Opdatering på markedsudsigterne: Styr fortsat din risiko

I min sidste klumme i oktober var hovedpunkterne, at et begyndende stemningsskifte på aktiemarkederne lurede, og at det derfor som investor, var et godt tidspunkt at kigge sine investeringer ekstra godt igennem for, om man nu havde en passende risiko i sin portefølje. Eller om man, forledt af de seneste års flotte kursstigninger, måske havde påtaget sig lige vel meget risiko – for så var det et godt tidspunkt at begynde at justere til.

Det er til alle tider godt at have styr på sin investeringsrisiko. Konklusionen er derfor evig-aktuel, men når jeg netop skrev om det i oktober, skyldes det, at jeg både her i Danmark og i udlandet så mange tegn på en spekulativ stemning, som der var fare for, snart ville kollidere med en ubehagelig makroøkonomisk realitet: Inflation og mere bidske centralbanker.

Siden da har udviklingen på de globale aktiemarkeder været lidt blandet. Hverken fuldkommen sur med store kursfald, men heller ikke helt så euforisk længere, selv om den spekulative stemning fortsat er synlig i diverse indikatorer.

Nogle af de ekstremt dyre aktier jeg skrev om, som handler til price-to-sales på 10-20x, har fået nogle ordentlige kursklø og ser stadig noget ”shaky” ud, selvom de er blevet 30-50 pct. billigere. Her er derfor fortsat grund til forsigtighed og til at kigge forventningerne til selskaberne ekstra godt igennem. Samtidig har andre dele af aktiemarkedet, og især nogle af store big-tech-aktier, der efterhånden er blevet rigtig dyre målt på diverse nøgletal, klaret sig godt. Derfor ligger flere ledende aktieindeks stadig tæt på rekordhøjt.

En hurtig opdatering på prisfastsættelsen af aktier, det fundamentale indtjenings- og makrobillede og en række tekniske indikatorer synes at bekræfte, at vi er i gang med skiftet fra eufori til det mere neutrale, og endnu ikke er røget helt over i en sur smiley, hvor en meget defensiv strategi er det rigtige.

Prisfastsættelsen har overordnet set ikke ændret sig meget på så kort tid. Vi ligger stadig med en ekstrem høj prisfastsættelse trukket op af især amerikanske aktier og big-tech i særklasse. De fem store; Apple, Microsoft, Amazon, Google (Alphabet) og Facebook (Meta) handler tilsammen tæt på 7x sales, langt over deres historiske niveau. Aktiemarkeder udenfor USA handler til noget lavere multiple, selv når der renses for sektorforskelle. Så aktiemarkederne er samlet set priset til perfektion.

Vækst- og indtjeningsbilledet er stadig ganske pænt med god global vækst og pæne regnskaber og stabile til lidt positive analytikerjusteringer, især udenfor Emerging Markets. Omikron-varianten giver noget usikkerhed på den korte bane, men det er stadig umuligt at sige, hvor slemt det vil ramme det globale opsving.

Flere centralbanker er gået i gang med at stramme deres pengepolitik, og især Fed har lavet noget af en kovending, og tror nu ikke længere på, at den højere inflation bare er midlertidig. Men de signalerer fortsat, at deres opstramninger vil foregå i næsten slowmotion, og at renten nok ikke vil komme højere op end godt 2 pct. i 2024. Så her er vi, billedligt talt, gået fra grønt til gult lys, men endnu ikke rødt.

Udfordringen er fortsat inflationen og især i USA, hvor en løn-pris-spiral synes at være i gang. En dugfrisk undersøgelse viser, at amerikanske forbrugere forventer en inflation på hele 4 pct. om året de næste 3 år. Da jobmarkedet samtidig er rødglødende – der er lige nu 6,9 millioner arbejdsløse, men hele 10,4 millioner ubesatte jobs – er lønstigningerne taget til, og er nu på 4,8 pct. på national plan med tegn på yderligere stigninger forude. Det øger risikoen for, at Fed tvinges til at skrue bissen mere på, så det pengepolitiske trafiklys skifter til rødt, så det virkelig gør ondt – både på økonomien og aktiemarkedet.

