Morten W. Langer
Aktiebarometeret fortsætter i denne opdatering nedturen fra de seneste fire uger, hvor målingerne under neutrale nul faktisk har været en god advarsel allerede for fire uger siden. I denne opdatering falder den samlede score til minus 1,1, hvilket er den højeste minusscore i de to år, hvor vi har udarbejdet Aktiebarometeret.
Umiddelbart viser signalerne altså ildrøde advarselsblink: der er ikke længere tvivl om, at signalerne nu er mere negative, end de har været det seneste halve år. Hvis man skal forsøge at fremhæve plusser og minusser i det aktuelle billede vil vi lægge vægt på følgende pejlemærker:
Vi ser det som kortsigtet positivt, hvis det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks bryder op gennem 50 dages glidende gennemsnit i 1.600-1.625 niveau – mod fredagens lukkekurs i 1.606. I løbet af ugen blev der gjort et kortvarigt forsøg på et gennembrud, men der var ikke styrke til det i første omgang. Afvisningen kan sende aktierne videre ned i den kommende uge.
På den anden side vil et brud op gennem 1.625 uden tvivl tiltrække mange nye købere, fordi det vil blive udlagt som om, at der var tale om (endnu) en kortsigtet negativ korrektion, som også var en god købsmulighed.
Vi ser det som negativt, at trenden ifølge MACD på ugebasis nu viser en klar nedtrend, før første gang i 7-8 måneder. Vi tolker dette meget negativt, og i virkeligheden tror vi ikke på en positiv trendvending, før MACD på ugebasis igen skifter til et positivt signal.
Vi kan godt forestille os, at der kommer kortsigtede positive snydesignaler, som lokker nye købere til, før det hele falder sammen igen. Og her vil MACD på ugebasis være en god indikator.
En anden god indikator er udviklingen i den 10 årige amerikanske statsrente, som den seneste uge har fortsat den markante rentestigning fra de foregående uger. På godt to måneder er den amerikanske statsobligationsrente steget fra 1,6 % til 2,5 %, hvilket er den hurtigste og mest massive rentestigning i flere årtier.
Som bekendt skyldes rentestigningen udtalelser fra den amerikanske centralbankchef om, at opkøbene af amerikanske statsobligationer, den såkaldte QE, måske ville blive faset ud stille og roligt, fordi den amerikanske økonomi var i bedring.
For de finansielle markeder har udtalelsen nærmest udløst en kædereaktion, fordi det er velkendt, at næsten alle aktivpriser, herunder aktier, obligationer, ædelmetaller og erhvervsobligationer, er pustet kunstigt op af pengerigeligheden fra QE-opkøbene.
Reduceres denne pengerigelighed i markedet, vil det betyde at spekulanterne skal til at sælge ud af deres finansielle investeringer, og her er det mere interessant at være første sælger end sidste sælger.
Forholdene kompliceres dog meget af, at centralbankchefen måske har været lig lovlig frisk med sin melding om, at den amerikanske økonomi nu er i klar bedring. Senest er de amerikanske BNP data for 1. kvartal blevet markant nedjusteret, og fredag kom data fra Chicago PMI ud markant ringere end forventet.
Billedet af USA’s økonomi i fremgang er langt fra entydigt, og flere skuffende nøgletal kan meget vel fjerne forventningen om en neddrosling af FED’s opkøb af amerikanske statsobligationer, hvorved aktierne igen vil få et markant løft. Spørgsmålet er dog, om skaden er sket – om ånden er lukket ud af flasken, og om det er muligt at få den ind i flasken igen. Det bliver vanskeligt.
