Tænker du på at investere? Det her bør du overveje

Der er stor interesse for investering

Interessen for investering er stor for tiden, hvilket skyldes flere forhold. Mange danskere har en forholdsvis stor opsparing og negative renter i banken gør, at opsparingen i banken mister værdi. Derfor ser mange sig omkring efter andre muligheder for afkast af deres opsparing. De sociale medier spiller også en stor rolle. Her er et hav af investerings-communities og såkaldte finfluencers. Finfluencers er en bestemt type influensers, der fokuserer på penge-relaterede emner. De opmuntrer folk til at investere, og de giver ”gode råd” og staldtips om enkelt aktier og konkrete investeringer. Selv børn og unge er tændt af den hellige ild på de sociale medier, og sætter deres sparepenge i investeringsprodukter.

Megen af interessen for investering udspringer af, at folk ”tænder af”, når bankerne kræver negative renter af deres opsparing kombineret med, at banken har en klar økonomisk interesse i at sælge deres investeringsprodukter, når de rådgiver forbrugerne. Det gør, at mange vælger at investerer deres opsparing.

Impulsiv adfærd pga. negativer renter kan bekymre. Man kan frygte, at nogle forbrugere træffer uovervejede beslutninger, og investerer med højere risiko, end de ellers ville, hvis der ikke var negativ rente. Det kan betyde, at de tager en større risiko end deres privatøkonomi, eller mentale velvære kan tåle. Når forbrugere investerer, sker det typisk i bankens egne investeringsprodukter, der som hovedregel har højere omkostninger end omkostningerne ved negative renter. Desværre er det svært at gennemskue omkostningerne på investeringsprodukter og dermed svært at sammenligne investeringsomkostninger med omkostninger ved negativ rente.

Er det risikabelt at investere?

Investorer skal træde varsomt, når gud og hver mand snakker om, at det er givtigt at investere. Det har tidligere været en god læresætning. Snakken har ofte været de første tegn på en boble, og at nogen kommer til at indkassere tab. Om vi er på vej ind i en boble, skal jeg ikke gøre mig klog på. Investeringer kan stadig være en god ide for mange. Fornuften og realistiske forventninger skal bare være i behold.

Ingen har fundet de vises sten, til hvornår og hvordan man skal investere optimalt. Men jeg vil gerne komme med nogle bud på, hvad man kan overveje som forbruger, hvis man vil investere. På Forbrugerrådet Tænks hjemmeside kan man finde mere om investering og test af investeringsprodukter.

Som forbrugere skal man tænke langsigtet, tænke spredning for at minimere risiko og i særdeleshed tænke lave omkostninger.

Spredning og risiko

Når man investerer, påtager man sig en risiko og mulighed for at tabe penge. Et aktivs risiko er udtryk for de forventede svingninger i aktivets værdi. Risiko kan delvist elimineres ved at sprede opsparingen på mange forskellige aktiver, der ikke svinger på samme måde. Mange private investorer spreder ikke deres aktiver nok. Forskning viser, at private investorer ikke forstår vigtigheden af spredning, og et flertal har kun 2 – 3 enkeltaktier i deres portefølje. En hensigtsmæssig spredning er minimum 30 aktier fordelt på forskellige brancher, geografi mv. Danske aktier udgør en forsvindende lille del af det globale aktiemarked, så der er god grund til at tænke globalt. Det kan imidlertid være vanskeligt for private med så mange enkeltaktier. Derfor er investeringsforeninger en god mulighed. Der er en naturlig sammenhæng mellem risiko og afkast, hvor det kræver belønning med et højere forventet afkast, hvis man påtager sig en større risiko. Du vil ikke blive belønnet ved højere afkast for at påtage dig en risiko, der kan elimineres ved bedre spredning.

Omkostninger

Hold nøje øje med omkostningerne, når du investerer. Omkostninger fragår dit afkast, især de løbende omkostninger som du betaler år efter år. De løbende omkostninger kan blive til meget store beløb over en længere årrække. Man kan også sige det på den måde, at jo højere løbende omkostninger jo højere risiko er du nødt til at tage for at få et givent forventet afkast efter omkostninger. Hvis du investerer gennem en bank til 1,8 pct. i årlige omkostninger, frem for direkte i en investeringsfond udenom banken til 0,5 pct., så er du nødt til at tage en større risiko med et forventet højere afkast, hvis du investerer dyrt gennem banken.

Aktive fonde har højere omkostninger end passive. Ifølge adskillige undersøgelser underperformer de aktive fonde de passive/index fonde efter omkostninger.

