Pernille Oldgaard
Kan man spare sig til at blive millionær? Det vil jeg undersøge i artiklen her og komme med en række forslag til stedet, hvor de fleste vil kunne finde mere luft i deres daglige økonomi.
Før i tiden, når jeg hørte ordet millionær, kom jeg til at tænke på succesrige virksomhedsejere eller nogen, der var født ind i en meget rig familie. Men sådan ser jeg det ikke længere. For verden har ændret sig, og investering er i dag blevet til allemandseje og heldigvis for det.
Det giver nemlig mulighed for langt de fleste at blive millionærer, hvis det altså er en titel, de har lyst til at eje – men hvem vil ikke det? Jeg har i hvert fald aldrig mødt nogen, som ikke havde et lille ønske helt inde i deres eget lille ego om at vinde et par millioner i lotto! Så, hvis du fx. dropper en del af dit takeaway budget og i stedet begynder at investere, så har du faktisk mulighed for at blive millionær. Og det er ikke meget, der skal til.
Her har jeg prøvet at sætte nogle månedlige beløb ind i Nordnets beregner for at illustrere, hvad det potentialt kan blive til, hvis man investerer et fast beløb hver måned. Jeg har sat det forventede afkast til 7% om året, hvilket er lidt under det, som aktier historisk set har givet i afkast. I virkelighedens verden må forvente at afkastet kan svinge meget fra år til år, så de 7% her skal forstås som det gennemsnit, jeg har antaget at man kan opnå. Der er også en risiko for, at man ikke får de investerede penge tilbage.
Med 1.300 kr. investeret pr. måned, vil du have en forventet formue på intet mindre end 1.023.710 kr. om 25 år.
Og skulle du ikke kunne finde 1.300 kr. hver evig eneste måned i sit budget, så kan du starte med 600 kr., og så opnår du millionen om 35 år.
Men hvordan kommer du egentlig i gang?
Mit bedste råd til at finde penge i dit budget er, at du først og fremmest jævnligt trimmer dit budget. At trimme sit budget betyder, at du hver måned kigger det igennem (det tager kun 10 min) og ser hvad du rent faktisk betaler af udgifter og så skal du forholde dig kritisk til dem.
Der findes flere udgifter i budgettet, som du ofte kan spare penge på og nogle af dine poster, kan du måske helt undvære.
📺 TV-pakke
Hvis du ikke allerede har droppet den og erstattet den med streaming, så kan du overveje at gøre det nu. En mellem tv-pakke koster hos en af de store udbydere 579,- pr. måned. Det betyder, at du kun selv kun skal smide 21 kr. oveni for at spare 1 mio. kr. op over 35 år. Det er vildt ik? Så fedt er det heller ikke at kunne scrolle flow tv, hvis du spørger mig.
💻 Streamingtjenester
Jeg oplever, at rigtig mange har mere end 4-5 streaming tjenester ad gangen. Det er vildt mange og de fleste koster efterhånden + 99 kr. pr. md. Mit råd er, at du begrænser det til 1-2 ad gangen, ser de ting du vil se og derefter sætter dem på pause, så kan du i stedet for skifte imellem dem fra måned til måned. Det giver dig en besparelse på 200-300 kr. pr. måned. Hvis du lægger dem oveni i den tv-pakke du lige har sparet på 579,- så har du nu opnået en samlet besparelse på 779 – 879,- pr md.
Jeg ved godt, at det ikke er alle, der både har alle streamingtjenester inkl. en tv-pakke, men jeg har altså mødt nogle i mine økonomiske mentorforløb, så jeg ved, at de findes.
📱 Mobil
Det er helt vildt, hvad man kan opnå af rabatter ved at undersøge markedet. Idag findes der flere selskaber som tilbyder fri tale og 50GB data, som er en hel del data, der dækker de flestes behov og dette koster alene 99,- pr. måned. Du kan også undersøge muligheden for at få et abonnement, hvor du får flere streamingtjenester inkluderet og spare penge på denne måde. Ofte behøver du ikke engang at skifte udbyder, du kan bare ringe og fortælle, at du overvejer at skifte til noget der er billigere og vupti – så kan de fleste selskaber tilbyde den samme pris og hvad kostede dig? Ikke en krone, men måske 1 time af din tid. Lad os lege med tanken om at du kan spare 150 kr. på et mobilabonnement. Så har du nu sparet op til 929 – 1.029 kr. pr. måned i dit budget.
🌐 Internet
Denne post synes jeg er blevet svære at spare penge på. Når jeg tjekker priser og udbyder er det meget forskelligt fra hvor man bor og hvilke udbydere der er tilgængelige. Men man kan måske gå lidt ned i Mbit – det har vi gjort og jeg må indrømme, at jeg ikke mærker nogen forskel. Så nogle gange har man måske ikke behov for den ”bedste” og dyreste pakke til at dække sit behov. Lad os lege med en besparelse på 50 kr. Så er vi nu på 979 – 1.079 kr.
