Frank Hvid
Finansmarkederne forandrer sig hele tiden. Her er syv tendenser, som økonom og aktiekommentator Frank Hvid mener, alle investorer bør være ekstra opmærksomme på, når det gælder aktiemarkedet i begyndelsen af august 2023.
#1: Undervurder aldrig aktiemarkedernes evne til at overraske.
Havde man som investor tilbage i april 2022 fået at vide, at Fed over de kommende 15 måneder ville hæve renten langt kraftigere end ventet og med historisk voldsomme 5,25 procent nede fra godt nul procent, og at aktierne i S&P500 indekset i samme periode ville opleve et fald i indtjeningen på 7 procent. Så ville de færreste nok forvente at S&P500-indekset lå 6 procent højere primært trukket af nogle få vækstaktier, der historisk ikke har brudt sig om højere renter.
Men det er tilfældet i dag.
💡 Hvad kan vi lære af det? Ydmyghed omkring vores og andre investorers og aktiekommentatorers evner til at forudse den kortsigtede markedsudvikling og ”time markedet”. Og derfor at bruge mere tid på at investere efter hvad der passer til tidshorisont og risikoappetit.
#2 Totalt humørskifte på aktiemarkederne.
I efteråret 2022 frygtede de fleste investorer stagflation og recession og kraftige fald i virksomhedernes overskud. Så der skulle meget lidt til at overraske investorerne positivt og få aktiemarkederne til at stige.
I dag er situationen diametralt modsat: De fleste investorer venter nu en blød økonomisk landing med lavere inflation og moderat positiv vækst, altså ”Guldlok”-scenariet, der historisk har været det bedste makroscenarie for aktier. Samtidig har mange investorer øget deres allokering til aktier markant.
💡 Hvad kan vi lære af det? At aktiemarkederne lige nu er i fare for pæne fald i tilfælde af dårlige nyheder om makrobilledet eller indtjeningen i virksomhederne og at yderligere aktiestigninger herfra kræver gode nyheder, ikke kun mindre dårlige nyheder.
#3 Tudetosset prisfastsættelse betyder lave fremtidige markedsafkast.
Aktiefesten her i 2023 er indtil nu primært båret af højere prisfastsættelse, ikke stigende indtjening. Og flere af de store vinderaktier, bl.a. mange af de store amerikanske tech-aktier, er igen tudetosset højt prisfastsat efter sidste års nedtur og dette års hypede kunstig intelligens-optur.
Tal fra bl.a. JP Morgan Asset Management viser, at disse aktier aldrig historisk har været i nærheden at tjene så mange penge relativt til resten af markedet, som investorerne har indregnet i kurserne i dag, ikke en gang under coronakrisen, hvor mange af de andre sektorer var lukket helt eller delvist ned og ikke tjente særlig mange penge.
Tag fx Nvidia, der handler til meget høje 40x seneste års omsætning og 25x næste års omsætning. I de sidste 50 år har kun 231 andre selskaber handlet så højt. Kun 20 procent slog markedet de næste 12 måneder, medianen var et fald på 36 procent. Og over 90 procent underperformede markedet på 3, 5 og 10 års sigt.
💡 Hvad kan vi lære af det? Investerer du i det brede verdensaktieindeks i dag, hvor de store dyre tech-aktier og mange af de andre meget dyre kvalitets- og vækstaktier vægter meget kraftigt, så er der stor risiko for, at du får et meget ringe aktieafkast over de næste 3-10 år. Mange – men langt fra alle – af vinderaktierne i dag vil give sløje afkast langt under markedsgennemsnittet de næste 3-10 år på trods af at de er verdensklasseselskaber med høj indtjening, simpelthen fordi de er priset til perfektion – og verden er ikke perfekt.
#4 Nye vindere vil dukke op.
De store tech-aktier og mange af de andre vinderkvalitetsaktier, er stadig i en positiv trend, det er umuligt at spå om, hvornår vil ændre sig, så de begynder at halte efter. Men store forskelle i prisfastsættelse gør, at det vil ske, så andre typer aktier vil tage over og sikre fornuftige aktieafkast, når vi kigger 3-10 år frem.
Nogle er måske allerede i gang med at overtage vinderstafetten. Aktier fra Japan, UK, Emerging Markets og Frontier Markets begynder allerede at vise positive tendenser, det samme med energi- og andre råvareaktier, og indenfor industri og sundhed.
💡 Hvad kan vi lære af det? At se efter potentiale for gode aktieinvesteringer blandt nogle af de geografier og sektorer, der er haltet efter markedsudviklingen i år. At holde fast i de vinderaktier, der endnu er fornuftigt prisfastsat. Og at mindske allokeringen til de dyreste vinderaktier (når vækstpotentialet er taget med i overvejelserne).
#5 Ingen recessionsadvarsler i regnskaberne indtil nu.
Regnskabssæsonen er godt i gang, især i USA. Udmeldingerne fra virksomhederne om situationen på deres respektive markeder spænder fra det negative til det meget positive. Men der er generelt ikke tegn i regnskaberne på, at der er noget galt med konjunkturerne endnu, som vi ellers har set før historiske recessioner, fx i somrene 2002 og 2008. Og overskudsgraderne ser også fine ud.
💡 Hvad kan vi lære af det? Specifikke brancher kæmper med tilbagegang og recession, men det ser pt. ikke ud til at gælde for den samlede makroøkonomi, hvilket er positivt for især en række cykliske brancher, hvoraf mange dog er steget flot allerede. Til gengæld er det udfordrende for renterne, der risikerer at stige yderligere.
#6 Lavere inflation = marginpres forude
Inflationen er på vej ned, hvilket generelt er positivt, for så kan Fed og ECB snart stoppe med at hæve renten yderligere. I både USA og Europa falder producentpriserne hastigt. Faldende inflation efterfølges ofte af øget marginpres.
💡 Hvad kan vi lære af det? Mange aktieanalytikere forventer stigninger i marginerne i 2. halvår i de selskaber, de dækker, men risikoen er høj for det modsatte. Som aktieinvestor er det derfor fornuftigt at se sine selskaber igennem for, om de kan være udsatte for sådanne skuffelser.
#7 Undervurdér ikke renteforhøjelserne, for tidligt at aflyse recessionen.
Centralbankerne har hævet renterne historisk hurtigt og først denne sommer er realrenterne gået fra minus til plus, hvor det for alvor gør ondt på konjunkturerne. Renteforhøjelser virker også med stor forsinkelse på helt op til 1½-2 år og flere historisk pålidelige recessionsindikatorer blinker fortsat rødt. Derfor er det for tidligt at aflyse den længe annoncerede recession, selv om regnskabssæsonen tyder på, at den ikke er umiddelbart forestående.
💡 Hvad kan vi lære af det? Der skal være en sikkerhedsmargin i vores aktieanalyser for, at det ikke går helt så godt som aktieanalytikerne forventer. Nemlig indtjeningsfremgang fra nu af og igennem hele 2024 og 2025 og endda tocifret eps-vækst i mange selskaber de kommende år. Det kommer ikke til at ske, hvis vi får en – selv mild – recession i fx 2024.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
