Neuroøkonom: Frygten for at tabe får os til at tabe mere

Jon Sigurd Wegener er neuroøkonom ved CBS (Copenhagen Business School). Det betyder, at han forsker i, hvorfor vi mennesker opfører os, som vi gør, og træffer de beslutninger, vi gør. Selvom vi går rundt og tror, at vi altid opfører os rationelt og fornuftigt, er det nemlig langt fra sådan, det rent faktisk er. Menneskers handlinger er fundamentalt set styret af følelser – også når det kommer til økonomi, penge og investeringer.

For at blive klogere på det, inviterede vi Jon Sigurd Wegener ind forbi vores kontor til en snak om, hvordan vi kan forstå vores impulser bedre, og – forhåbentlig – bruge den viden til at træffe bedre beslutninger, når vi investerer.

Vi har den her underlige hjerne, som er så langt fra at være rationel, som noget næsten kan være

Jon Sigurd Wegener

Følelser er organismens valuta

“Selve den valuta, vores organisme kører på – det er følelser. Så det er følelserne der 100% afgør alt. Og de her følelser er fuldstændig determineret af vores ikke-bevidsthed”, så kontant skal vi, ifølge Jon Sigurd Wegener og neuroøkonomien, se på os selv. Det betyder ikke, at vi ikke kan kontrollere vores handlinger selv, men det betyder, at vi skal indse, at de impulser, vi har, aldrig er rationelt funderet. Og det kan blive en udfordring, når man investerer, fordi mennesket følelsesmæssigt har det ekstremt svært med udsigten til at tabe noget.

Frygten for at tabe får os til at tabe mere

Frygten for at tabe kaldes tabsaversion, og den gælder alle aspekter af den menneskelige tilværelse. Og den gør sig også gældende, når det kommer til investering og økonomi generelt. Jon Sigurd Wegener forklarer:

“Tabsaversion vil sige, at vi får det meget dårligere af at tabe på vores investeringer, end vi vil få det godt af at vinde et tilsvarende beløb”, han uddyber med et eksempel:

“Hvis jeg giver dig 100 kr. nu, så får du det nok en lille smule bedre. Men hvis jeg, få minutter efter, tager de 100 kr. fra dig igen, så ender du faktisk med at have det endnu dårligere, end hvis vi overhovedet ikke havde gjort noget.”

Så essensen af tabsaversion er, at tab gør dobbelt så ondt, som gevinst gør godt.

Så hvorfor er det vigtigt for en investor? Jon forklarer:

“Hvis vi har købt et finansielt produkt, som vi står til at tabe penge på, så vil vi gøre rigtig meget for ikke at skulle realisere tabet. Det betyder, at vi sætter vores omtanke ud af spil. Det vil jo netop ofte være sådan, alt andet lige, at det er bedre, at sælge det der er gået ned, end at sælge det, der er gået op.”

Men langt de fleste af os, kommer til at holde fast i investeringer vi har tabt på alt for længe. Men selvom vi ved, at det smarteste er at sælge med tab, kan det gøre virkelig ondt på følelserne. Og derfor gør vi det ikke.

Ofte er vi villige til at bruge to liter benzin på at køre hen og spare 10 kroner. Så har vi allerede brugt mere på benzin, end vi sparer.

Jon Sigurd Wegener

Frygten for at tabe forstyrrer vores opfattelse af risiko

Tabsaversionen spiller også ind på vores opfattelse af risiko. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi risikerer at blive blinde over for, at der også er en risiko forbundet med ikke at investere – selvom den er mindre.

“Det vurderes subjektivt som meget lidt risikabelt at sætte pengene i madrassen eller på en konto, hvor der er en fast forrentning. Det føles ikke som om, at man løber nogen risiko. Men der er jo stadig inflation.”

Tabsaversion vil sige, at vi får det meget dårligere af at tabe på vores investeringer, end vi vil få det godt af at vinde et tilsvarende beløb

Jon Sigurd Wegener

Hvordan kan man “snyde sin hjerne” til at komme forbi angsten for at tabe penge?

Men hvad kan man så stille op? Hvad kan man selv gøre for at komme forbi tabsaversionen i følge neuroøkonomien?

“Det første skridt, kunne jo være at forstå, at hvis man ikke får forrentet de her penge, så taber man faktisk penge. At virkelig forstå, hvad inflationen faktisk betyder. “Nemlig, at penge ikke er en absolut størrelse.”

Fortæller Jon Sigurd Wegener og uddyber, at når man har forstået det, er det også tydeligere, at man også taber værdi ved at sætte dem i madrassen.

Tabsaversion gør det svært at forstå omkostninger

Omkostninger er vigtige for alle, der investerer. Jo højere omkosntinger man betaler for en investering, jo mindre er der tilbage til afkast. Det lyder umiddelbart rationelt og nemt at forstå for de fleste. Men hvorfor er der så stadig så mange, der investerer med høje omkostninger? Det giver neuroøkonomen også sit bud på. De fleste mennesker er nemlig meget omkostningsbevidste på det helt nære plan og bliver draget af gode tilbud. Men ting, der ligger langt ude i fremtiden, er generelt svære for vores hjerner at håndtere. Det gælder også omkosntinger på langsigtede investeringer og pensionsordninger.

“Ofte er vi villige til at bruge to liter benzin på at køre hen og spare 10 kroner. Så har vi allerede brugt mere på benzin, end vi sparer. Men vi har den her underlige hjerne, som er så langt fra at være rationel, som noget næsten kan være. Og vores hjerner kan virkelig ikke lide at tabe. Selv ikke en enkel krone. Derfor kan man sige, at det føles som et tab at give noget for en vare, som man kunne have fået billigere et andet sted – ligegyldigt hvor lille den prisforskel er.”

Alligevel er det en anden historie, når det gælder omkostninger til pension, hvor der kan potentielt være millioner at spare. Jon Sigurd Wegener fortsætter:

“Når man betaler et antal procent om året, så tænker man ikke over, hvor meget det kan løbe op i over et helt arbejdsliv – og det kan være millioner. Så det er klart første skridt på vejen til at tage mere kontrol over sine investeringer, og derved reducere omkostningerne”.

Hvad er prisen for at slippe for ansvaret?

Men Jon Sigurd Wegener understreger også, at der kan være mange situationer, hvor det kan være omkostningerne værd, at betale lidt mere for at investere i en fond, investeringsforening eller lignende for at slippe for de bekymringer, det kan give, at skulle udvælge aktier selv.

“For mange mennesker kan det være et tungt ansvar at bære, selv at tage ansvar for investeringerne, for hvis det ikke går særlig godt, så er der kun en selv at bebrejde. At bære ansvaret kan være en stor omkostning at bære, for det engagerer virkelig vores følelser.”

Så der kan være situationer, hvor det kan være en fordel for ens velvære at udlicitere noget – eller hele – investeringsansvaret til andre. Man skal dog stadig være meget opmærksom på, hvad man betaler for at slippe for det ansvar. Jon Sigurd Wegener afslutter:

“Der er jo kommet en række muligheder nu. For eksempel passive ETF’er, hvor man på en måde, meget, meget billigt betaler nogen for – i gåseøjne – at administrere det. Altså fordele og risikosprede investeringen.”

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.