Lars Christensen
Den altdominerende økonomiske historie de sidste par år har uden tvivl været den høje inflation. Efter at være ”forsvundet” i næsten 30 år i det meste af verden, vendte inflationen for alvor tilbage i 2021-22. Over det seneste års tid er inflationen begyndt at komme ned i det meste af verden. Spørgsmålet er nu, om inflationschokket helt har fortaget sig, eller om der er behov for yderligere pengepolitiske stramninger i USA og Europa for helt at få inflationen ned på de 2 procent, der er målsætningen for både Federal Reserve i USA (Fed) og for den Europæiske Centralbank (ECB).
I denne artikel gør jeg status over inflationen ved at kigge på forskellige indikatorer for inflationen i forskellige lande.
Hvad siger Google?
En måde at tage temperaturen på inflationen – eller måske snarere inflationsfrygten – er at se på, hvor mange gange, der bliver søgt på ordet ”inflation” på Google. Det kan man bruge Googles værktøj ”Google Trends” til at gøre.
Grafen nedenfor viser et indeks for Google-søgninger på ordet ”inflation” globalt:
Figur 1: Interesse over tid. Kilde: Google Trends
Grafen viser det vedkendte billede frem mod 2020, hvor inflationsfrygten var på et lavt og stabilt niveau, men i 2020 begyndte inflationssøgningerne gradvist at bevæge sig opad – altså lang tid før Ruslands invasion af Ukraine.
Til gengæld toppede inflationssøgningerne kun få måneder efter invasionen – nemlig henover sommeren 2022. Med andre ord: Det var næppe invasionen af Ukraine, der udløste inflationschokket, men snarere den førte økonomiske politik i 2020-22 – og primært den meget lempelige pengepolitik i både USA og Europa.
I løbet af 2022 indledte både Federal Reserve og ECB en stramning af pengepolitikken – og efterfølgende kan vi se, at antallet af Google-søgninger på ”inflation” har været aftagende.
MEN, der er et stort men, nemlig at søgningerne fortsat er på et markant højere niveau end før 2020. Noget kunne således tyde på, at der er en vis træghed i inflationsfrygten. Og det gælder i øvrigt både i Europa og USA.
… Hvad siger de officielle tal?
Men nu er ECB’s og Fed’s målsætning jo ikke antallet af Google-søgninger, men derimod 2 procent inflation.
Grafen nedenfor viser de officielle inflationstal i USA, Euro-området og Danmark:
Figur 2: Officielle inflationstal. Kilde: Federal Reserve.
Vi ser, at billedet i høj grad ligner det billede, som vi så i Google-søgningerne – over det sidste år er inflationen kommet pænt ned igen.
I Danmark er vi faktisk helt nede i 0,1 procent. Danmarks Nationalbank har godt nok ikke en inflationsmålsætning, men da vi har bundet kronen til euroen, så kan man sige, at vi har valgt at ”importere” ECB’s målsætning om 2 procents inflation. Men ECB er endnu ikke helt i mål – således lå forbrugerpriserne i Euro-området 2,9 procent højere i oktober end for 12 måneder siden.
Heller ikke i USA er centralbanken kommet helt i mål: I USA var forbrugerpriserne (CPI) i oktober 3,2 procent højere end året før. Federal Reserves inflationsmålsætning knytter sig dog ikke til CPI, men derimod til det såkaldte PCE-indeks. I praksis følger de to prisindeks for CPI og PCE dog hinanden ganske tæt. PCE-priserne var således 3,0 procent højere i oktober end for 12 måneder siden.
Det er altså nok Danmark, der stritter lidt ud, og vi kan nok overordnet sige, at vi rundt regnet har 3 procent inflation i USA og Euro-området.
Det er i øvrigt et billede, der kan genfindes, hvis vi ser på de priser, som vi kan gå ud og observere på internettet. Det viser en forholdsvis ny privatstatistik for USA kaldet Truflation:
Figur 3: Truflation det seneste år. Kilde: truflation.com
På truflation.com kan man dagligt finde, hvad den amerikanske inflation er basalt set dag-for-dag. Truflations data er baseret på de priser, som man fx kan finde hos amerikanske supermarkeder eller bilforhandleres hjemmesider.
Grafen ovenfor viser det billede, som vi også kan kende fra de officielle amerikanske inflationsdata – i de sidste par måneder har inflationen stabiliseret sig omkring 3 procent. Og det kan måske bekymre Federal Reserve, at det ikke ligefrem ser ud til, at vi er på vej ned mod 2 procents inflation, hvis man ser på tendensen i de sidste par måneder.
Det, som vi ser, er altså en vis tendens til, at inflationen er lidt træg, og vi ikke rigtig helt har bevæget os nok ned endnu, og det synes særligt at være tilfældet i USA.
Vi zoomer yderligere ind
Når man taler om inflation, så taler man oftest om den procentvise ændring i priserne i forhold til 12 måneder tidligere. Men det, der i virkeligheden optager centralbankerne, er, hvad der sker med inflationen netop nu og endnu vigtigtere i fremtiden. Det er et argument for at se på prisændring fx i forhold til for en, tre eller seks måneder siden.
Samtidig kan man argumentere for, at man skal rense inflationsdata for de mest volatile priser, der hopper meget op og ned fra måned-til-måned og måske i mindre omfang afspejler den underliggende inflation i økonomien.
Grafen nedenfor viser den annualiserede udvikling i de amerikanske forbrugerpriser fra måned-til-måned og renset for ændringer i energi- og fødevarepriserne:
Figur 4: Kerneinflation i USA, Kilde: Federal Reserve.
Og endelig har vi en graf, der giver en lille smule mere optimisme. Selvom data har været noget mere volatil fra 2020 end før, ser vi, at trenden i data nu klart går nedad – og det har den faktisk gjort siden begyndelsen af 2022 – og måske endda lidt før. Vi er stadig ikke helt nede i 2 procent, men nu må vi siges at være ret tæt på.
Med andre ord, ser det ud til, at vi ganske snart vil komme tættere på at kunne sige, at denne inflationsepisode er overstået, og den ”træghed”, som vi talte om ovenfor, afspejler primært den inflationstendens, der var for 10 eller 12 måneder siden, end hvad der sker netop nu.
Men vi er ikke helt i mål endnu, og det er nok også den primære årsag til, at både ECB og Federal Reserve er noget tilbageholdende med helt at udelukke flere pengepolitiske stramninger.
For som man siger: ”brændt barn skyr ilden” – og den seneste fejl, som centralbankerne har lavet, var at lempe pengepolitikken for meget, så nu vil de nok se den faktiske inflation helt nede i 2 procent – og måske lidt under 2 procent – et stykke tid, før de for alvor får lyst til at sætte renterne ned.
Afslutningsvist fortæller den nuværende inflation – hvordan man end måler eller korrigerer den – kun noget om inflationen netop nu, og ikke om hvad der sker i fremtiden. Men det er en anden analyse til en anden dag.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