Alt i alt er det langsomme faseskift på aktiemarkederne i gang. Barometeret er gået fra smukt vejr til mere snusket, men endnu ikke decideret uvejr og en negativ trend. Tekniske indikatorer tyder på, at det først sker nogle måneder inde i 2022. Makrobilledet, Covid-19 og meget andet kan ændre det billede, men indtil da: Styr din risiko.

Strategisk: Kig godt efter dine passive investeringer

En tsunami af billioner af dollars er de seneste ti år strømmet ind i passive investeringsprodukter som ETF’er og indekserede investeringsforeninger. Især på aktiesiden. Efterhånden er mange investorer herhjemme også hoppet med på trenden.

Årsagen til flodbølgen af penge ind i passive investeringer er især tre:

1. Lavere omkostninger på passive end aktivt forvaltede produkter
2. Mange aktive forvalteres manglende performance
3. Gode markedsafkast

Det første og andet argument gælder sådan set stadig, men det tredje vil snart ændre sig. Med ”snart” mener jeg i løbet af de næste par år, måske allerede nu. Timingen i det er umuligt at sige. Hvad der med stor, men ikke 100 procents sandsynlighed kan siges er, at vi er på vej mod en tid med markant lavere afkast på stort set alle aktivklasser, inklusive aktier.

Samtidig har aktieafkastene de seneste år har været ekstremt koncentrerede omkring især amerikanske aktier og de omtalte big-tech-aktier, så forskellen i prisfastsættelse er blevet sjælden ekstrem mellem forskellige segmenter af det globale aktiemarked. Faktisk skal vi tilbage til IT-boblen for at se noget lignende. Nogle af forskellene er fair nok baseret på forskelle i egenkapitalforretning, men al historik peger på, at så store forskelle, som vi ser nu, ikke er holdbare på længere sigt.

Tilsammen taler det for, at mange gængse passive aktieinvesteringer eller porteføljer bygget op med passive instrumenter, vil levere meget lave afkast de næste 10 år. En ETF i globale aktier, hvor amerikanske aktier udgør godt 60 pct. af værdien, vil f.eks. med stor sandsynlighed kun give nogle få procent i gennemsnitligt årligt afkast de næste 10-15 år – før inflation.

Derfor anbefaler jeg, at man gør sig to strategiske overvejelser, hvis man er investeret i passive fonde:

• Skift dele af de passive fonde eller den passive portefølje ud med mere aktivt forvaltede fonde, der har vist konsistent merperformance over en lang årrække. Det er min erfaring, at de findes derude, men det kræver ofte tid eller hjælp at finde dem

• Vil man undgå aktivt forvaltede fonde og forblive i passive fonde, så overvej at vægt ned i de dele af aktiemarkedet, der er prisfastsat ekstremt højt – f.eks. amerikanske aktier, big-tech eller kvalitets- eller vækstfaktoren – og vægt op i de andre regioner, sektorer og faktorer

Handelside: Kinesiske clean-tech-aktier

Kort her til sidst: Clean-tech-aktier, dvs. aktier hvor over 50 pct. af omsætningen kommer fra salg af produkter og serviceydelser, der gavner miljø og klima, er en blandt flere større investerings-trends i de her år. Jeg skal ikke underholde med nogle af clean-tech-aktiernes op- og nedture det seneste år.

I stedet er det værd at bemærke, at det lige nu er kinesiske clean-tech-aktier, der trækker relativt til globale clean-tech-aktier. Det kommer efter en større relativ nedtur i 2018/19 og stabilisering i 2020. Jeg analyserer ikke enkeltaktier, så det er en simpel observation af kursbevægelser, hvor den her er en af dem, der ser interessant ud i de her uger.