Spring til hovedindhold

Vi er vidne til et stort comeback for ’Den Fysiske Økonomi’

For lidt over et år siden argumenterede jeg for, at vi stod over for et skifte fra vækstaktier mod værdiaktier, der ganske enkelt var blevet alt, alt for billige. I oktober/november 2020 bundede værdiaktierne da også ud, relativt set, sammenlignet med vækstaktierne. Selvom værdiaktierne har vundet lidt terræn over det seneste år, er en af mine primære investeringsteser fortsat, at værdiaktier vil outperforme vækstaktier over de kommende 4-6 år – drevet af bl.a. et massivt comeback for den fysiske økonomi.

Der er over de senere år opbygget et massivt efterslæb af kapitalinvesteringer i den fysiske økonomi, som bl.a. inkluderer klassiske værdi-sektorer såsom energiudvinding, minedrift, byggeri, infrastruktur mv. Grafen nedenfor viser, hvordan den fysiske økonomi har været massivt underprioriteret til fordel for den digitale økonomi. Det samme var tilfældet i 1990’ernes euforiske dotcom-tid, hvorefter der fulgte et massivt investeringsboom i den fysiske økonomi, som eksempelvis på ca. otte år, sendte det russiske aktiemarked op med omkring 1.000 pct. og industrimetaller op med 450 pct.

Kilde: Topdown Charts, Refinitiv Datastream, I/B/E/S

De nuværende symptomer på denne underinvestering i den fysiske økonomi er ikke til at overse. Kobberprisen er nær all-time-high, prisen på olie er fordoblet over det seneste år, og prisen på gas og kul er stukket fuldstændig af. Hver dag er der nye overskrifter om knaphed, varemangel og udfordrede supply chains, fordi vores kapacitet til at producere fysiske ting er faldet langt bagud.

Når det kommer til olie, er rig count, som opgør aktive boretårne i USA og Canada, eksempelvis historisk lav ift. olieprisen (se grafen nedenfor). Et af dilemmaerne er, at de fossile energiselskaber i Vesteuropa og Nordamerika er under stigende politisk pres for at udfase produktionen. Samtidig forventes olieefterspørgslen fra emerging markets imidlertid at øges med 6 millioner tønder om dagen over de næste to år. På kort sigt bliver efterspørgslen efter energi i øvrigt også understøttet af, at vejrfænomenet La Niña, der ifølge det amerikanske Climate Prediction Center med 87 pct. sandsynlighed vil udfolde sig den kommende vinter, hvilket bl.a. vil medføre koldere vintre på den nordlige halvkugle, hvor majoriteten af verdens befolkning bor. Meget taler altså sammenlagt for, at gas- og olieprisen kan blive på et relativt højt niveau i de kommende kvartaler og år.

Kilde: Alpine Macro

Fremtidsudsigterne for mange industrimetaller er også lovende. Den grønne energiomstilling vil i de kommende år og årtier kræve afsindige mængder metaller, hvilket nødvendiggør en massiv investering i minedrift. F.eks. skal der, per produceret MW, bruges 3-7 gange mere kobber ved vindkraft sammenlignet med f.eks. gas, kul og atomkraft. Dertil kommer, at der skal bruges 3-4 gange mere kobber til at producere en elbil sammenlignet med en benzinbil. Hvis vi alle skal køre rundt i elbiler på strøm fra vind og sol, kommer efterspørgslen efter kobber til at eksplodere. Derfor kommer man ikke uden om, at ”decarbonizing means metalizing”. Det er minesektoren slet ikke forberedt på.

Kilde: Bank Credit Analyst og IEA

Det nye comeback for den fysiske økonomi har, efter min mening, potentiale til at fortsætte en del år, ligesom det gjorde i 2000-2008. Fra et investorsynspunkt er der mange muligheder for at positionere sig til at drage fordel af dette comeback, hvilket vi også har gjort i min hedgefond, Atlas Global Macro. Udviklingen vil bl.a. slå igennem på råvarepriserne, råvareselskabernes profitter og værdiansættelser samt råvareøkonomiernes valutaer såsom russiske rubler, colombianske pesos, norske kroner, australske dollars og brasilianske real.

Selvom markedet efterhånden er begyndt at få øjnene op for dette tema, er der stadig et stort upside potentiale. Et eksempel er russiske aktier, som allerede er steget 35 pct. i år, men alligevel (relativt set) er blevet billigere. EPS (overskud pr. aktie) er nemlig blevet oprevideret med hele 51 pct. i løbet af året, og de russiske aktier handler nu til en 12 måneders forward P/E på blot 7,2. Ovenikøbet er der udsigt til udbyttebetalinger på ca. 8 pct., og for at det ikke skal være løgn, så stiger rublen også.