Invester langsigtet

Vær passiv, køb og behold, til du skal bruge pengene om mange år. Du bør ikke købe og sælge hele tiden. Det generer høje omkostninger, og du kan næppe slå markedet og få et højere afkast ved at handle meget. Som forbruger bør du som minimum beholde dine investeringer i 5 år, hvis du investerer i aktier, eller har investeringsbeviser med en stor aktieandel. Det er på den lange bane, at du kan forvente at få et afkast.

Før du investerer

Lav et overblik over din samlede økonomi. Stil dig selv spørgsmålene, hvad kan jeg forvente at få i indtægter og udgifter på lang sigt? Hvordan vil min formue og gæld se ud? Hvor store tab kan min økonomi tåle? Hvornår skal jeg bruge pengene? Har du dyre lån, som du med fordel kan indfri før du investerer? Inden du investerer, bør du sikre, at du har likvide midler tilbage til større uforudsete udgifter, så du undgår, at skulle tage dyre lån, hvis uheldet er ude. En tommelfingerregel kunne være 2-3 månedslønninger i likvide midler til uforudsete udgifter, efter du har investeret. Dette overblik giver et billede af, hvad du kan afsætte til investering.

Lav en investeringsstrategi

Som forbruger er det vigtigt at have en langsigtet strategi, som man holder sig til for. Man bør have styr på sig selv og ikke i følelsernes vold lade sig påvirke af flokmentalitet. Der er sikker mange bud på, hvordan en investeringsstrategi kan udformes. Her er 4 simple investeringsstrategier:

1: Invester et fast beløb med faste intervaller
Markederne kører op og ned. En strategi kan være, at du fast investerer et bestemt beløb hver måned eller kvartal, f.eks. via en robotinvestering eller en platform. Investerer du et fast givent beløb, kommer du nogle gange til at købe, når priserne er høje – andre gange køber du, når priserne er lave.

Denne strategi har den fordel, at du ikke handler i panik, og over tid udligner tab og gevinster sig, fordi du nogle gange køber dyrt, men får glæde af stigningen, på det du allerede har investeret. Andre gange køber du billigt, og får forhåbentlig senere glæde af en stigning.

2: Gradvis opsparing i enkeltaktiver
Spar et fast beløb op hver måned, og invester løbende i enkeltaktier. Sparer du for eksempel 2.000 kr. op hver måned, kan du købe aktier i en virksomhed, når du efter et halvt år har sparet 12.000 kr. op. Efter endnu et halvt år kan du købe en aktie i en anden virksomhed, et andet geografisk område og/eller en anden branche. Investerer du løbende i forskellige virksomheder, får du en god spredning på dine investeringer. Som nævnt vil en hensigtsmæssig spredning være minimum 30 forskellige aktier.

3: Lagdelt investering (kombination af de to ovenstående)
Forestil dig at dine investeringer er delt i forskellige lag. Fundamentet i dine investeringslag er investeringer i billige indeksfonde med stor spredning og et afkast, der følger markedet. Risikoen er lav, og omkostningerne er små. Dette er den ”sikre” bund i din investering. Næste lag i din investering er i enkeltaktier, f.eks. ved at du gradvis køber enkeltaktier som nævnt ovenfor. Du tager en større risiko her, men til gengæld kan du måske score en bedre gevinst.

4: 60/40 strategien
60/40-strategien går ud på, at du investerer 60 pct. i en billig aktiefond og 40 pct. i en billig obligationsfond, eller blot selv vælger nogle obligationer, der løber ud, når du skal bruge dine penge. Investerer du efter denne strategi, sikrer du dig en vis risikospredning. Strategien betyder, at du som udgangspunkt køber og sælger værdipapirerne på de bedst tænkelige tidspunkter. Dine aktier stiger forhåbentlig i værdi på den lange bane, og vil med tiden udgøre en større del af dine investeringer. Vil du fastholde en andel på 60/40, skal du sælge aktier, når værdien er steget – og det er typisk, når aktierne er i høj kurs. Falder aktierne derimod i værdi, kommer de til at udgøre en for lille andel i din portefølje. Så er du nødt til at købe flere aktier, så du igen kommer op på de 60 pct. Det er et godt tidspunkt at købe, fordi aktierne jo netop er blevet billigere.

Vil du påtage dig en større risiko, kan du vælge en anden fordeling end 60/40, f.eks. 70/30.

Selvom investering i aktier indebærer høj risiko, kommer du sandsynligvis ikke uden om at have en del aktier i din opsparing, hvis du vil have et afkast. Ingen har fundet de vises sten til hvornår og hvordan, man skal investere optimalt. Jeg har blot forsøgt at opstille nogle få pejlemærker, der kan være relevante at navigere efter.