne derfor slår markedet og giver kunden et højere afkast. Det er en diskussion, jeg ikke vil tage op her, men der ligger et hav af valide undersøgelser – både teoretiske og empiriske – der klart afviser påstanden om, at dyre aktivt forvaltede produkter er i stand til på den lange bane at slå markedet og dermed de passivt forvaltede og billige investeringsprodukter på nettoafkast. Og nettoafkastet er trods alt det, der er vigtigt for forbrugerne.