En variabel i ligningen er dog Kinas konjunkturudvikling. Kina er nemlig storforbruger af råvarer, men er aktuelt inde i en konjunkturnedgang, som jeg forventer vil vende i løbet af de næste 6-9 måneder – hvis ikke før. Når det sker, vil efterspørgslen efter industrimetaller og andre råvarer øges yderligere. Imidlertid er de globale lagre, af f.eks. kobber, historisk lave, og det kan tage årevis at starte nye mineprojekter op, så der vil kun være en måde at cleare markedet på – højere priser.

Den fysiske økonomis comeback er først lige begyndt.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

guest
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest populære
Se alle kommentarer
Mads
Mads
2021-10-25 18:42

Hej Lars.
Jeg er helt enige med dig her.
Men hvilke aktier tænker du bliver vinderen på den lange bane?

Lars Tvede
Lars Tvede
Svar til  Mads
2021-10-26 09:14

Hej Mads
Jeg er makroinvestor, så jeg kigger efter brede temaer.
Et af mine foretrukne temaer er aktuelt værdiaktier såsom banker, mineselskaber og energiselskaber.
Geografisk er jeg ikke så begejstret for USA, selvom jeg ikke vil udelukke, at tech-aktierne kan fortsætte deres kursridt i bobleterritorium. Derimod foretrækker jeg Europa og emerging markets, herunder Kina, hvor økonomien kan vende i løbet af de næste 6-9 måneder. Det har vi positioneret os efter Atlas Global Macro, idet vi bl.a. har købt kinesiske tech- og bankaktier.

Hans Andersen
Hans Andersen
Svar til  Lars Tvede
2021-10-30 01:24

Hvor meget har det givet i aflast indtil videre i fonden?

Jesper
Jesper
2021-10-26 20:33

Hej Lars

jeg synes du rammer sømmet på hovedet her. Jeg har to spm.

Du nævner ikke ædelmetaller i dit indlæg. Sølv eksempelvis har både en historisk monetær status og er samtidig en vigtig industriel komponent. Hvad er din holdning til dem?

Råvare Capex har været kronisk forsømt i flere årtier og det ser vi nu konsekvenserne af. Infrastrukturen er desuden slet ikke gearet til den elektrificerede revolution vi står foran. Hvordan ser du på fremtiden for atomkraft?

Lars Tvede
Lars Tvede
Svar til  Jesper
2021-10-27 15:49

Hej Jesper
Ift. sølv er jeg positiv på sigt, men metallerne tager nok en pause, indtil vi ser tegn på, at Kinas økonomi vender.
Vedr. atomkraft er man i Kina ved at bygge 17 a-kraftværker. Jeg tvivler på, at den vestlige verden kommer med, før vi ser teknologiske gennembrud i form af kernefusion, thorium eller noget tredje. Ganske enkelt fordi der ikke er politisk opbakning.

Lars
Lars
Svar til  Lars Tvede
2021-10-29 12:25

Jeg tror du tager fejl omkring a-kraft. Det virker til, at en række EU-lande med Frankrig i spidsen får held til at inkludere a-kraft i den grønne taksonomi – EUs enorme hjælpepakke øremærket grøn omstilling. Og sker det – hvilket Ursula von der Leyen stort set har verificeret – så vil det gøre investeringer i a-kraft attraktivt. Japans nyvalgte PM har også netop stillet lovforslag om genåbning af mange a-kraftværker, ligesom UK, USA og talrige asiatiske lande med Kina og Indien i spidsen officielt ønsker at opnå deres klimamål ved hjælp af (mere) a-kraft. Og på et helt fundamentalt niveau,… Læs mere

Villads Jakobsen
Villads Jakobsen
Svar til  Lars
2021-10-29 14:42

Jeg er også enig i at energi og mange metaller er interessante. Uranselskaberne, der leverer brændsel til a-kraftværkerne, er allerede interessante. Der forbruges ca. 190 mlb uran om året, men der produceres kun ca. 130 mlb. Lige nu er de store overskudslagre, som bl.a. var et resultat af Fukushima, ved at være tømte. Fra man hiver uranen op af undergrunden, og indtil den er beriget og konverteret til brændselsstave (brændselscyklen), går der 18-24 mdr, og generelt vil der ikke komme ny produktion før terminsprisen for uran er omkring de 65 USD. Jeg tror vi i løbet af et par år… Læs mere

Frederik
Frederik
2021-10-30 08:35

Hvilke Emerging Markets lande har du særlig fidus til ud over Kina og Rusland? Tænker du også på techtunge lande som Taiwan og Sydkorea eller Indien?