🏋️♂️ Fitness og sport
Det her er en af mine egne favoritter. Jeg må sande, at jeg er typen, der betaler for fitness helt uden af bruge det! Så da jeg havde kigget på mine udgifter tre måneder i streg, valgte jeg at erkende, at jeg ikke brugte det og det var simpelthen for dumt at betale 299,- hver måned for noget jeg ikke benyttede mig af. Så hellere spare de penge og løbe en tur, hvis nu jeg skulle få lyst til at bevæge mig lidt. lidt Et alternativ kunne også være et klippekort. Hvis man alligevel max kommer afsted 10 gange om året, så er et klippekort en god løsning, selvom det virker dyrere – det er det bare ikke, hvis du sammenligner det med 12 måneders abonnement til 2-300 kr. En potentiel besparelse ligger her på 2-300 kr. pr. måned. Og det bringer os op på en samlet månedlig besparelse på 1.179 – 1.379 kr.
🤕 Forsikringer
Denne kan godt være svær. For kan man spare penge, uden af gå på kompromis med sine dækninger? Det er vigtigt, at man får lavet en gennemgang, så man ved, om der er noget man kan vælge fra, fordi det måske er overflødigt eller om der er noget, man er nødt til at tilvælge fordi, det er vigtigt at være dækket for.
Jeg har selv lige modtaget et nyt forsikringstilbud, hvor vi kan spare 3.000 kr. årligt og jeg ved, at dette ikke er unormalt. Min veninde har lige gjort samme øvelse og fået halvpris på størstedelen af alle sine forsikringer. Så lad os medtage en besparelse på 250 – 400 kr. Så er vi nu på en samlet månedlig besparelse på 1.429 – 1.779 kr.
🚗 Transport
Den kan godt føles farlig at bringe op. Personligt har vi fravalgt bil nr. 2, da det giver os en månedlig besparelse på ca. 5.000 kr., ud fra de ønsker vi har til en bil to. Vi har i stedet køb en ladcykel på el og det fungerer perfekt i vores dagligdag, selvom jeg godt kan savne en ekstra bil de dage, hvor vejret er virkelig trist, men så minder jeg mig selv om, at 5.000 kr., pr. måned er mere værd for min familie, end tørvejr i en bil de dage – så op på jernhesten med mig! Hvis vi skal lege med en besparelse her der rummer alle budgetter, vil jeg medtage 2.500 kr. – 5.000 kr. for at spare bil nr. 2. Det giver os nu en samlet månedlig besparelse på 3.929 – 6.779 kr.
🔋 El
Du kan som forbruger frit vælge elselskab, du kan bare ikke selv vælge netselskab. Men det betyder, at du faktisk kan spare penge på dit elforbrug, ved at skifte selskab. Da jeg undersøgte det sidst vidste en beregning at vi kunne spare op til 2.500 kr. pr. år ved at skifte. Så lad os lege med en besparelse på 200 kr. månedligt. Det giver os i alt en samlet potentiel besparelse på 4.129 – 6.979 kr.
Du kan nu blive millionær på kun 9-13 år
Med en månedlig investering på 4.100 kr., vil du opnå en opsparing på 1 mio. efter kun 13 år! Og hvis du kan spare helt op til ca. 7.000 i budgettet ved at trimme alle disse poster, så har du en million på opsparingen allerede om 9 år. Det er skræmmende, ik? Altså på den helt fede måde!
Måske kan du slet ikke spare 4.100 – 7.000 kr., pr måned ved at trimme dit budget, men giv ikke op ad den grund, for vi har slet ikke kigget på potentialet ved at spare på madbudgettet, tøjkøb, takeaway eller andet forbrug. Og der ligger der virkelig også mange små besparelser i hverdagens småforbrug. Så måske kan du spare 1.000 – 2.000 kr., på budgettet og det samme eller mere i dit forbrug.
Uanset hvad, så vil jeg anbefale dig at komme i gang. Nordnets månedsopsparing er genial for alle, og det er faktisk blevet min favorit måde at investere på.
Vil du gerne i gang med at investere?
Se her, hvordan du opretter en månedsopsparing.
*I beregningerne er der anvendt et forventet gennemsnitligt afkast på 7%. Det årlige afkast afhænger af en lang række faktorer, f.eks. markedsudviklingen og sammensætningen af din portefølje. På nordnet.dk finder du information om den historiske udvikling af såvel individuelle værdipapirer som indeks. Bemærk, at tidligere afkast ikke er nogen garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage
Jeg fandt Dave Ramsey på Youtube for flere år siden og hans 7 baby steps, gav ingredienser til at komme i gang.
Så der har været turbo på både Pensions indbetalinger og investering af udbetalt løn, lige siden.
Så ja, almindelig løn kan sagtens skabe millionærer, det tager blot lidt længere tid.
Endelig noget vi almindelig mennesker kan forstå når det kommer til investering, det har tit været indviklet og rodet når man skulle sætte sig ind i det og så bliver man hurtig skræmt. Her er et godt overblik over at finde råderum til det og en godr overblik der giver blod på tanden. TAK. mere af det 🙂
Tusind tak! Der skal nok komme meget mere af det fra min side af i hvert fald 🙂
hvilken en er bedst? måndesopsparing eller nordnet one offensiv, og hvad er den stor forskellen på disse 2?
Du har en god pointe. Alle har en god mulighed (ikke sikkerhed) for at blive millionærer med aktier, hvis der forbruges mindre end der tjenes, og man har god tid. Et par ord om inflation (realt vs nominelt afkast) kunne være relevant. Og aktieskat – det må være lidt bedre at være millionær efter skat og ikke sammen med SKAT. Den gode historie gemmer sig i eksemplerne med mindre beløb over en lang tidshorisont. Fx 1.300 kr om måneden over 25 år. Når millionen er nået består den sådan omtrent af 1/3 dit eget bidrag, 1/3 afkast af eget bidrag… Læs mere
Jeg giver dig helt ret. Idéen med artiklen her er, at vise, at alle kan spare penge på de normale budgetposter og blive millionær. Det er lidt sat på spidsen for at udpensle pointen og værdien af rentes rente. Du har helt ret i, der også er skat og inflation og tage højde for mm.
Og enig. Den/de næste millionærer kan dermed meget nemmere opnås 🙂
Fin artikel.
Kunne suppleres med nogle beregninger over at det især er i den første del af opsparingsperioden man skal “stramme sig an”, og man måske slet ikke behøver at skyde yderligere ind i den sidste del af opsparingsperioden.
I f.eks. de sidste 3-4 år af opsparingsperioden, hvor der måske står DKK 800.000 på kontoen, betyder det nok ikke meget at der indskydes yderligere DKK 1.300 pr. måned 🙂
Så vil det måske være mere overskueligt for folk at komme i gang.
Kære Allan,
Tusind tak for dit perspektiv. Og jeg vil faktisk gerne give dig ret, at de sidste par år giver måske ikke sååå meget mere, men jeg vil os vende den om og sige, at hvis man ser 10 år frem, så har man måske flere penge mellem hænderne og det kunne være sjovt at se, hvad det så kunne blive til, hvis man med årene sat beløbet op. 🙂
Rigtigt gode råd som gør det meget overskueligt for folk at finde lidt ekstra penge. Så kan undskyldningen ikke længere være “jeg har ikke råd”. Jeg ville dog ønske at afkastslideren ved beregneren kunne gå højere end 20%, kunne være sjovt at se hvad X beløb blev til med 30-40% afkast hvilket jeg personligt mener er realistisk hvis man vælger enkeltaktier i innovation. Jeg er dog godt klar over at dette ikke er realistisk med månedsopsparingen men kunne være sjovt at se alligevel 🙂
Heeelt enig og tak fordi du kigger så positivt på det. Jeg mener nemlig, at mange helt almindelige mennesker kan finde besparelser i både budget og forbrug og disse penge kan så vokse, så nogle større drømme og ønsker kan gå i opfyldelse 🙂
Det er god feedback på beregneren. Jeg har da selv ramt et par aktier der har givet nogle store afkast, men for helt almindelige mennesker der skal igang med at investere, så tror jeg enkeltaktier i én bestemt sektor/branche er lidt risikabelt. Dermed ikke sagt, at det ikke kunne ende ud i en god investering.
Man skal måske lige huske på at beregneren er “så simpel” at den regner med det samme afkast hvert år. Det kan således godt være at man er heldig i nogle år at have aktier (og muligvis hele ens portefølje) der stiger 30-40 %, men at kunne gøre det over en periode på 5-10 år virker relativt urealistisk. Ved aktier som stiger 30-40 % på 1 år er der nok også en væsentlig portion risiko, som man nok bør have med i betragtningen (og som gennemsnitsdanskeren helt sikkert ikke er villig til at løbe). Dem som har porteføljer der stiger… Læs mere
helt enig i at det både går hurtigt op og ned med få enkeltaktier. Men jeg vil personligt sige at jo længere tidshorisont du har, jo nemmere er det at have et højt og forudsigeligt afkast. Jeg er for eksempel ca 70% i tesla. Jeg forventer personligt ca 50% årligt afkast fra kursen idag ($250) og frem til 2030 ($4000). Nogle år vil være gode og andre dårlige men gennemsnittet forventer jeg at være omkring 50%. Men som sagt er jeg også klar over at beregneren ikke er skabt med vækstaktier i mente, man vil formenligt ikke kunne finde den… Læs mere
Hvordan tror du, at det vil gå dine Tesla aktier nu?